Tilbage

Kåring af årets æreshertug aflyses

Der bliver ikke nogen kåring af årets æreshertug i Haderslev Kommune i år. På grund af coronakrisen aflyses arrangementet.

Kåringen af årets æreshertug 2020 skulle efter planen havde fundet sted lørdag den 6. juni på Torvet i Haderslev. Grundet den særlige situation omkring corona er arrangementet dog i år aflyst.

Kåringen af årets æreshertug 2021 forventes at finde sted lørdag d. 4. juni 2021.

En æreshertug er en borger, der har:

  • gjort sig positivt bemærket
  • gjort noget for kommunen
  • skabt øget interesse for kommunen og dens aktiviteter
  • medvirket til at gøre Haderslev bedre, sjovere og mere attraktiv at bo i

Der er udnævnt 43 æreshertuger siden 1974.