Hvis du bliver ledig under coronakrisen

Er du blevet ledig som følge af corona-krisen? Så kan du her finde informationer om, hvad du skal gøre.

Hvis du har optjent ret til dagpenge

Hvis du mister dit job eller bliver sendt hjem af din arbejdsgiver, skal du melde dig ledig på www.jobnet.dk. Du skal melde dig ledig samme dag, som du bliver sendt hjem eller fyret. Derefter skal du tage kontakt til din a-kasse for at få vejledning om, hvordan du er stillet.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har optjent ret til at få dagpenge endnu?

Hvis du mister dit job eller bliver sendt hjem af din arbejdsgiver, og du ikke har optjent ret til dagpenge, så skal du melde dig ledig på www.jobnet.dk . Derefter skal du søge kontanthjælp: Søg kontanthjælp.

Hvad hvis jeg ikke er medlem af en a-kasse?

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, vil du desværre ikke have mulighed for at få dagpenge. Du kan måske have ret til kontanthjælp. Du kan søge om kontanthjælp her: Søg kontanthjælp. Derefter skal du melde dig ledig på www.jobnet.dk

Generelt om tilmelding på Jobnet

Hvis du bliver ledig, skal du:

  • melde dig ledig på jobnet.dk samme dag, som du bliver fyret eller sendt hjem.
  • oprette et CV på jobnet.dk. Har du allerede et CV på jobnet.dk, skal det opdateres hurtigst muligt, og senest 14 dage efter, at du har meldt dig ledig.

Hvis du oplever problemer med at melde dig ledig på www.jobnet.dk, skal du kontakte Jobnetsupport på telefon: 70 15 20 30. Supporten har åbent alle hverdage fra kl. 9-15.

Ledige stillinger hos Haderslev Kommune

Vi søger i øjeblikket ekstra sundhedsfagligt personale, som kan stå klar til at hjælpe med at varetage arbejdsopgaver indenfor ældrepleje, hvis det bliver nødvendigt. Vi søger både personale med en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund samt personer, som har erfaring indenfor området. Læs mere om jobbet her: Sundhedspersonale til ældreplejen.

Øvrige ledige stillinger hos Haderslev Kommune finder du her: Ledige stillinger.