Inden du tager til udlandet

Hvis du har planer om en tur til udlandet, er det vigtigt, at du følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Hold dig opdateret på www.um.dk.

Opdateret 25. februar 2021 klokken 09.53

Fra fredag den 8. januar og foreløbigt til og med søndag den 5. april skærpes rejsevejledningen for hele verden fra at have været ’orange’ (alle unødvendige rejser frarådes) til ’rød’. Det vil sige, at alle rejser til hele verden frarådes.

Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres rejsevejledninger. Du finder de aktuelle rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Rejsevejledningerne kan variere for forskellige regioner i et land, hvis landet oplyser regionale testdata til ECDC.

De lande eller regioner, som kategoriseres som ’karantænelande’ på grund af smitteudviklingen, er i Udenrigsministeriets rejsevejledning orange (alle ikke-nødvendige rejser frarådes). Rejsevejledningen er også orange for lande i EU/Schengen og UK med betydelige indrejserestriktioner for danske rejsende.

Hvis du tager til udlandet

Hvis du har rejst i lande, der er 'åbne' (de gule lande på ministeriets oversigt), må du gerne møde på arbejde, når du kommer hjem.

Hvis du har rejst i lande, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser (de orange lande på ministeriets oversigt), anbefaler myndighederne, at du selvisolerer dig i 10 dage. Dette kan forkortes, hvis du tager en coronatest og får et negativt svar. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark. I praksis vil der således være tale om selvisolation i fem dage, hvis testsvaret foreligger dagen efter testen.

Hvis din selvisolation betyder, at du ikke kan passe dit arbejde, vil du ikke modtage løn i den pågældende periode. Er du i tvivl om, om du kan rejse udenlands, skal du afklare det i dialog med din leder.

Nødvendige rejser

Hvis du kommer hjem fra en nødvendig rejse, anbefaler myndighederne, at du bestiller tid til en COVID-19-test på www.coronaprover.dk. Testen bør foretages umiddelbart efter hjemkomst til Danmark, men ved korte rejser dog tidligst fire dage efter udrejsen fra Danmark. Du bør følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for selvisolation, indtil du har modtaget et negativt testsvar.

Hvis din selvisolation betyder, at du ikke kan passe dit arbejde, vil du ikke modtage løn i den pågældende periode. Er du i tvivl om, om du kan rejse udenlands, skal du afklare det i dialog med din leder.

Grænsehandel

Da rejsevejledningen for Tyskland i øjeblikket er rød, bør man følge Udenrigsministeriets vejledning, hvor de fraråder, at man kører over grænsen for at handle.