Gå til hovedindhold
Høringer
Landbrug

Høring af udkast til miljøgodkendelse - Løntvej 20, 6100 Haderslev

30 dages høring af udkast til miljøgodkendelse og hæring af dispensation for lugtgenekriteriet for enkeltbolig.

Haderslev Kommune sender den 22. juli 2026 udkast til miljøgodkendelse for Løntvej 20, 6100 Haderslev i høring hos parter og naboer. Samtidig høres ejer af Løntvej 25, 6100 Haderslev, da der søges om dispensation for lugtgenekriteriet for enkeltbolig.

Der ansøges om følgende:

  • Lovliggørelse af ridebane
  • Etablering af læskur til kreatur
  • Teltoverdækning af gyllebeholder
  • Overgang til stipladsmodel
  • Etablering af kontorbygning til driften
  • Etablering af gyllebeholder

 

Har du som part eller nabo bemærkninger til denne høring, kan du sende dem som en kommentar nedenfor.


Relevante dokumenter

Udkast Til Miljøgodkendelse Løntvej 20

Kommentarer (2)

17 august 2026

Vedrørende høringen: ID: #1921

Høring af udkast til miljøgodkendelse - Løntvej 20, 6100 Haderslev

Høringssvar

Høringssvar angående sag nr. 25\/898 I sagsfremstillingen fremgår det at der vil ske en stigning i køretøjer på næsten 40%. Da vi på adressen Løntvej 25, allerede er generet af støvgener fra grusvejen foran huset, til tider så slemme at haven ikke kan bruges, vil denne stigning gøre generne væsentligt større. Derfor mener vi at der bør asfalteres på det sidste stykke af Løntvej som går forbi matriklen med nr. 191 Lunding, Starup (BFE-nummer: 5175972). Yderligere vil den stigende belastning øge slitagen på hele Løntvej og derfor må det anbefales at der fastsættes en hastighedsgrænse på maks. 40 km\/t. Da den nye gyllebeholder “kun” placeres 30m fra matrikel nr. 191, og dermed genere beboernes udsyn, må det påpeges at den afskærmende beplantning, rundt om gyllebeholder 4, prioriteres højt. Alternativt kan man evt. flytte gyllebeholderen 50 meter eller længere mod sydøst. Vi mener også man kraftigt bør overveje at lave overdækning på gyllebeholder 1 og 2 få at mindske lugtgener. Vi stiller os også noget uforstående over for kommunens håndtering i forbindelse med salget af grusvejen i sag nr. 25\/14670. Vi er ikke blevet hørt i denne sag, selvom vi er brugere af vejen og tidligere ejer har brugt vejen i mere end 40 år. Dette må være en klar fejl fra kommunens side, og tilsidesætter gældende lovgivning på området. Desuden må der ved salg til nedrivning også være sket brud med vejloven, heriblandt § 124. Vi må også henvise til at man i tidligere miljøgodkendelse fra 21 april 2010, (på side 25 i stk. 4.6 AFFALD) netop viser hensyn til rekreative formål og færdsel på grusvejen, og derfor må det forstås at man er vidende om at vejen bruges af andre. Dette står meget i modsætning til beskrivelsen i sag. 25\/14670 hvor det nævnes at vejen ikke bruges af andre end Kobbelgaard. Vi ønsker derfor at det kan skrives ind i sag nr. 25\/898 at der etableres vejret til beboere på Løntvej eller lignende, der sikrer stadigt og fremtidigt brug af markvejen for vejens beboere. Alternativt må sag nr. 25\/14670 genoptages, da der er begået klare fejl. Vi vil gerne understrege at vi i begge sager gerne vil indgå i dialog, og samarbejde om at finde en løsning der fungerer for alle. Nikolaj og Cecilie, Løntvej 25

Navn

Nikolaj Quist

Adresse

Løntvej 25

17 august 2026

Vedrørende høringen: ID: #1920

Høring af udkast til miljøgodkendelse - Løntvej 20, 6100 Haderslev

Høringssvar

se filer

Navn

Kim Qvist

Virksomhed/organisation

Qvist Økologi

Adresse

Løntvej 17

Åbningstider

Fremmøde

Mandag 10:00 15:00
Tirsdag 10:00 15:00
Onsdag 10:00 15:00
Torsdag 10:00 17:00
Fredag 10:00 13:00
Lørdag
Søndag

Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

74 34 34 34

Telefontid

Mandag 09:00 15:00
Tirsdag 09:00 15:00
Onsdag 09:00 15:00
Torsdag 09:00 17:00
Fredag 09:00 13:00
Lørdag
Søndag