Gå til hovedindhold
Afgørelser
Kommuneplan og lokalplan

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 26-2021 & lokalplan 10-67 Centerområde ved Ny Erlevvej 5, Haderslev

Haderslev Kommunalbestyrelse vedtog den 24. juni 2025 forslag til kommuneplantillæg 26-2021 og lokalplan 10-67, Centerområde ved Ny Erlevvej,

Område

Planområdet er beliggende i den sydlige del af Haderslev centrum ved Ny Erlevvej og omfatter matriklerne 108, 377 og 789 Sdr. Otting under Haderslev.

Planområdet afgrænses mod nord af Ny Erlevvej, som er en trafikeret vej, syd for Møllestrømmen. Ny Erlevvej er bindeled mellem Aarøsund Landevej og Omkørselsvejen. Mod øst afgrænses planområdet af et blandet byområde, der centrerer sig om vejen Sønderbro. Planområdet afgrænses mod syd og vest af et boligområde, primært bestående af enfamiliehuse. Boligområdet mod syd er placeret højere i landskabet. Planområdet er derfor beliggende i grænseområdet mellem den tætte by og et boligområde.

I planområdets nære omgivelser er der flere rekreative faciliteter. Umiddelbart nord for lokalplanområdet er der en park og Møllestrømmen. Derudover er Damparken placeret i gåafstand på cirka 450 meter. Damparken er en af de større parker, som er placeret centralt i Haderslev. 

Indhold

Området udlægges til centerformål med mulighed for etagebebyggelse. Det harmonerer med anvendelsen af området øst for lokalplanområdet, som allerede i dag rummer en blanding af byfunktioner og boligtyper. Etablering af etageboliger vil være med til at øge variationen i boligudbuddet i området og bidrage til en mere mangfoldig beboersammensætning.

Lokalplanen fastlægger et byggefelt, hvor etagebyggeriet skal placeres. Uden for byggefeltet gives der mulighed for opførelse af mindre bygninger som teknikbygninger, skure, cykelskure, depoter og lignende sekundære bygninger. Byggefeltet er placeret med afstand til Ny Erlevvej, hvilket gør det muligt at etablere beplantning langs vejen. Formålet er at videreføre den grønne karakter, som i forvejen præger Ny Erlevvej, ind i lokalplanområdet.

Bebyggelsen kan opføres i op til 4 etager med en højde på 12 meter, hvor den øverste etage er forbeholdt tagterrasse, tekniske anlæg og fælles opholdsareal. Med lokalplanen tillades enkelte bygningsdele som elevator - og trappetårne, drivhuse, overdækninger og værn at nå op til 14,5 meter.

 

Klagevejledning til endelig vedtagelse af en lokalplan
Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over retlige forhold i forbindelse med denne afgørelse truffet af Haderslev Kommune, jf. planlovens §58m stk. 1, nr. 3, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen som kan tilgås via dette link: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. Du skal bruge MitID for at logge på.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen (se afsnittet om ”Fritagelse fra at bruge Klageportalen” nedenfor).

Klagen sendes via Klageportalen til Haderslev Kommune.

På hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: https://naevneneshus.dk/finder du også en klagevejledning.

Klagefrist og gebyr

En klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Dette følger af bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 § 2 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, mv.

En klage er indgivet, når den der tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (for privatpersoner) eller 1800 kr. (for virksomheder eller organisationer9. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

Når kommunen har modtagen klagen via Klageportalen, vurderer den om sagen skal genbehandles eller videresendes. Kommunen skal som udgangspunkt inden for 3 uger sende klagen til Planklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter.

Hvad kan der klages over

Der kan kun klage over retlige forhold, jf. planlovens § 58 stk. 1 nr. 3, som bl.a. kan være:

- om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse

- om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan

- om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket forkert

- om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt

- om et planen forudsætter en SMV-vurdering

- om en dispensation fra en lokalplan er lovlig

- om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling mm. er fulgt.

Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Planklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Klageberettigede

Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage, jf. planlovens § 59.

Klageberettigede er:

- enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.

- landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen på betingelse af,        

- at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer den formål, og

- at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer

 - Erhvervsministeren

Fritagelse fra at bruge Klageportalen

Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til kommunen senest samtidig med klagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

Se betingelser for at blive fritaget på planklagenævnets hjemmeside via dette link: https://naevneneshus.dk/

Hvis du er omfattet af et af de særlige forhold og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du eller din eventuelle repræsentant sende en anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen til Planklagenævnet via mail på plan@naevneneshus.dk. Anmodningen om fritagelse for brug af Klageportalen skal begrundes. Hvis du er fritaget for at bruge Digital Post, bedes dette oplyst i anmodningen. Du skal være opmærksom på, hvis du sender følsomme oplysninger, skal det ske via en sikker kanal såsom Digital Post, sikker mail eller lign. Får du afslag på fritagelse, får du eller din eventuelle repræsentant en passende frist til at indsende klagen via Klageportalen.

Når du eller din eventuelle repræsentant ansøger om fritagelse for brug af Klageportalen, er det vigtigt, at du/I giver Haderslev Kommune besked om det. Så ved Haderslev Kommune nemlig, at der er en klage på vej. Haderslev Kommune kan orienteres via mail, telefon eller ved at sende et brev. Kontaktoplysninger: Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Christian X’s Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev Telefon: 74 34 34 34 Mail: plan@haderslev.dk

Domstolsprøve

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen. Uanset om der anlægges retssag, er du forpligtet til at rette dig efter denne afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.

Relevante dokumenter

Kommuneplantillæg 26-2021 Centerområde Ny Erlevvej 5, Haderslev
Lokalplan 10-67 Centerområde ved Ny Erlevvej 5, Haderslev

Åbningstider

Fremmøde

Mandag 10:00 15:00
Tirsdag 10:00 15:00
Onsdag 10:00 15:00
Torsdag 10:00 17:00
Fredag 10:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åbner kl. 10:00

Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

74 34 34 34

Telefontid

Mandag 09:00 15:00
Tirsdag 09:00 15:00
Onsdag 09:00 15:00
Torsdag 09:00 17:00
Fredag 09:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åbner kl. 09:00