Selvisolation, test og sygemelding

Hvis du har symptomer på COVID-19 (hoste, vejrtrækningsbesvær, feber, muskelsmerter), skal du blive hjemme, også selvom det er milde symptomer. Hvis du er nær kontakt til en person, der har fået konstateret Covid-19, skal du selvisolere dig, selvom du ikke har symptomer.

Myndighederne anbefaler at blive testet ugentligt, hvis du møder fysisk på arbejde

Hvis man går fysisk på arbejde og er i kontakt med mange mennesker, opfordrer myndighederne til, at man lader sig teste en gang om ugen. Dette er naturligvis frivilligt.

Læs mere om kviktest af frontpersonale.

Hvis du har symptomer på COVID-19

Hvis du har symptomer på Covid-19, skal du booke en tid til test på coronaprover.dk. Du skal selvisolere dig, til du har fået negativt svar på testen. Hvis du er positiv for Covid-19, må du først komme på arbejde, når du har været symptomfri i 48 timer. Har du ikke været testet, må du også først komme på arbejde 48 timer efter symptomerne er ophørt.

Læs mere om, hvad du gør, hvis du har symptomer, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hvis du er testet positiv uden symptomer på COVID-19

Hvis du er blevet testet positiv for Covid-19, men ikke har symptomer, skal du blive hjemme i 7 dage fra din test er taget, holde afstand til andre i husstanden, være ekstra opmærksom på hygiejne og rengøring og opspore nære kontakter.

Hvis du i løbet af de syv dage får symptomer, skal du blive hjemme indtil 48 timer efter symptomerne er ophørt.

Læs mere om, hvad du gør, hvis din test er positiv, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19

Hvis du er nær kontakt til en person, der har fået konstateret COVID-19, skal du selvisolere dig og testes for COVID-19. Det vil sige, du først må møde fysisk på arbejde igen, når du har fået to negative test; på fjerdedagen og sjettedagen efter sidste nære kontakt.

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du er nær kontakt, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Medarbejdere, der skal selvisolere sig (men ikke er syge), skal arbejde hjemmefra. Kan man ikke arbejde hjemmefra, hjemsendes man med løn.

Hvis du er nær kontakt til en person, der skal testes for COVID-19

Du skal ikke nødvendigvis i selvisolation, fordi du er nær kontakt til en person, der skal testes for Covid-19. Sundhedsstyrelsens vejledning gælder kun ved konstateret smitte. Nedenfor finder du en række eksempler på spørgsmålet om selvisolation af nære kontakter, der kan hjælpe dig med, sammen med din leder, at vurdere, om du skal blive hjemme.

Har du børn, kan du læse mere i Sundhedsstyrelsen vejledning til forældre til børn, der har symptomer på COVID-19 eller hvor der er smitte på deres institution.

Kan kviktest bruges i stedet for regionernes PCR-test?

Hvis en medarbejder, elev, barn i dagtilbud, borger i ældreplejen eller lignende skal testes for covid-19 på grund af symptomer, som nær kontakt eller i forbindelse med screening for covid-19, skal test ske ved de såkaldte PCR-test.

Kviktest er ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for, at børn og medarbejdere kan vende tilbage til vores institutioner og andre arbejdspladser, hvis de er nære kontakter.

Kviktest anvendes blandt andet til test af frontpersonale, der møder fysisk på arbejde, hvor der ikke er bekymring for smitte. Læs mere om kviktest af frontpersonale

Hvis din kviktest viser sig at være positiv, skal du straks gå i selvisolation og bestille tid til en PCR-test ved regionen. Dette for at fastslå, hvilken virusvariant, du er smittet med, hvilket kan være afgørende for bekæmpelsen af smittespredning i samfundet.

Læs mere om anbefalingerne for test på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Eksempler på, hvornår man som medarbejder er nær kontakt og skal i selvisolation