Tilbage

Hvem skal have årets sundhedspris?

Kender du en person, der har gjort en indsats for at gøre Haderslev Kommune til et sundere sted?

Lige nu søger vi kandidater til årets sundhedspris, der uddeles af Udvalget for Sundhed og Forebyggelsen til Frivillighedsfesten den 24. september 2020.

Der er 10.000 kroner på højkant, så det er bare med at få indstillet din kandidat.

Det kan være en enkeltperson, forening eller en virksomhed, der har fået en sund idé. Det kan være, de har lavet noget nyskabende eller noget mere traditionelt. Særligt gode ideer og initiativer, der kombinerer det etablerede system og frivillighed, vil kunne komme i betragtning til prisen.

Alle kan indsende kandidater, og prisen kan evt. deles mellem flere indstillede.

Har du et bud på en kandidat, så send en mail til doev@haderslev.dk Du kan også sende et brev til Haderslev Kommune, Att. Koordinator Dorte Lange, Nørregade 41, 1., 6100 Haderslev.

Ansøgningsfristen er den 28. august 2020 kl. 12.