Overgang fra ung til voksen
Har du et barn, som er på vej til at overgå fra ungelivet til voksenlivet, kan du på denne side finde relevante oplysninger om temaet.
Når ens barn bliver voksen, kan der være mange spørgsmål, som man som forældre gerne vil have svar på.
Ud over retten til selv at bestemme, træder også nye regler i lovgivningen i kraft.
Det betyder helt konkret, at den unges sag flyttes fra børne– og ungeområdet til voksenområdet. Den hjælp I har været vant til at modtage stopper. Nye bevillinger og støtte skal søges, så de, der giver mening, kan fortsætte ind i den unges voksenliv. Det betyder blandt andet, at nogle ydelser vil stoppe helt, nogle kan fortsætte, og nye igen stilles til rådighed.
Den største ændring er nok, at det fremover vil være den unge selv og ikke jer som forældre, der er involveret i den unges sag i kommunen. Det er nu den unge selv, der skal træffe beslutningerne, ansøge om støtte, deltage i møder mv.
I menuen nedenfor kan du finde yderligere oplysninger, ligesom du også i det første link kan finde yderligere oplysninger i folderen, "Information om overgangen fra ung til voksen."
Yderligere oplysninger
- Lovgivningen ændrer sig markant, når den unge fylder 18 år
- I grove træk stopper alle bevillinger og støtte. Nye skal søges og fagpersoner hjælper jer på vej
- Jeres barn har fortsat mulighed for at modtage hjælp og støtte fra kommunen - men reglerne er anderledes
- Jeres sag i kommunen flytter fra børne- og ungeområdet til voksenområdet - og det er ikke længere jeres sag, men den unges sag
- Ansvaret er nu den unges - ikke jeres
- Den unge får en ny sagsbehandler.
Meget ændrer sig, når den unge fylder 18 år - ikke mindst på lovgivningssiden. Vi håber, at materialet giver et brugbart overblik over de konkrete muligheder, I har.
Har I brug for yderligere sparring og information, kan I blandt andet søge råd og vejledning hos handicaporganisationen DUKH, som både er uvildig og gratis. Socialstyrelsens VISO kan også være behjælpelige.
Familierådgivningen
Christians X’s Vej 39, Indgang A
6100 Haderslev
Telefon: 74 34 10 54
Jobcentret
Østergade 48
6100 Haderslev
Telefon: 74 34 34 34
E-mail: jobcenter@haderslev.dk / Send sikkert til Jobcenter Haderslev med Digital Post
Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed
Christians X’s Vej 39, Indgang A
6100 Haderslev
Telefon: 74 34 27 57 – tryk 4
E-mail: handicapogpsykiatri@haderslev.dk / Send sikkert til Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed med Digital Post
UU-Haderslev
Christiansfeldvej 10 og 12
6100 Haderslev
Telefon: 20 28 43 12
Find din vejleder: www.minvejleder.dk
E-mail: kui@haderslev.dk