Sociale medier

Børn og unge ved typisk mere end voksne om apps og sociale medier og skifter nemt mellem Snapchat, Instagram og andre sociale medier. De bruger mobilen til alt fra at chatte med vennerne til at se videoer på YouTube og endda selv lave videoer til de sociale medier. Mange oplever, at det kan være svært at navigere i den online-sociale verden, især hvis der opstår konflikter eller mobning. Derfor er det vigtigt, at du, som forælder, taler med dit barn om deres oplevelser og adfærd på de sociale medier og internettet generelt.

De fleste børn har oplevelser med digital mobning, ifølge en undersøgelse gennemført af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) blandt elever i 7., 8. og 9. klasse. De fortalte om ubehagelige og anonyme sms’er, hadegrupper på Facebook, grænseoverskridende spørgsmål på Ask og private billeder på afveje, og de var alle enige om at digital trivsel er et område med behov for opmærksomhed.

Eleverne beskriver, at digitale konflikter ofte opstår, fordi de forsøger at hævde sig på andres bekostning. De oplever, at der er en kamp om opmærksomhed på de sociale medier – den, der får flest likes eller følgere vinder. De oplever også, at konflikter og mobning på internettet har en tendens til hurtigt at eskalere og er svære at stoppe, når man ikke ser hinanden i øjnene og får redt misforståelserne ud. Mange digitale konflikter opstår nemlig på grund af misforståelser.

Flere fortæller, at konflikter på sociale medier har ført til, at de fik hovedpine eller ondt i maven, og at det er svært at koncentrere sig i skolen. Konflikterne fylder også for dem, der ikke er direkte involverede. Især blandt klassekammerater fører det til en dårlig stemning, bl.a. fordi det er nemt for alle at følge med i, hvad der foregår på nettet, og der opstår tit alliancer og grupperinger med rod i andres konflikter. Der kan også opstå en generel følelse af utryghed, fordi eleverne ikke ved hvem, der bliver det næste offer.

Som forælder spørger du sikkert ind til dit barns dag, hvad de har lavet i skolen, til fritidsinteressen og lignende, men hvor tit spørger du ind til deres oplevelser på internettet og sociale medier? Flere børn og unge fortæller, at forældrenes interesse betyder meget for dem, og at det er vigtigt at have voksne at tale med om oplevelser på nettet – både gode og dårlige. Når dit barn færdes på internettet, bør spørgsmålet ”hvordan har du haft det i skolen i dag?” suppleres med ”hvordan har du haft det på internettet i dag?”

Du kan læse mere om digital trivsel på hjemmesiden: Digital Superkarma.

Det, der foregår, fx på Facebook, Instagram og Snapchat, er en stor del af unges liv. Som forældre kan vi have svært ved at forstå, hvad der foregår, og hvorfor det er så vigtigt, hvad der sker derinde. Derfor får vi generelt også spurgt for lidt ind til den del af vores børns liv, og flere undersøgelser viser, at børn og unge savner, at deres forældre interesserer sig for deres online liv. Det er ikke at blande sig, men at vise omsorg.

Vi kan være bange for at spørge, fordi vi ikke kender de sociale medier så godt som vores børn, men alligevel er det os voksne, der skal guide dem i, hvad der er moralsk korrekt, og os, der bedst kan forstå konsekvenserne. Så hjælp dem med at begå sig online – ligesom du hjælper i andre sammenhænge.

Flere undersøgelser viser faktisk, at børn og unge savner, at de voksne interesserer sig for deres online liv. Og når du indgår i dialog med de unge omkring de sociale medier, er det vigtigt, at du anerkender deres holdninger og følelser i forhold til de sociale medier. Det kan være svært som voksen at forstå, hvorfor det betyder så meget at få mange likes, men ens popularitet måles i høj grad i likes, fordi alle kan se, hvor mange likes man har. Det er alvor for de unge, og derfor er det nødvendigt at anerkende det, så de unge er villige til at indgå i en åben dialog med dig omkring de sociale medier.

Gode råd til at tale med din teenager

Vær nysgerrig og tillidsfuld. Undgå forbud, restriktioner og overvågning. Vær åben over for den unges logik – hvorfor betyder det fx noget at få likes? Hvorfor sender man billeder til hinanden hele tiden? Anerkend det, der er vigtigt for dit barn – også selvom du måske ikke forstår det. Hvis dit barn fornemmer, at du synes, det er åndsvagt, kan du ikke forvente at få ret meget at vide om, hvad der sker i dit barns digitale liv.

Snak med din teenager – også om deres oplevelser på nettet. “Hvordan gik det til træning i dag? Og hvordan går det på Instagram?” Det er ikke at blande sig, men at vise omsorg.

Hvis du sætter forbud og restriktioner op og overvåger, så bryder du tilliden. Sæt derfor i stedet nogle rammer op for, hvordan man opfører sig på nettet. Tag stilling til, hvornår og hvor meget de unge må være på. Må de fx sove med mobilerne og tjekke Facebook om natten, og må de gøre det under aftensmaden?

Lær dine børn, at almindelige regler for god opførsel også gælder i den digitale verden – også over for folk man ikke kender. Vær en god rollemodel. Tænk på hvordan og hvor meget du selv bruger sociale medier, og hvor meget og hvornår du selv er optaget af din mobil.

Anonymitet

Meget digital mobning foregår anonymt, og når du ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.

Stopper ikke 

Digital mobning foregår et sted hvor du hele tiden opholder sig, også udenom skoletid. Hvis du slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op, når du tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.

Eksponering

Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.

Læs mere om både digital mobning og anden mobning på Børns Vilkårs hjemmeside.

De sociale medier er påvirket af, at der ofte er en hård tone, derfor er det vigtigt, at du snakker med dit barn omkring, hvordan de er med til at bevare den gode tone og ikke bliver revet med af den, når den bliver rettet mod os selv eller nogle vi kender.

Det handler blandt andet om at sætte grænser både i den digitale og den fysiske verden. Mennesker har brug for at være en del af fællesskaber og grupper, derfor prøver vi også at tilpasse os normerne i de grupper, vi indgår i. Vi forsøger at leve op til de forventninger, vi føler andre har til os. Når man gør det, kan man risikere at glemme sig selv og egne værdier, når man forsøger at passe ind. Derfor er det vigtigt, at du snakker med dit barn om, at det er okay at sætte egne grænser og sige fra overfor andres adfærd.

Dit barn indgår i en klasse, hvor der skal være plads til alle – også på de sociale medier. Derfor bør du også snakke med dit barn om, hvordan klassen er sociale på de sociale medier. Det er fx ikke okay bevidst at ignorere klassekammerater og lukke dem ude fra fællesskabet. Alle i klassen (også forældre) har et ansvar for, at alle inviteres ind i fællesskabet – og det gælder også på de sociale medier.

De sociale medier kan nogle gange give os en fornemmelse af, at alle andre oplever flere spændende ting end os, at andre har færre problemer, eller er mere glade og heldigere end os. Især unge kan blive påvirket af det, fordi de færdes så meget på de sociale medier.

Nogle føler, at hvis de ikke poster det, de laver, så er det ikke sket. Hvordan kan det være? Man har jo ikke været mindre på ferie af, at der ikke bliver delt på sociale medier. Hvis man har det sådan, så skyldes det, at ens oplevelse af ens online-profil (fx på Instagram) smelter sammen med ens oplevelse af, hvem man selv er, eller i hvert fald føler, at man ikke er andet end det, man kan ‘bevise’ fx via Instagram eller Snapchat.

Du bør tale med dit barn om, at de sociale medier kun viser en lille del af, hvem vi er, og derfor er det vigtigt at kunne adskille sin profil fra sin identitet, og den man i virkeligheden er. Nogle bliver afhængige af de sociale medier, og likes kan blive en hel besættelse. Derfor er det vigtigt at italesætte, at antallet af likes ikke fortæller, hvilken relation man har til dem, der liker ens ting. Selvom man ikke får massevis af likes, kan man sagtens have gode og tætte venskaber i den fysiske verden.

Fear of missing out eller FOMO vil sige “frygten for at gå glip af noget”. Det er en efterhånden velkendt betegnelse, når det handler om altid at være på og til at få fat i. Faktisk er der rigtig mange, der føler, at de er nødt til at ‘være på’ og være tilgængelige mere eller mindre hele tiden. Og det kan give stress.

I kan også lave aftaler i familien omkring brugen af mobiltelefoner. Fx kan I aftale, at telefonerne ikke må bruges ved spisebordet eller når I laver ting sammen, fordi den fjerner fokusset fra jeres tid sammen. Reglerne skal selvfølgelig gælde alle i familien.

Reglerne kan også omfatte, hvor længe inden sengetid telefonen må bruges. Når klokken er 21, er kroppen faktisk programmeret til at begynde at producere søvnhormonet melatonin, som henover aftenen vil gøre os trætte og give os lyst til at gå i seng og sove. Men hvis vi sidder foran en skærm, fx en mobil, kan lyset fra skærmen narre kroppen til at tro, at det stadig er dag. Så producerer den ikke melatonin, hvilket gør at man har svære ved at falde i søvn. Søvnen vil ligeledes være af ringere kvalitet, hvilket vil have en betydning for den næst kommende dag. Derfor er det en god idé at lade være med at bruge telefonen for meget om aftenen – i hvert fald en time før sengetid.

Alt det, vi foretager os og fortæller om os selv på de sociale medier, kan blive tracket, gemt og brugt. Uden vi er klar over det, kan data hentes fra vores mobiler - fx fotos og kontakter. Derfor er det en god idé altid at tænke over og følge med i, hvad du selv og dit barn foretager sig på internettet og de sociale medier. Læs mere om ting, du og dit barn skal være opmærksomme på, når I færdes på de sociale medier.

Du kan læse mere om, hvordan du og dit barn passer bedre på dig selv og dit barn på de sociale medier: Digital superkarma: Gode råd.

Derudover giver Børns Vilkår dig viden, råd og redskaber til at forstå dit barns digitale liv samt hjælp til at tage dialogen med dit barn om, hvordan man navigerer sikkert i den digitale verden. Læs mere på Børns Vilkårs hjemmeside.

Hvis du eller dit barn skulle være så uheldig, at få delt private og grænseoverskridende informationer eller billeder, kan du få hjælp til at slette det – eller i hvert fald begrænse skaden mest muligt. Læs mere om mulighederne for hjælp på Red Barnets hjemmeside.

Actioncards fungerer som en guideline og støtte til jer, som forældre i Haderslev kommune til at håndtere digitale krænkelser og sikre det gode børne/ungeliv i Haderslev Kommune. Actioncards er lavet i overensstemmelse med de relevante politikker og planer på området i Haderslev Kommune.

Skole og Forældre kan kontakte SSP & Forebyggelse for råd og vejledning under hele forløbet. Kontakte os på E- mail: SSP og Forebyggelse – eller kontakt den tilknyttede SSP & Forebyggelses konsulent.

Procodure:

1. Søg viden på siden Den Sikre Side og forbered dig på snakken.
2. Tal om grænser; Hvornår er det ok, og hvornår er det ulovligt at dele billeder/videoer?
3. Lav en klar aftale med dit barn om altid at slette ulovlige billeder/videoer, som man modtager og aldrig videresende det til andre.
4. Tal om konsekvenser; Hvilke konsekvenser er der, og hvordan kan det skade, den der bliver delt?
5. Forklar dit barn, at man aldrig kan være sikker på, at noget forbliver privat.
6. Interessér dig for dit barns online-liv ved at spørge nysgerrig ind til det og ikke belærende.

Handlingsansvarlig: Forældre.

Procedure:

1. Søg viden på Den Sikre Side og forbered dig på snakken.
2. Bed dit barn om at slette billedet/videoen.
3. Stop spredning.
   • Hvis muligt kontakt forældrene til dem dit barn har sendt til og sig, at det var en fejl, og at de skal slette billedet eller videoen med det samme.
   • Opfordre dit barn til at sige aktivt fra og tl at tale med jer eller en anden fortrolig voksen, hvis de får kendskab til deling af krænkende materiale.
4. Giv en tilbagemelding til skolen om udfaldet af jeres snak.
5. Gennemgå Actioncard A med dit barn.

Handlingsansvarlig: Forældre.

Procedure:

1. Søg viden på Den Sikre Side og forbered dig på snakken.
2. Vær nysgerrig og spørg uddybende ind til hele forløbet før, under og efter delingen af billedet/videoen.
3. Kontakt skolen og fortæl åbent om hvad der er sket.
4. Afvent tilbagemelding fra skolen om udviklingen i sagen.
5. Forsikre dig om at dit barn er tryg ved måden sagen er håndteret på:
   • Er dit barn ikke tryg ved håndteringen af sagen? - Kontakt SSP og Forebyggelse for råd og vejledning.
   • Overvejer du/I at politianmelde sagen? - Kontakt SSP og Forebyggelse for råd og vejledning.
6. Gennemgå Actioncard A med dit barn.

Handlingsansvarlig: Forældre.