DeutschEnglishKontaktPresseJob hos osTuristOm hjemmesidenForside
Haderslev Kommune    
Hjem  Borger
Erhverv Om Kommunen Politik og dialog
Familie, børn og ungeHandicap og psykiatriÆldre og pensionSundhed og helbredKultur, fritid og idrætJob og uddannelseFlytning, bolig og byggeriTrafik og miljø

Integration

Haderslev Kommune har integrationsopgaven, når flygtninge får opholdstilladelse og visiteres til kommunen. Også familiesammenførte og personer med humanitær opholdstilladelse får hjælp af Haderslev Kommune.

Haderslev Kommune yder hjælp efter bestemmelserne i integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Integrationsloven lægger op til, at der inden for de første tre år aktivt forsøges at få den enkelte flygtning integreret bedst muligt på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet, sådan at vedkommende bliver i stand til at klare sig selv og forsørge sin familie. Midlerne til at nå dette mål er danskundervisning, arbejdspraktikker og kurser i lokal samfundsforståelse.

Jobcenter Haderslev
Tilbuddene fra Jobcenter Haderslev vedrørende ydelserne starthjælp, kontanthjælp og enkeltydelser varetages af ydelseskontoret. Introduktionsforløbet og den beskæftigelsesrettede indsats varetages af jobcenteret. Se yderligere information på www.jobcenter.haderslev.dk.

Sprogcentret Haderslev
Sprogcentret Haderslev underviser udlændinge i dansk. Målgruppen er alle voksne udlændinge, der har ret til at opholde sig i Danmark, der er registrerede i folkeregistret, og som er berettigede til at modtage danskundervisning i op til tre år, samt grænsependlere fra EU.

Danskuddannelse til voksne udlændinge tilbydes som tre forskellige uddannelser:

  • Danskuddannelse 1 er for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet.
  • Danskuddannelse 2 er for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes forholdsvist langsomt at lære dansk.
  • Danskuddannelse 3 er for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes forholdsvist hurtigt at lære dansk.

Undervisningen på de tre danskuddannelser har som mål, at kursisterne bliver i stand til at bruge det danske sprog og får viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Undervisningen på danskuddannelse 2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne får mulighed for at deltage i efteruddannelse og videregående uddannelse.


Der tilbydes undervisning:


  • På daghold, fyraftenshold og aftenhold
  • I Gram og Haderslev.

To vejledere sørger for visitation til det rette undervisningstilbud og står til rådighed med råd og vejledning om danskuddannelserne og afklaring i forhold til medbragte uddannelser og jobmuligheder.

 

Kontakt

Sprogcentret Haderslev sprogcentret-haderslev.dk

Bygnaf 14, 1.

6100 Haderslev

Tlf.: 74 34 79 00

E-mail: sprogcentret@haderslev.dk

Oasen

Oasen er et målrettet og differentieret aktiveringstilbud til kvinder af anden etnisk baggrund, som gennem undervisning (herunder danskundervisning), aktiviteter og vejledning styrkes i deres personlige udvikling, i forældrerollen og i muligheden for uddannelse og ordinært arbejde. Målgruppen er kvinder, der alle er fjernt fra arbejdsmarkedet.

 

Medinddragelse og medansvar er kernepunkter i Oasens hverdag. På ugentlige møder drøftes og planlægges de kommende aktiviteter i samarbejde med de deltagende kvinder. Møderne er også forum for drøftelse af generelle og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, hvorved kendskabet til det danske samfund styrkes.

 

Motion og bevægelse er en integreret del af Oasens hverdag, og derigennem skabes både viden om og en oplevelse af motionens betydning for almindeligt velvære og livskvalitet. I teori og praksis arbejdes der med sunde kostvaner, hvorigennem der hentes erfaringer, som styrker muligheden for at træffe ”sunde” valg i den enkeltes daglige husholdning til gavn for hele familien. Gennem varierede kreative aktiviteter udfordres og afklares den enkeltes kunnen. Der tilbydes individuel vejledning og praktikforløb til afklaring af uddannelses- og jobmæssige valg.

 

Kontakt

Oasen

Lavgade 5, 2.

6100 Haderslev

Tlf.: 74 34 08 09

Leder: Niels Stigaard Ravn

Verdande – pædagogisk rehabiliteringscenter
Verdande er Haderslev Kommunes pædagogiske rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge og indvandrere. Det er et tilbud, hvor borgere med direkte eller indirekte følger af tortur- og krigstraumer kan få hjælp til at udvikle mestringsstrategier i forhold til deres traumer, således at de bliver i stand til at reetablere en hverdag for sig selv og deres familier.

 

Konkret arbejdes der med et fast ugentligt skema, hvor danskundervisning, krop og bevægelse, sundhedsformidling, samfundsformidling og personlig afklaring indgår.


På Verdande arbejder vi med tidligere erfaringer og ressourcer. Vi forholder os til nutidens krav og udfordringer på individ-, familie- og samfundsplan. Med hensyn til fremtiden arbejder vi bevidst med håb, drømme og realiteter.

Kontakt

Verdande
Lavgade 5, 1.
6100  Haderslev
Tlf.: 74 34 08 11

Leder: Niels Stigaard Ravn


OvenPå - værestedet for nydanskere

Værestedet ”OvenPå” er etableret i tilknytning til Verdande og Oasen og er målrettet udsatte og sårbare nydanskere. Verdande er et pædagogisk rehabiliteringsprojekt for traumatiserede flygtninge og indvandrere, og Oasen er et aktiveringsprojekt for nydanske kvinder langt fra arbejdsmarkedet. Det er et åbent og frivilligt tilbud, hvor en fast tilknyttet medarbejder og en gruppe af frivillige skaber mulighed for:

 

  • samtale og samvær
  • netværksdannelse
  • fælles oplevelser
  • kreativ udfoldelse
  • motion
  • fisketure
  • kulturmøde
  • åben rådgivning
  • jobsøgningshjælp
  • månedlig fællesspisning for hele familien
  • internetadgang
  • støtte på vejen til foreningslivet

 Gennem de tilbud Værestedet ”OvenPå” etablerer, skal der med frivilliges indsats bygges bro fra den enkeltes og familiens sociale isolation til et tilhørsforhold og et fodfæste og for nogle til aktiv deltagelse i foreningslivet.

”OvenPå” har til huse i Oasens og Verdandes eksisterende lokaler på 2. sal i det gamle rådhus centralt i Haderslev, som bl.a. indeholder køkken, kreativt værksted, IT faciliteter, bordtennisrum og bevægelsesrum.

 
"OvenPå" har åbent 3 dage ugentligt

Mandag:14.00-16.00; tirsdag: 14.00-20.00; onsdag: 10.00-16.00

Kontakt:

OvenPå

Lavgade 5, 2..

6100 Haderslev

T: 743 408 09

E: ovenpaa@haderslev.dk

Leder Niels Stigaard Ravn

 


Hent
Kontaktinfo
Sprogcentret
T: 74347900
Relaterede emner
Hent
Kontaktinfo
Sprogcentret
T: 74347900
Relaterede emner
Haderslev Kommune Borgerservice Byrådet  
post@haderslev.dk
74 34 34 34
Telefontider

Gåskærgade 26
6100 Haderslev
Åbningstider
CVR- og EAN-numre
borgerservice@haderslev.dk
74 34 34 34
Telefontider

Adresser og åbningstider
Haderslev
Vojens
Gram
Hvem er vi?
Hvad arbejder vi med?
Næste byrådsmøde?
Sitemap
Læs siden højt
Print

Siden er opdateret:
11/1 2012