Der er ikke oprettet særlige zoner for kørestolsbrugere/gangbesværede.
Vi opfordrer i stedet til, at man orienterer sig grundigt om de forskellige faciliteter på det interaktive kort, samt her på siden, og planlægger dagen derefter.
Det bedste råd er, at komme i god tid, så det er muligt at finde en parkeringsplads tæt på ruten, samt undersøge adgang til toiletter i nærheden.
Husk også mad, vand, medicin og andre fornødenheder, da man må forvente at skulle være på samme sted i en længere periode.
Får du akut brug for hjælp, skal du ringe 112. Der er udarbejdet beredskabsplaner, som sikrer, at ambulancer, brandbiler og politiet altid kan komme frem til dig.