Gå til hovedindhold

Demens

Har du en demenssygdom, er der mistanke om demenssygdom eller er du pårørende til en med demens, får du her en oversigt over aktiviteter, informationer og rådgivning, som Haderslev Kommune tilbyder. Kontakt os for vejledning og støtte på telefon: 74 34 30 17.

Hvad kan Haderslev Kommune hjælpe dig med?

Har du mistanke om demens, eller du har en pårørende med en demenssygdom, så kan vi vejlede og støtte dig og din familie.

Vi tilbyder vejledning og støtte til følgende:

  • Indledende samtale før opstart af udredning ved din egen læge
  • Besøg i hjemmet efter aftale
  • Samtale med dig og dine pårørende
  • Råd om tiltag der kan lette hverdagen
  • Vejledning om deltagelse i aktiviteter udenfor hjemmet
  • Vejledning om hjemmehjælp, dagcenter, aflastning, plejebolig m.m.

Kontakt os på telefon: 74 34 30 17, hvis du har brug for vores hjælp.

Kommende foredrag om demens

Tid og sted

Torsdag den 22. maj 2025 fra kl. 16.00-18.00 inviterer Haderslev Kommune til et oplæg om ældre bilister, trafikssikkerhed og vedligeholdelse af ens evner som bilister. 

Oplægget foregår i Rådhussalen på Rådhuset, Christian X’s Vej 39, 6100 Haderslev.

Indhold

Trafiksikkerhedsspecialist, Jette Ravn, fra Erfarne bilister holder oplæg om emnerne:

  • Fornyelse af kørekort - hvornår og hvordan?
  • Test af køreevner
  • Hvordan kan man planlægge og fortsætte med at leve et godt og aktivt liv, selvom man ikke længere kan køre bil?
  • Trafiksikkerhed, kørsel og demenssygdom
  • Den svære snak om kørselsstop, som pårørende nogle gange skal tage med en bilist, der har fået en sygdom, der kan påvirke trafiksikkerheden

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under oplægget.

Tilmelding

Det er ikke nødvendigt, at du tilmelder dig oplægget - du møder blot op kl. 16 i Rådhussalen.

Tid og sted

Torsdag den 25. september 2025 fra kl. 16.00-18.00 inviterer Haderslev Kommune til foredrag om hukommelse.

Foredraget foregår i Rådhussalen på Rådhuset, Christian X’s Vej 39, 6100 Haderslev.

Indhold

Professor i neurologi og overlæge i nationalt videnscenter for demens, Steen Hasselbalch, holder et spændende foredrag om hukommelse. I foredraget kommer Steen ind på følgende emner:

  • Hvordan virker hukommelsen?
  • Hvordan påvirker alder vores hukommelse?
  • Hvad sker der med hukommelsen ved demenssygdomme og hvordan kan vi behandle hukommelsesproblemer?
  • Hvad siger den seneste viden om forebyggelse af demens?
  • Hvordan holder man hjernen sund længst muligt?

Tilmelding

Det er ikke nødvendigt, at du tilmelder dig oplægget - du møder blot op kl. 16 i Rådhussalen.

Tid og sted

Torsdag den 27. november 2025 fra kl. 16.00-18.00 inviterer Haderslev Kommune til et spændende foredrag om demens i familien og hvordan familien påvirkes, når demens bliver en del af hverdagen. 

Foredraget foregår i Rådhussalen på Rådhuset, Christian X’s Vej 39, 6100 Haderslev.

Indhold

Haderslev Kommune har inviteret forsker, Laila Busted, til at holde et tankevækkende og inspirerende foredrag om, hvad det vil sige at være pårørende til en person med demens. Med udgangspunkt i sin forskning deler hun fortællinger om, hvordan demens påvirker hele familien – fra skiftende roller til de
følelsesmæssige og praktiske udfordringer.

Laila vil også dele konkrete råd og opfordringer til, hvordan I som familie kan støtte hinanden og finde nye måder at være sammen på, når hverdagen udfordres af demens.

Foredraget er for dig, der selv er pårørende, arbejder med demens eller blot ønsker at få en dybere forståelse af, hvordan vi bedst kan støtte familier, der står midt i denne livsforandring.

Tilmelding

Det er ikke nødvendigt, at du tilmelder dig oplægget - du møder blot op kl. 16 i Rådhussalen.

Samtalegrupper

Formålet

Formålet med samtalegruppen for mennesker med demenssygdom er, at skabe et rum, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer om: 

  • hvad man selv kan gøre for at skabe en meningsfuld dagligdag
  • hvad der lykkes og skaber glæde i hverdagen

Indhold

I samtalegruppen drøfter vi temaer, der fylder i dagligdagen - fx:

  • Hvordan kan man afhjælpe de udfordringer, som sygdommen medfører?
  • Hvordan planlægger man fremtiden?
  • Hvordan håndterer man de svære følelser, der ofte følger med sygdommen?

Hvem kan deltage?

Samtalegruppen er for personer med let til moderat demens, der har fået stillet en demensdiagnose.

Samtalegruppen afholdes på samme tidspunkt som samtalegruppen for ægtefæller.

Hvor og hvornår?

Samtalegruppen mødes i Sundhedscenter Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev.

Næste samtaleforløb foregår til efteråret:

  • Torsdag den 30. oktober 2025 kl. 9.30 - 11.30 
  • Torsdag den 6. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 13. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 20. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 27. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 8. januar 2026 kl. 9.30 - 11.30

Tilmelding

Ønsker du at blive tilmeldt samtalegruppen for mennesker med demens, kan du enten henvende dig til den demenskonsulent, der kommer i dit hjemmet eller ved at kontakte Haderslev Kommunes Demensteamet på telefon: 74 34 30 17.

Formålet

Formålet med samtalegruppen for ægtefæller/samboende til mennesker med demenssygdom er, at skabe et rum, hvor deltagerne i fortrolighed kan:

  • drøfte erfaringer, udfordringer og bekymringer, der kan stå i vejen for det liv, man ønsker at leve
  • dele, hvad der lykkes og skaber glæde i hverdagen

Indhold

I samtalegruppen drøfter vi temaer, som er vigtige for deltagerne og som kan være svære at dele med familie og venner - fx:

  • Hvordan løser man praktiske opgaver i fællesskab?
  • Hvorfor gør min ægtefælle/partner ikke, som jeg beder om?
  • Hvordan håndterer man de svære følelser, der ofte følger med sygdommen?

Hvem kan deltage?

Samtalegruppen er for ægtefæller/samboende til mennesker, der har fået stillet en demensdiagnose.

Samtalegruppen afholdes på samme tidspunkt som samtalegruppen for mennesker med demenssygdom.

Hvor og hvornår?

Samtalegruppen mødes i Sundhedscenter Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev.

Næste samtaleforløb foregår til efteråret:

  • Torsdag den 30. oktober 2025 kl. 9.30 - 11.30 
  • Torsdag den 6. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 13. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 20. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 27. november 2025 kl. 9.30 - 11.30
  • Torsdag den 8. januar 2026 kl. 9.30 - 11.30

Tilmelding

Ønsker du at blive tilmeldt samtalegruppen for ægtefæller/samboende til mennesker med demens, kan du enten henvende dig til den demenskonsulent, der kommer i dit hjemmet eller ved at kontakte Haderslev Kommunes demensteam på telefon: 74 34 30 17.

Formålet

Formålet med samtalegruppen for nærmeste pårørende til yngre med demens er, at skabe et rum, hvor deltagerne i fortrolighed kan:

  • drøfte erfaringer, udfordringer og bekymringer, der kan stå i vejen for det liv, man ønsker at leve
  • dele, hvad der lykkes og skaber glæde i hverdagen

Indhold

Gennem strukturerede gruppesamtaler kan I støtte, rådgive og vejlede hinanden.

Hvem kan deltage?

Samtalegruppen er for voksne pårørende til yngre mennesker med demens. Fælles for gruppens deltagere er, at I stadig er erhvervsaktive og kan have børn i teenagealderen eller i 20'erne.

Der vil løbende være optage i gruppen.

Hvor og hvornår?

Gruppen oprettes efter behov.

Tilmelding

Ønsker du at blive tilmeldt samtalegruppen for mennesker med demens, kan du enten henvende dig til den demenskonsulent, der kommer i dit hjemmet eller ved at kontakte demensfaglig leder, Gitte Kirkegaard på mail: ggki@haderslev.dk eller telefon: 23 71 76 87 .

Formålet

Formålet med samtalegruppen for voksne børn, der er nærmeste omsorgsperson for forældre med demenssygdom er, at skabe et rum, hvor deltagerne i fortrolighed kan:

  • drøfte erfaringer, udfordringer og bekymringer, der kan gøre relationen til forældrene vanskelig og stå i vejen for det liv, man ønsker for sine forældre
  • dele, hvad der lykkes og skaber glæde i hverdagen for både én selv og forældrene

Indhold

I samtalegruppen drøfter vi temaer, som er vigtige for deltagerne og som kan være svære at dele med familie og venner - fx:

  • Hvordan løser man praktiske opgaver i fællesskab?
  • Hvorfor gør min mor/far ikke, som jeg beder om?
  • Hvorfor forstår og ser mine søskende ikke det samme hos vores forældre?
  • Hvordan håndterer man de svære følelser, der ofte følger med sygdommen?

Hvem kan deltage?

Samtalegruppen er for voksne børn, der er nærmeste omsorgsperson for forældre med kognitive udfordringer (med eller uden en demensdiagnose), der savner nogen at tale med, om hvordan livet ændrer sig, når ens far eller mor får en demenssygdom.

Hvor og hvornår?

Samtalegruppen mødes Varbergvej 13, 6100 Haderslev.

Gruppen oprettes løbende (minimum syv personer)

Tilmelding

Ønsker du at blive tilmeldt samtalegruppen for voksne børn, der er nærmeste omsorgsperson for forældre med demenssygdom, kan du enten henvende dig til den demenskonsulent, der kommer i dit hjemmet eller ved at kontakte Haderslev Kommunes demensteam på telefon: 74 34 30 17.

Øvrige tilbud

Har du eller en af dine pårørende for nyligt fået stillet diagnosen demens? Så er I måske interesserede i at vide mere om sygdommen.

Haderslev Kommune inviterer til sygdomsramte og deres pårørende til undervisning i den grundlæggende viden om demenssygdom. Formålet med undervisningen er, at deltagerne:

  • opnår forståelse og mestring af demenssygdommen
  • klædes på til at kunne håndtere de forskellligartede følger og spørgsmål, der kan opstå ved demenssygdom

Undervisningen består af tre moduler af to timers varighed. Hvert modul har fast planlagt indhold, som blandt andet omhandler:

  • demenssygdom og behandling
  • hverdagen med demens
  • kommunikation og personlige forhold, der skal tages stilling

Hvor og hvornår?

Næste undervisningsforløb foregår på Sundhedscenter Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev  

  • Tirsdag den 4. november 2025 kl. 13-15
  • Tirsdag den 18. november 2025 kl. 13-15 
  • Tirsdag den 2. december 2025 kl. 13-15

Tilmelding

Ønsker du at blive tilmeldt samtalegruppen for mennesker med demens, kan du enten henvende dig til den demenskonsulent, der kommer i dit hjemmet eller ved at kontakte Haderslev Kommunes Demensteamet på telefon: 74 34 30 17.

Demenscafe i Gram

Har du demens eller er du pårørende til en person med demens, kan du komme til demenscafé. Demenscaféen drives af frivillige fra Dansk Røde Kors.

Her kan du en gang om måneden mødes til fælles kaffe og hyggeligt samvær, fysisk aktivitet og en snak om det at leve med demens. 

Hvor og hvornår?

Mød op i Røde Kors butikken, Torvet 4, 6510 Gram den sidste torsdag i hver måned (ikke juli og december) fra kl. 9.30 til 11.30. 

Det koster 20 kroner at deltage i den fælles kaffe og alle er velkomne.

Demenscafe i Haderslev

Ældresagen i Haderslev inviterer til cafe i Sundhedscenter Haderslev fra kl. 14-16 onsdage i lige uger. Alle er velkomne. 

Læs mere

Demens (sundhed.dk)
Demens (videnscenterfordemens.dk)

74 34 30 17

Telefontid

Mandag 09:00 15:00
Tirsdag 09:00 15:00
Onsdag 09:00 15:00
Torsdag 09:00 17:00
Fredag 09:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åbner onsdag kl. 09:00

Varbergvej 13, 6100 Haderslev