Bisidder, partsrepræsentant og fuldmagt
Når du skal til møde med en sagsbehandler eller en anden medarbejder i Haderslev Kommune, har du ret til at have en bisidder eller en partsrepræsentant med.
Om partsrepræsentation og bisidder
En partsrepræsentant er en person, du selv vælger. Det kan fx være
- en advokat
- en ven
- et familiemedlem
Partsrepræsentantens opgave er at tale på vegne af dig og varetage dine interesser i sagsbehandlingen.
En partsrepræsentant overtager alle eller dele af dine rettigheder efter forvaltningsloven. Det betyder, at det er partsrepræsentanten, der eksempelvis:
- skal have besked om de enkelte dele af sagsbehandlingen
- skal partshøres i sagen
- uopfordret kan komme med en udtalelse i sagen
- skal have afgørelsen tilsendt
- kan klage over afgørelsen på dine vegne
Du bestemmer selv, om din partsrepræsentant skal hjælpe dig med alt i din sag eller om det kun skal være dele af sagen. Fx kan du give din partsrepræsentant fuldmagt til at klage på dine vegne, mens du selv vælger at varetage resten af sagen.
Hvis du ønsker at overgive dine rettigheder til en partsrepræsentant, er det bedst at lave en skriftlig fuldmagt, så det fremgår tydeligt, hvilke rettigheder du overgiver. Der er ingen formkrav til en fuldmagt. Du kan også mundtligt give fuldmagten til din sagsbehandler.
Der er situationer, hvor du ikke kan få din partsrepræsentant til at deltage i et møde uden dig. Det gælder for eksempel, hvis din sag skal behandles på et rehabiliteringsmøde. Her skal du som udgangspunkt selv møde personligt op, da det er væsentligt for medlemmerne af rehabiliteringsteamet at møde dig personligt.
En bisidder er en person, du selv vælger. Det kan fx være:
- en ven
- et familiemedlem
- vores borgerrådgiver
- en repræsentant fra en relevant interesseorganisation.
Bisidderen kan vejlede dig, støtte og ledsage dig under behandlingen af din sag hos os, og kan deltage i møder med din sagsbehandler.
Din bisidder skal som udgangspunkt lytte til din samtale med sagsbehandleren. Efter aftale med dig kan din bisidder deltage i samtalen, men bisidderen er med som støtte, så det er dig, sagsbehandleren primært kommunikerer med.
Hvis du ønsker det, kan din bisidder supplere eller hjælpe dig med at samle op på samtalens forløb eller aftaler, som eventuelt indgås.
Selvom du har din bisidder med, er det fortsat dig:
- som modtager breve
- der indgås aftaler med
- som modtager mødeindkaldelse
- al skriftligt og mundtligt korrespondance sker med
Du varetager således selv den videre kontakt med sagsbehandleren. Hvis du ønsker, at din bisidder skal gøre dette, er der tale om partsrepræsentation.
Det er altid en god idé at informere din sagsbehandler på forhånd, hvis du medbringer en bisidder.
Som udgangspunkt må vi ikke blande os i dit valg af bisidder eller partsrepræsentant.
I særlige situationer kan vi dog bede dig om at finde en anden bisidder eller partsrepræsentant. Det kan være i tilfælde, hvor bisidderen eller partsrepræsentanten:
- ikke er i stand til at varetage dine interesser
- direkte tilsidesætter dine ønsker og interesser
- optræder truende eller voldelig over for vores ansatte
Hvis du er barn eller ung, og din sag behandles efter serviceloven, har du ret til at have en bisidder med ved samtaler med din sagsbehandler. Alle børn og unge har ret til en bisidder. Det kræver ikke tilladelse fra en voksen.
Du kan enten selv udpege din bisidder, eller du kan få din sagsbehandler til at hjælpe dig med at finde én. Din bisidder skal være fyldt 15 år og har tavshedspligt.
Bisidder fra Børns Vilkår
Børn og unge har mulighed for at få en gratis bisidder fra organisationen Børns Vilkår.
Du kan læse mere om bisidderordningen på hjemmesiden Børns Vilkår.
Hvis du vil vide mere om muligheden for at få en partsrepræsentant eller bisidder, kan du kontakte Haderslev Kommune på telefon: 74 34 34 34 eller din sagsbehandler.
Fuldmagter i det offentlige
Du har ret til at lade en anden person handle på vegne af dig
Hvis du ønsker, at en anden person skal hjælpe dig i kontakten med det offentlige, kan du give en fuldmagt. Når du afgiver en fuldmagt, giver du personen lov til at varetage dine interesser og handle på dine vegne. Det kan fx være et familiemedlem, en medarbejder fx plejepersonale eller til en virksomhed. Det vigtigste er, at du har tillid til personen.
Det kan i mange situationer være praktisk at give fuldmagt. Det kan fx være, at du er blevet syg, skal ud at rejse eller synes, at en sag med en myndighed er blevet uoverskuelig, og derfor har brug for hjælp.
Personen der afgiver fuldmagt kaldes fuldmagtsgiver, mens personen, der får fuldmagt, kaldes fuldmagtshaver.
For at give fuldmagt til en anden person skal du være ved din fornufts fulde brug. Det vil sige, at du skal være i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af at afgive fuldmagt.
Det er ikke muligt at afgive fuldmagt i tilfælde, hvor du ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Tjek altid med den relevante myndighed, hvordan de håndterer fuldmagter, da det kan variere fra myndighed til myndighed.
I tilfælde hvor personer på grund af deres helbred ikke er i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold, er det nødvendigt, at du undersøger, hvordan den relevante myndighed håndterer fuldmagter i sådanne situationer. I nogle situationer kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en værge kan handle på personens vegne.
Du skal være opmærksom på, at der er forskellige regler for fuldmagter hos myndighederne, og derfor kan der også være forskel på, på hvilken måde man giver fuldmagter i det offentlige. Det kan fx være i form af fysiske papirfuldmagter, blanketter eller afgivet digitalt, fx via løsningen Digital Fuldmagt.
Det er derfor altid nødvendigt, at du nærmere undersøger, hvordan myndigheden eller området, du skal bruge en fuldmagt til, håndterer fuldmagter.
Fuldmagter kan dække over mange forskellige ting. De kan være begrænset til en eller flere opgaver, som du selv specificerer, eller de kan være af mere bred generel karakter. De fleste myndigheder kræver dog, at du bruger specifikke og begrænsede fuldmagter, som er udformet af myndigheden selv. Dette giver fuldmagtsgiveren en sikkerhed for, at fuldmagtshaveren kun kan handle på netop det område, der er givet fuldmagt til.
Du kan give så mange fuldmagter, som du har brug for.
Herunder kan du se noget af det, der ofte gives fuldmagt til. Dette er ikke en udtømmende liste, men blot nogle af de mest brugte former for fuldmagt.
Fuldmagt til digital selvbetjening
Meget kontakt med det offentlige foregår i dag digitalt. Det kan derfor i flere tilfælde være praktisk at give en handlingsfuldmagt eller læseadgang til offentlige selvbetjeningsløsninger. Det kan fx være i tilfælde, hvor du ønsker, at din pårørende eller plejepersonale skal have mulighed for at se dine laboratoriesvar på sundhed.dk eller læse med i din digitale postkasse. Når fuldmagten er oprettet kan fuldmagtshaver nu logge på den givne selvbetjeningsløsningen med sit eget MitID og handle på dine vegne.
Du mister ikke selv adgang til at logge på selvbetjeningsløsningerne, selvom du afgiver en fuldmagt.
Der er forskellige måder at afgive fuldmagt på, alt efter hvilke selvbetjeningsløsninger, du ønsker at få hjælp til. I nogle løsninger, giver du fuldmagten direkte i selvbetjeningsløsninger. Det gælder fx læseadgang til Digital Post eller fuldmagt til TastSelv på skat.dk.
Andre selvbetjeningsløsninger kan du give fuldmagt til ét samlet sted, nemlig i Digital Fuldmagt. Digital Fuldmagt er en digital løsning, hvor du ét samlet sted kan give fuldmagt til offentlige, digitale selvbetjeningsløsninger. Det er ikke alle myndigheder, der har valgt at være tilkoblet Digital Fuldmagt, så det er vigtigt, at du tjekker med den relevante myndighed, hvordan de håndterer fuldmagter. I løsningen er det også muligt at hjælpe en anden via en fuldmagt, selvom personen ikke har MitID eller har svært ved det digitale.
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket mv.
Generalfuldmagt
En generalfuldmagt er en fuldmagt, der kan rumme alle handlinger. Hvis du vælger at lave en generalfuldmagt, skal du dog være opmærksom på, at ikke alle myndigheder nødvendigvis godtager denne på grund af den åbne formulering. Det er derfor nødvendigt, at du undersøger, hvordan den myndighed eller det område du skal lave en fuldmagt til håndterer fuldmagter.
Det offentlige har ikke en standardskabelon, som du kan printe og udfylde. Dette skyldes, at fuldmagter skal være så specifikke som mulige, så den pågældende myndighed ved præcis, hvad der gives fuldmagt til. Myndigheder håndterer fuldmagter forskelligt, så undersøg nærmere hvordan den myndighed eller det område, du skal bruge en fuldmagt til, håndterer dem.
En fuldmagt, der rummer alle handlinger, hedder en generalfuldmagt. Du skal dog være opmærksom på, at mange myndigheder ikke godtager den på grund af den åbne formulering. Undersøg altid med den relevante myndighed eller område, hvordan de håndterer fuldmagter.
Det er ikke muligt at få fuldmagt til en anden persons MitID. Selvom det kan være fristende bare at låne sit MitID ud, så er det ikke lovligt. MitID er strengt personligt. Hvis du benytter andres MitID, risikerer du at gøre dig skyldig i dokumentfalsk. Det skyldes, at brug af en anden persons MitID svarer til, at du skriver under med en falsk underskrift.
MitID giver adgang til mange digitale handlinger, og kan medføre store konsekvenser – man kan for eksempel låne penge i en andens navn og tilgå følsomme persondata fx sundhedsdata.
Du kan i stedet oprette en fuldmagt til et specifikt område eller handling. Når du har fået dette, kan du derefter handle på vegne af en anden med dit eget MitID, hvis du fx har fået handlingsfuldmagt til en selvbetjeningsløsning.
Lovgivning
Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen