Mikropuljen

Har du en god idé, som kan fremme fællesskaber for ældre, kan du nu søge Mikropuljen.

Om Mikropuljen

Som borger i Haderslev Kommune får du sikkert ofte gode idéer til, hvordan tingene kan gøres bedre. Men det kan være svært at få sin idé gjort til virkelighed. Det vil vi gerne lave om på. Derfor har vi lavet Mikropuljen, hvor du kan få op til 8000 kr. til at realisere din idé.

I første omgang vil vi gerne hjælpe idéer frem, som enten:

  • hjælper ældre med at etablere fællesskaber
  • gør det nemmere for dem at komme ombord i et af de mange fællesskabstilbud, der allerede er rundt omkring

Sådan søger du Mikropuljen

Skriv lidt om din idé og om, hvordan du gerne vil bruge pengene. Send det på en mail til frivilligkoordinator, Dorte Lange doev@haderslev.dk.

Har du brug for flere oplysninger eller en snak om din idé, så ring gerne til Dorte Lange på telefon: 30 31 91 77.

Sidste frist for at søge Mikropuljen er den 4. december 2021. Du får svar på din ansøgning senest 7 dage efter, at vi har modtaget den.