Tidligere eller udsat skolestart

Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis dit barn er parat til at starte i skole et år tidligere end normalt. Og hvad du skal gøre, hvis du ønsker at udsætte tidspunktet for, hvornår dit barm skal starte i skole.

Tidligere skolestart

Børn skal som hovedregel begynde i børnehaveklasse i det kalenderår, de fylder 6 år. Dit barn har dog mulighed for at begynde i børnehaveklasse allerede i det kalenderår, hvor barnet fylder 5 år, hvis fødselsdagen ligger før 1. oktober.

I skal som forældre tage kontakt til barnets daginstitution, som i dialog med jer som forældre og distriktsskolen tager stilling til, om dit barn er klar til en tidligere skolestart.

Udsat skolestart

Som hovedregel begynder dit barn i skole i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Hvis du som forældre vurderer, at dit barn ikke er parat, og du ønsker at udsætte barnets skolestart til det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, kan du søge om et års udsættelse, efter at du har været i kontakt med dit barns børnehave og kommende skole.

Skoleudsættelse kan som udgangspunkt kun søges for børn, der allerede er i kontakt med Det rådgivende team.

Det er skolelederen på dit barns distriktsskole, der beslutter om dit barn kan kan få skoleudsættelse. Det sker i et tæt samarbejde mellem jer som forældre, dit barns daginstitution, kommende distriktsskole, og Det rådgivende team.

Ovenstående gælder også hvis du ønsker dit barn indskrevet på en fri-eller privatskole.

Ansøgningsfristen er altid den 30. november.

Kontakt Pædagogik og Læring

Christian X's Vej 39, Indgang A
6100 Haderslev
74 34 34 34
ÅbningstiderTelefontidFremmøde
Mandag9 - 1510 - 15
Tirsdag9 - 1510 - 15
Onsdag9 - 1510 - 15
Torsdag9 - 1710 - 17
Fredag9 - 1310 - 13
Åbningstider
Telefontid
Mandag 9 - 15
Tirsdag 9 - 15
Onsdag 9 - 15
Torsdag 9 - 17
Fredag 9 - 13
Fremmøde
Mandag 10 - 15
Tirsdag 10 - 15
Onsdag 10 - 15
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 13