Gå til hovedindhold

Borgerforslag

Vil du gerne have indflydelse på den politiske dagsorden i Haderslev Kommune? Så har du mulighed for at stille et forslag, som kommunalbestyrelsen kan tage op, hvis andre borgere bakker op om det. Du kan også støtte andre borgerforslag.

Indhold

    Stil et borgerforslag

    Alle borgere i Haderslev Kommune, der er fyldt 16 år, har mulighed for at stille et forslag, som de gerne vil have kommunalbestyrelsen til at drøfte. Et forslag skal have minimum 500 stemmer fra borgere i Haderslev Kommune for at komme til behandling i kommunalbestyrelsen.

    Stem på indkomne borgerforslag

    Retningslinjer for borgerforslag

    For at dit forslag kan komme i betragtning, skal det leve op til følgende kriterier:

    • Du skal bo i Haderslev Kommune
    • Du skal være fyldt 16 år og have NemID
    • Dit forslag skal handle om Haderslev Kommunes anliggender og skal have relevans for de typer af opgaver, som Haderslev Kommune løser
    • Dit forslag må ikke være et forslag, som kommunalbestyrelsen allerede har behandlet og truffet beslutning om
    • Dit forslag skal overholde dansk lovgivning og må fx ikke være injurierende eller indeholde fortrolige eller personfølsomme oplysninger

    Når du stiller dit forslag, skal du oplyse:

    • dit fulde navn
    • din adresse
    • din e-mail
    • dit telefonnummer
    • titel på dit forslag
    • beskrivelse af dit forslag

    Dit forslag publiceres først på haderslev.dk, når Haderslev Kommune har vurderet, om forslag overholder kriterierne. Hvis vi har spørgsmål til dit forslag, kontakter vi dig. Bemærk, at dit fulde navn vil fremgå sammen med dit forslag, når det publiceres på hjemmesiden.

    Vi opgør løbende, hvor mange der har støttet et borgerforslag og opdaterer hjemmesiden en gang om ugen.

    Et forslag udløber 12 måneder efter, at det er blevet publiceret på Haderslev Kommunes hjemmeside.

    Hvis du ønsker at støtte et borgerforslag, som en borger i Haderslev Kommune har stillet, skal du stemme på forslaget. Du skal bo i Haderslev Kommune, være fyldt 16 år og have NemID for at stemme på et forslag.

    Når du stemmer, skal du oplyse:

    • dit fulde navn
    • din adresse

    De oplysninger, som du afgiver, når du støtter et borgerforslag, vil ikke være synlige for andre.

    Du kan kun stemme én gang på hvert borgerforslag. Får et forslag opbakning fra 500 borgere i Haderslev Kommune, vil det komme på kommunalbestyrelsens dagsorden på et af de månedlige møder, hvor kommunalbestyrelsen vil drøfte forslaget. Hvis Haderslev Kommunalbestyrelse kan støtte forslaget, træffes der beslutning om den fremadrettede proces. Kan kommunalbestyrelsen ikke bakke op om forslaget, afsluttes den politiske behandling af borgerforslaget.

    Hvis et borgerforslag får opbakning fra 500 borgere i Haderslev Kommune, vil det komme på kommunalbestyrelsens dagsorden på et af de månedlige møder, hvor kommunalbestyrelsen vil drøfte forslaget.

    Hvis Haderslev Kommunalbestyrelsen kan støtte forslaget, træffes der beslutning om den fremadrettede proces. Kan kommunalbestyrelsen ikke bakke op om forslaget, afsluttes den politiske behandling af borgerforslaget.

    Hvis du er fritaget for NemID og gerne vil oprette eller støtte et borgerforslag, skal du kontakte Sekretariat og Udvikling på mail: su@haderslev.dk eller telefon: 29 36 92 77

    Dine personoplysninger vil blive brugt i forbindelse med behandlingen af et borgerforslag.

    Inden du opretter eller støtter et borgerforslag, skal du give samtykke til, at Haderslev Kommune må behandle dine personoplysninger.

    Et forslag udløber 12 måneder efter, at det er blevet oprettet på haderslev.dk. Alle personoplysninger knyttet til et forslag, herunder oplysninger om forslagsstiller og støtter, vil blive slettet, når forslaget udløber.

    Opnår et forslag 500 stemmer inden for 12 måneder, så det kommer til drøftelse i kommunalbestyrelsen, vil forslagsstillerens personoplysninger ikke fremgå af hverken dagsorden eller referat. 

    74 34 34 34

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev