Søer og vandhuller

Haderslev Dam
Haderslev Dam er med 272 ha langt den største sø i kommunen. Haderslev Dam ligger sammen med Stevning Dam og Hindemade smukt i tunneldalen, som strækker sig fra Vojens i vest til Haderslev og videre østpå til udmundingen af Haderslev Fjord i Lillebælt. I højre side kan du hente kommunens folder om tunneldalens stier.

Sejlads på Haderslev Dam
Det er tilladt at sejle på Haderslev Dam. Reglerne for sejlads på Haderslev Dam og Møllestrømmen fremgår af folderen, som kan hentes i højre side.

Fiskeri i Haderslev Dam
Kommunen har indgået aftale med Sønderjysk Sportsfiskerforening om fiskeretten i dammen. Foreningens hjemmeside har information om, hvilke regler der gælder for fiskeri, og om, hvor og hvordan du kan købe fiskekort.

Vedsted Sø
Vedsted Sø er en af de reneste søer i Sønderjylland og en af de eneste søer, der er egnet til badning. Søen har derfor stor rekreativ værdi. Søen er desuden en naturmæssig perle, og der er de seneste år gjort meget for at sikre og forbedre søens miljøtilstand. I 2009 gennemførte Haderslev Kommune i samarbejde med forskere fra bl.a. Syddansk Universitet (Center for Sørestaurering – CLEAR) et restaureringsprojekt i søen, hvor der blev tilsat aluminium for at reducere vandets indhold af fosfor. Læs mere om Vedsted Sø og restaureringsprojektet på CLEAR's hjemmeside.

Fiskeri i Vedsted Sø
Sønderjysk Sportsfiskerforening har fiskeretten i Vedsted Sø. Find information om regler for fiskeri samt køb af fiskekort på foreningens hjemmeside.

Slivsø
Slivsø sydøst for Hoptrup er Sønderjyllands tredjestørste sø. I 1950'erne blev søen afvandet og søbunden omskabt til frugtbar agerjord. I 2004 blev Slivsø gendannet som sø. Slivsø er i dag ejet af Naturstyrelsen Sønderjylland, og driften af søen sker i et tæt samarbejde med Haderslev Kommune og lokalbefolkningen. Læs mere om gendannelsen af Slivsø, og find inspiration til en tur rundt om søen i folderen, som kan hentes i højre side. Find information om regler for fiskeri i Slivsø på Sønderjysk Sportsfiskerforenings hjemmeside.

Vandhuller – etablering og pleje
Hvis du ønsker at etablere et vandhul, skal du være opmærksom på, at det normalt forudsætter en landzonetilladelse fra kommunen. Tilladelsen kan fås ved at udfylde et ansøgningsskema til landzonetilladelse, som sendes til kommunen. 

Eksisterende vandhuller på over 100 m² er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at tilstanden af vandhullet ikke må ændres uden tilladelse. Det gælder, uanset om der er tale om oprensning eller udvidelse. For at få tilladelse skal du først indsende et ansøgningsskema til dispensation til kommunen.

Vær opmærksom på, at etablering af vandhuller i beskyttet natur som fx en eng eller mose også kræver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Normalt giver kommunen ikke tilladelse til vandhuller i beskyttet natur. Se mere information i afsnittet om beskyttelse af naturen.

Hent kommunens vejledning og gode råd om etablering og pleje af vandhuller – og kontakt kommunen, hvis du er i tvivl om noget. Du kan også læse om anlæg af nye vandhuller på Naturstyrelsens hjemmeside.

Søernes miljøtilstand
Det er staten, der overvåger søernes miljøtilstand. I Syd- og Sønderjylland er det Naturstyrelsen Ribe, som står for overvågningen. 

For de større søer er der fastsat mål for miljøkvaliteten. Søerne skal have klart vand og et alsidigt og naturligt dyre- og planteliv. Desværre har mange søer en ringe miljøtilstand og opfylder derfor ikke miljømålet. Dårlig miljøtilstand skyldes næsten altid, at søvandet indeholder for mange næringsstoffer, hvor navnlig for meget fosfor er et problem. For meget fosfor resulterer i algevækst, som gør vandet grønt og uklart, hvilket har en række effekter på søens økologi. Det uklare vand kan fx betyde, at der ikke er lys nok til, at der kan gro undervandsplanter på bunden. Fiskebestandens sammensætning kan også ændres, så der kommer for mange fredfisk (fx skalle og brasen) og for få rovfisk (fx aborre og gedde). 

Søerne tilføres fosfor fra bl.a. landbrugsarealer, ejendomme i ukloakerede områder og rensningsanlæg, når spildevand ved kraftige regnskyl løber uden om anlæggene. Belastning med fosfor fra rensningsanlæg er reduceret betydeligt siden slutningen af 1980'erne som følge af forbedret spildevandsrensning. Mange søer døjer dog fortsat med fortidens synder i form af en stor pulje af fosfor, som i tidens løb er ophobet i søbunden. Om sommeren frigives fosforen til vandet og skaber grobund for algevækst. Sådanne søer med intern fosforbelastning kan derfor fortsat have en dårlig miljøtilstand i mange år, selvom tilførslen af fosfor fra omgivelserne er reduceret.