Hvem kan blive plejefamilie?
Alle personer over 25 år kan som udgangspunkt blive plejeforældre. Der bør dog ikke være mere end 40 år mellem den ældste af plejeforældrene og plejebarnet. Hvis en familie har mere end ét plejebarn, kan der muligvis dispenseres for aldersforskellen.
Haderslev Kommune foretager en individuel vurdering, fordi der i enkelte sager kan foreligge særlige forhold, der gør, at plejeforældrenes alder ikke har betydning for plejeopgaven. Det er også vigtigt, at familien er sund og stabil.
Familieplejen godkender plejefamilierne.
Hvilke krav er der til godkendelse som plejefamilie?
- Plejeforældrenes eget yngste barn skal være min. 3 år.
- Plejeforældrene skal have haft min. 2½ års samliv.
- Den ældste af plejeforældrene må ikke være over 60 år.
Hvad gør man, hvis man ønsker at være plejefamilie?
Ring til Familieplejen på tlf. 74 34 10 10, og bed om at tale med en familieplejekonsulent, som kan vejlede om godkendelsesproceduren.
Der skal udfyldes et oplysningsskema, som returneres til Familieplejen, som herefter rekvirerer straffeattester og børneattester.
I indkaldes som ægtepar/samlevende til en forsamtale med to familieplejekonsulenter, hvor I kan få oplysninger om familieplejeområdet, og vi kan tjekke, at I opfylder betingelserne.
Derefter udfylder I endnu et detaljeret oplysningsskema om jer selv, hvorefter de samme to familieplejekonsulenter kommer på besøg hos jer et par timer og får endnu flere oplysninger om jeres baggrund og nuværende familieforhold for at vurdere jeres egnethed som plejefamilie.
Dersom I vurderes egnede, vil I blive tilbudt deltagelse i grundkurset for plejefamilier, som er lovpligtigt for at blive godkendt som plejefamilie – se under dette punkt.
Efter godkendt kursus udstedes plejetilladelse, og I er klar til at modtage børn i pleje.
Hvem kan anbringe et barn i plejefamilie?
Det er den anbringende kommune, der undersøger behovet for og træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie.
Hvem godkender og fører tilsyn med en plejefamilie?
Det er ifølge servicelovens § 142, stk. 1 et krav, at det er den kommune, hvori plejefamilien bor, der godkender plejefamilien som egnet. Det er også den, der fører tilsyn med plejefamilien. Tilsynspligten med barnet er den anbringende kommunes ansvar.
Hvad skal der til, for at min familie kan blive godkendt som plejefamilie?
Din familie skal have en generel godkendelse fra den kommune, som I bor i. Godkendelsen indebærer en undersøgelse af din families egnethed som plejefamilie. Kommunen undersøger også de uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold i din familie. Dine egne overvejelser om et kommende plejeforhold har også en central betydning for kommunens vurdering af din families potentiale som plejefamilie.
Skal vi på kursus for at blive godkendt?
Det er et krav ifølge serviceloven, at den kommune, der godkender plejefamilien, skal sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus, som giver informationer og viden om det at være plejefamilie. Kurset har en varighed svarende til fire hele kursusdage. Begge plejeforældre skal deltage i kurset.
Kan vi få hjælp under plejeforholdet?
Der findes mange måder at hjælpe plejefamilier på. Kommunen fører løbende tilsyn og samarbejder med plejefamilien. I får supervision efter behov. Kommunen etablerer netværk med andre familier for at støtte og inspirere plejefamilier.
Hvor mange børn kan vi have i pleje?
Som udgangspunkt bliver der ikke anbragt mere end fire børn i en plejefamilie. Men ud fra en konkret vurdering kan der være tilfælde, hvor der allerede eksisterer en aflastningsordning for nogle plejebørn, samtidig med at der kommer fuldtidsplejebørn ind. I nogle tilfælde kan der være tale om en søskendeflok, som har brug for en plejefamilie.
Familieplejekontrakten
Hvem indgår aftalen/kontrakten med plejefamilien om plejeforholdet?
Det er den kommune, der ønsker at anbringe barnet eller den unge, som indgår kontrakten med plejefamilien. Selvom det er en hel familie, der indgår i plejeforholdet, omfatter kontrakten rent juridisk kun én person.
Hvad er en ”familieplejekontrakt”?
Familieplejekontrakten er den skriftlige aftale mellem den anbringende kommune og plejefamilien. Det er kontrakten, der regulerer forholdet mellem de to parter og det retslige grundlag for forholdet. Man kan ikke sammenligne familieplejekontrakten med en ansættelseskontrakt, fordi en plejefamilie ikke er lønmodtagere. Af kontrakten skal det fremgå, hvilke retningslinjer der er opstillet for plejeforholdet, dvs. hvilke rettigheder og forpligtelser plejefamilien har. Det skal også fremgå, hvilket erhvervsarbejde plejefamilien har, ligesom antallet af plejebørn og aftaler om familiens honorering skal fremgå. Kontrakten bliver afstemt med plejebarnets fastlagte handleplan.
Hvilke forhold skal være opfyldt, inden vi kan indgå en familieplejekontrakt?
Inden den anbringende kommune indgår en kontrakt med en plejefamilie, skal kommunen sikre sig, at plejefamilien har den fornødne godkendelse. I skal være bekendt med de forudsætninger og begrænsninger, der følger med indgåelse af et plejeforhold. Der skal bl.a. træffes en aftale om, hvor lang tid anbringelsen forventes at vare, og om evt. særlige forhold vedrørende plejebarnets behandling, uddannelse mv.
Hvem er omfattet af familieplejekontrakten?
Familieplejekontrakten omfatter hele plejefamiliens indsats. Plejefamilierne er ikke omfattet af de almindelige regler for ansættelse, som gælder for kommunalt ansat personale.
Plejefamiliens honorering
Hvordan bliver en plejefamilie honoreret?
Honoreringen af plejefamilien består af to dele: plejevederlag og ydelser til dækning af plejefamiliens omkostninger.
Hvad er et plejevederlag?
Et plejevederlag er et beregningsgrundlag for honoreringen af plejefamilier. Et plejevederlag er det, plejefamilien bliver honoreret med. 1 x plejevederlag pr. måned udgør kr. 3.802,00 (år 2012).
Hvor mange plejevederlag kan en plejefamilie få?
Der findes ikke retslige anvisninger, der fastslår antallet af vederlag. Beslutningen om, hvor mange plejevederlag en plejefamilie skal have, afhænger af en række forhold, bl.a. barnets vanskeligheder og behov for støtte, krav til samarbejdet med barnets forældre og plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen.
Er plejevederlaget skattepligtigt?
Plejevederlaget er skattepligtig A-indkomst for den plejeforælder, som kontrakten er indgået med. Der skal også betales ATP og arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget.
Hvilke udgifter kan plejefamilien få dækket?
Plejebarnet skal, så vidt det er muligt, ligestilles med plejefamiliens egne børn. Dvs., at udgifterne hertil som udgangspunkt bliver dækket. Plejefamilien får hver måned dækket udgifter til kost, logi og andre daglige fornødenheder. Barnet eller den unge får også dækket sine udgifter til beklædning og får samtidig lommepenge.
Endelig kan plejefamilien få hjælp til etablering af barnet. Der bliver altid taget stilling til etablering i den konkrete situation, men familien kan få op til kr. 8.774,00 i støtte.
Plejefamilien skal som udgangspunkt stille værelse, seng og sengetøj til rådighed, medmindre barnet har nogle helt specifikke behov. Dækning af plejefamiliens udgifter afhænger også af plejefamiliens sædvanlige adfærd, hvilket ofte kan være vanskeligt at fastlægge i præcise beløb.
Hvor meget får plejefamilien i kost, logi og daglige fornødenheder?
Plejefamilien får udbetalt kost og logi på kr. 164,00 pr. barn under 10 år og kr. 174,00 pr. barn over 10 år. For et evt. tredje og fjerde barn i familien vil der kun blive udbetalt kr. 152,00 pr. døgn pr. barn uanset barnets/børnenes alder.
Hvor meget får plejebarnet i lommepenge og til beklædning?
Et barn i alderen fra 3-10 år får kr. 28,00 i lommepenge pr. uge. Et barn i alderen fra 11-13 år får kr. 58,00 pr. uge. Et barn i alderen fra 14-15 år får kr. 117,00 pr. uge, og endelig får et barn på 16 år og opefter kr. 236,00 pr. uge.
Et barn under 10 år får kr. 100,00 til beklædning pr. uge. Et barn i alderen mellem 11-13 år får kr. 117,00 pr. uge. Et barn i alderen mellem 14-15 år får kr. 137,00 pr. uge, og endelig får et barn på 16 år og derover kr. 151,00 pr. uge.
Er ydelserne skattefri?
Som udgangspunkt er de udbetalte ydelser skattefri, dvs. udgifter til kost, logi, daglige fornødenheder, etablering, beklædning og lommepenge. Andre udgifter skal dokumenteres med kvitteringer/boner.
Plejefamiliens rettigheder
Har en plejefamilie ret til ferie?
Plejefamilien er omfattet af ferieloven. Det betyder, at den som hovedregel har samme ferierettigheder som enhver anden ansat. Der gælder dog nogle væsentlige undtagelser: Plejefamilien kan vælge at holde ferie og samtidig have plejebarnet hos sig. Plejefamilier har kun ret til fem ugers betalt ferie.
Er plejefamilien forsikret mod arbejdsskader?
Plejefamilien er som udgangspunkt ikke forsikret mod arbejdsskader, fordi den bliver anset som selvstændig efter arbejdsskadesikringsloven. En plejefamilie kan dog frivilligt vælge at tegne en forsikring for at sikre sig imod arbejdsskader. Det kræver dog, at familien opretter sig som selvstændigt erhvervsdrivende.
Kan en plejefamilie klage?
Plejefamilien er ikke en part i selve anbringelsessagen. Det betyder, at familien ikke skal høres og ikke har klagerettigheder i forbindelse med beslutningen i anbringelsessager. Familien kan klage over et afslag på en godkendelse fra kommunen og/eller over inddragelse af plejetilladelsen.
Du kan klage over afgørelsen til Det Sociale Nævn inden for fire uger efter modtagelsen af den skriftlige afgørelse. En eventuel klage indgives mundtligt eller skriftligt til Haderslev Kommune, Familieafdelingen, Familieplejen, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev, tlf. 74 34 10 10. Når klagen er modtaget, genvurderer kommunen sagen inden for fire uger. Ændres afgørelsen, får du besked herom. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender den sagen videre til Statsforvaltningen Syddanmark, Det Sociale Nævn til endelig afgørelse.
Har en plejeforælder ret til barnets 1. sygedag?
Hovedreglen er, at plejeforældre kan holde barnets 1. sygedag, hvis de har samme folkeregisteradresse som barnet. Regelgrundlaget for fravær ved plejebarnets sygdom afhænger af, om plejeforældrene også er offentligt eller privat ansat.
Ophør af plejeforholdet
Hvornår ophører et plejeforhold?
En anbringelse hos en plejefamilie skal ophøre, når formålet er opfyldt, eller når den unge fylder 18 år.
Kan plejeforholdet fortsætte, selvom formålet med anbringelsen er opfyldt?
Selvom grundlaget for anbringelsen ikke længere er til stede, har Børn og Unge-Udvalget mulighed for at træffe afgørelse om, at plejeforholdet kan fortsætte på ubestemt tid. Det gælder kun for de børn og unge, der har været anbragt hos en plejefamilie i minimum tre år. Udvalget skal samtidig fastslå, at barnet eller den unge har en så stærk tilknytning til plejefamilien, at det har stor betydning for barnets eller den unges trivsel at blive hos plejefamilien. Plejeforholdet kan fortsætte efter reglerne om efterværn, hvis den unge er indforstået med det.
Hvor langt et opsigelsesvarsel er der ved ophør af plejeforholdet?
I kontrakten bør der stå, at der er et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage i de første tre måneder af plejeforholdet. Derefter er der 30 dage til den 1. eller den 15. i måneden.
Tavshedspligt og underretningspligt
Har jeg tavshedspligt?
Nuværende og tidligere plejefamilier er omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive fortrolige oplysninger, som du har fået kendskab til gennem dit arbejde. Brud på tavshedspligten kan medføre øjeblikkelig afskedigelse.
Har jeg underretningspligt?
Plejefamilien skal underrette kommunen, hvis den ved, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende. Hvis plejebarnet har vanskeligheder, som plejefamilien ikke selv kan gøre noget ved, skal kommunen også underrettes.
Få mere at vide om arbejdet som plejefamilie:
www.mereatgive.dk
Læs om Barnets Reform:
www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform
Inspirerende hjemmesider:
www.baglandet.dk
www.plejefamilierne.dk
Kommunal plejefamilie
Beskrivelse af Haderslev Kommunes rammer for kommunale plejefamilier
Som led i Barnets Reform indføres en ny type plejefamilie: kommunale plejefamilier.
For at blive kommunal plejefamilie skal man kunne påtage sig en professionel plejeopgave. Det kræver, at plejefamilien som hovedregel har erfaring med at have børn i pleje eller har en relevant uddannelse, der giver kompetencerne til at klare opgaven.
En kommunal plejefamilie skal være rustet til at modtage de mest pleje- og støttekrævende børn og unge, som fx kan være børn og unge med store følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Plejefamilien skal bl.a. være både klar til og i stand til at arbejde tæt sammen med andre professionelle og følge en behandlingsplan. Opgaven kræver både ressourcer, kompetencer og løbende uddannelse, herunder lysten til at lære og udvikle sig løbende samt viljen til at modtage supervision.
Kravet om deltagelse i grundkurset gælder for både traditionelle og kommunale plejefamilier.
Grundkurset er af fire dages varighed. Grundkurset er gældende for alle plejefamilier, både kommunale og traditionelle plejefamilier. Der stilles dog særlige krav til kommunale plejefamilier om mentalisering, evnen til løbende at udvikle sig fagligt samt arbejdet med deres identitet som plejefamilie og den forståelse og handlekraft, opgaven måtte kræve.
Der stilles som hovedregel krav om erfaring og/eller relevant uddannelse.
Kommunale plejefamilier skal have 30 "fridage" pr. år. Plejebarnet kan i denne periode anbringes i en anden plejefamilie, på institution eller hos forældre eller netværk, eller der kan findes anden løsning, der er god for barnet. Der kan være undtagelser, fx ved anbringelse af helt små børn.
Målgruppen kan være børn og unge med diagnoser, svære tilknytningsforstyrrelser eller andre problematikker, der vil kræve en helt speciel indsats af en familie, og hvor det almindeligt levede liv i familien vil blive udfordret i en sådan grad, at der kræves fritagelse fra andet arbejde for at kunne varetage opgaven.
Et barn/en ung, der anbringes i en plejefamilie, kan samtidig være indskrevet på en døgninstitution, og plejefamiliens opgave er da at agere nære, stabile voksne, som barnet/den unge kan være hos i weekender, ferier m.m. for at være i familielignende omgivelser. Der vil her også blive arbejdet på hjemgivelse til plejefamilien eller de biologiske forældre.
Der kan også være tale om ambulant institutionsanbringelse, hvor barnet er tilknyttet en institution i dagtimerne og er hos plejefamilien resten af tiden.
Kommunale plejefamilier ansættes på vederlag og i et omfang, der matcher barnets/den unges behov – dette kan medføre svingende overtid. Der tilbydes en mindsteløn svarende til ni vederlag. Der gives ekstra tillæg for:
· Børn og unge, der ikke skal i aflastning
· Behov for indlæggelser sammen med barnet.
Opsigelsesvarslet for en kommunal plejefamilie er tre måneder fra udgangen af løbende måned. Plejefamilien får ikke pension med i lønnen.
Til kommunale plejefamilier er der afsat ca. 39 timers supervision/rådgivning/vejledning. Dette ydes som hovedregel af familieplejekonsulenter, men hvor der skønnes at være behov for anden ekspertise, fx fagspecifik supervision af barnet/den unge, vil der i samråd med socialrådgiveren blive aftalt andet.
Supervisionen kan foregå både som individuel supervision og som gruppesupervision.
Kommunale plejefamilier har ret og pligt til to dages efteruddannelse. Som minimum skal den ene plejeforælder deltage.
