Informations­møde om cykel­sti mellem Gram og Brænd­strup

Haderslev og Vejen Kommuner inviterer til fælles informationsmøde om cykelstiprojektet mellem Gram og Brændstrup.

Tirsdag den 14. maj 2024 kl. 16.30-18.00 i Gram Fritidscenter, Stadionvej 15, 6510 Gram.

Projektet omfatter anlæg af en 2,5 meter bred dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af vejen mellem Gram og Brændstrup. Stien bliver cirka 2,9 kilometer lang. På Slotsvej ved Vester Lindetvej og på Låsledvej i Brændstrup etableres krydsningsheller, som skal øge sikkerheden for krydsende cyklister.

Projektet har til formål at skabe en tryg og sikker forbindelse for cyklister på Slotsvej og Låsledvej mellem Gram og Brændstrup. Med projektet bliver det også muligt at vælge cyklen som transportmiddel til Gram Lergrav, som ligger cirka midt på strækningen.

På mødet vil vi præsentere de foreløbige projekttegninger, fortælle om tidsplan og ekspropriationsprocessen samt svare på spørgsmål fra de fremmødte.

Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.