Ansøg om eller forny dansk pas
Sådan ansøger du om eller fornyer et pas
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i borgerservice uanset alder. Du kan frit vælge kommune.
Bestil tid til nyt pas
I nogle kommuner skal du bestille tid til nyt pas i den digitale selvbetjeningsløsning, inden du møder op i borgerservice. Undersøg med kommunen, om det er obligatorisk at bestille tid i forvejen.
Du bestiller tid via selvbetjeningsløsningen.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas. Dette gælder indtil videre ikke for børn under 12 år.
Forny dit pas
Hvis du vil forny dit pas, skal du huske at medbringe dit eksisterende pas, samt
- et vellignende foto, som lever op til billedkravene.
- Bemærk: i nogle kommuner er det et krav, at dit billede bliver taget i borgerservice. Undersøg derfor hos din kommune, om dette er et krav.
Du skal desuden medbringe et af de følgende dokumenter:
- din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest
- dit sundhedskort eller anden egnet legitimation
- din fødselsattest, hvis du søger om pas til et unavngivet barn
Nyt pas eller mistet gammelt pas
Hvis du skal have et helt nyt pas, eller du ikke længere har dit gamle pas*, skal du medbringe
- et vellignende foto, som lever op til billedkravene.
- Bemærk: i nogle kommuner er det et krav, at dit billede bliver taget i borgerservice. Undersøg derfor hos din kommune, om dette er et krav.
og desuden
- din billedlegitimation (fx kørekort)
samt en af de følgende typer af dokumenter:
- din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest
- dit sundhedskort eller anden egnet legitimation
- fødselsattest, hvis du søger om pas til et unavngivet barn
*Bemærk: Hvis du ikke længere har dit gamle pas, vil det koste dobbelt takst at få lavet dit pas (se mere under "Hvad koster et pas?").
Ved erhvervet dansk indfødsret
Såfremt du først senere i livet har erhvervet dansk indfødsret og dermed skal ansøge om dansk pas for første gang, skal du medbringe dokumentation for din danske indfødsret, fx i form af statsborgerretsbevis e.l.
Leveringstid
Det tager 11-15 hverdage, fra du har været i borgerservice, til du får dit nye pas.
Læs om regler for pasbilleder:
Afhentning med fuldmagt og dokumentation
I helt særlige nødstilfælde kan kommunen dispensere og lade andre personer end ansøger hente et pas. Hvis du afhenter pas for en anden person , skal du medbringe en fuldmagt samt dokumentation for pasansøgerens identitet (eksempelvis kørekort eller sygesikringsbevis).
Indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden skal underskrive
Husk, at hvis dit barn skal have et pas, skal den, der har forældremyndigheden over det barn, som søger om nyt pas, give samtykke, før passet udstedes. Begge forældre skal give samtykke, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden. Du giver samtykke ved at underskrive ansøgningen.
Vær opmærksom på, at du sender pasansøgningen/samtykkeerklæringen til den kommune, hvis borgerservice du møder op i.
Flybilletter ved fornyelse af pas
Når du fornyer dit pas, får du altid et nyt pasnummer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hvis du har købt flybilletter, og du har oplyst dit gamle pasnummer, så kan flybilletterne være ugyldige. Har du oplyst dit gamle pasnummer, kan du kontakte dit flyselskab, og så kan de måske ændre pasnummeret til det nye pasnummer, hvis det er nødvendigt.
Nyt pas for danskere bosiddende i udlandet
Hvis du er dansker, bor i udlandet og skal have et nyt dansk pas, er det billigst, hvis du bestiller passet, når du er på besøg i Danmark. Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved personlig henvendelse til borgerservice i enhver kommune. Du behøver ikke at bo i kommunen eller have nogen særlig tilknytning til den.
Bemærk, at det er nødvendigt at møde fysisk op to gange; én gang i forbindelse med bestilling og en gang i forbindelse med afhentning af et nyt pas.Hvis du ikke kan komme til Danmark, kan du søge om pas på de danske ambassader og konsulater. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du landelisten. Her kan du klikke dig frem til, hvor ambassaden og/eller konsulaterne ligger i det enkelte land, samt hvordan du ansøger, hvad du skal betale og hvilke dokumenter, foto og andet du skal have med.
Hvad koster et pas?
Priserne på pas (2023) inklusive gebyr for optagelse af fingeraftryk er:
- Børn 0-11 år: 150 kr.
- Børn 12-17 år: 179 kr.
- Personer 18 år - folkepensionsalderen: 891 kr.
- Personer i folkepensionsalderen: 379 kr.
Husk, at pris for et nyt foto til passet kommer oveni. Gebyr for optagelse af fingeraftryk er 29 kr. (2023) og er medregnet i ovenstående priser.
Vær opmærksom på, at prisen på udstedelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden fordobles (2023), hvis du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller hvis du fremviser passet i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas. Det skal være det seneste udstedte pas, du medbringer ved ansøgning.
Læs mere her på siden under "Hvis du mister dit pas".
Alle børn skal have eget pas
Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er, og skal også møde op personligt.
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke
Hvis dit barn under 18 år skal have et pas, skal den, der har forældremyndigheden over det barn, som søger om nyt pas, give samtykke, før passet udstedes. Begge forældre skal give samtykke, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden. Du giver samtykke ved at underskrive ansøgningen.
Vær opmærksom på, at du sender pasansøgningen/samtykkeerklæringen til den kommune, hvis borgerservice du møder op i. Når du ansøger om pas til dit barn, skal barnet være til stede.
Der gælder de samme regler for pas til børn som for pas til voksne, hvad angår fx kvaliteten af det medbragte foto. Dog skal børn under 12 år indtil videre ikke afgive fingeraftryk.
Unavngivne børn
Hvis dit barn ikke er navngivet, og I skal ud at rejse, skal du være opmærksom på, at enkelte lande som fx England og USA ikke kan garantere, at dit barn kan rejse ind i landet uden problemer.
Er du i tvivl, kan du henvende dig til dit rejsemåls ambassade eller konsulat i Danmark.
Danske børn født i udlandet skal have dansk pas
Hvis du er dansker og er blevet forældre mens du opholder dig i udlandet, skal dit barn have et dansk pas på lige fod med alle andre, for at rejse – uanset hvor der rejses til. Søg om dansk pas på den danske repræsentation/ambassade i landet på samme måde som der søges om pas i Danmark hos borgerservice.
Hvis dit barn rejser uden dig
Hvis dit barn under 18 år skal ud at rejse, og du som forælder eller værge ikke skal med, kan dit barn risikere at blive nægtet indrejse i nogle lande.
Der findes endnu ikke en liste over, hvilke lande det drejer sig om. Derfor er det en god idé på forhånd at kontakte ambassaden eller konsulatet for det land, dit barn skal rejse til. De vil kunne oplyse om reglerne for børn og unge under 18 år, der rejser ind i landet uden deres forældre eller værge.
Krav til fotoet i pas
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit pas:
- fotografiet skal være uden skader
- det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
- billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
- hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
- ansigtet skal være jævnt belyst
- begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
- munden skal være lukket
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
- baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Du kan få mere information om udstedelse af pas ved at henvende dig til kommunen og læse politiets regler for pasfoto.
Læs mere
Kontakt Borgerservice Pas - Kørekort
6100 Haderslev
Åbningstider | Telefontid | Fremmøde |
Mandag | 9 - 15 | 10 - 15 |
Tirsdag | 9 - 15 | 10 - 15 |
Onsdag | 9 - 15 | 10 - 15 |
Torsdag | 9 - 17 | 10 - 17 |
Fredag | 9 - 13 | 10 - 13 |
Åbningstider | |
Telefontid | |
Mandag | 9 - 15 |
Tirsdag | 9 - 15 |
Onsdag | 9 - 15 |
Torsdag | 9 - 17 |
Fredag | 9 - 13 |
Fremmøde | |
Mandag | 10 - 15 |
Tirsdag | 10 - 15 |
Onsdag | 10 - 15 |
Torsdag | 10 - 17 |
Fredag | 10 - 13 |