Græs og grøfte­kanter - hvor­når og hvor­for?

Lige nu er vores driftsafdeling i gang med at slå vejrabatter over hele kommunen. Vi slår ikke så meget som tidligere, men er dog nødt til at slå nogle steder, så vi ikke går på kompromis med trafiksikkerheden. Andre steder slår vi mindre end tidligere for at fremme biodiversiteten. Her kan du læse, hvordan vi slår græs og grøfter i kommunen.

  • I foråret slår vi vejrabatterne af hensyn til trafiksikkerheden. Vi slår vejrabatterne ved sving og vejkryds for at sikre oversigtsforholdene, og vi slår langs med vejene hvor græs og urter generer færdslen på vejen. Vi slår dog kun indtil kantpælene eller ½ skær på klipperen, hvor der ikke er kantpæle. På den måde kan vi både opretholde trafiksikkerheden og gemme en stribe uslået vejrabat til biodiversiteten.
  • I sensommeren kommer vi igen rundt og slår ved sving og vejkryds, men slår ikke langs med vejene da græs og urter på dette tidspunkt bruger det meste af deres energi på at sætte blomster og frø.
  • I efteråret slår vi både vejrabatter og grøftekanter for at sikre vejafvandingen til vintersæsonen og derved nedsætte risikoen for glatføre, samt for at sikre oversigtsforholdene. Vi slår kun den bagerste grøftekant, hvis den er i risiko for at gro til med buske og træer. Resten af de bagerste grøftekanter lader vi stå til overvintrende insekter.
  • Udvalgte steder i byerne lader vi græsset gro og slår det kun 1 til 2 gange årligt. Græsafklippet fjerner vi efter slåning for at fremme genvæksten af urter.
  • Når antallet af plantearter først er blevet reduceret på grund af drift og konkurrence fra de vækstkraftige arter, kan det tage lang tid for nye plantearter at indfinde sig. På udvalgte steder med lav biodiversitet, kan vi derfor finde på at udså frøblandinger med hjemmehørende, insektvenlige græsser og urter.