Vedtaget - kommuneplantillæg 21-2025 og tillæg 1 til lokalplan 10.78.1-1, butikscenter ved Bredgade, Haderslev
Haderslev Kommunalbestyrelse godkendte den 01. september 2026 forslag til kommuneplantillæg 21-2025 og lokalplantillæg 1 til den gældende lokalplan 10.78.1-1, som er fra 2001 Planområdet er beliggende ved Bredgade, Haderslev
Baggrund
Planforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Salling Group om at samle Føtex i Haderslev, som hidtil har været opdelt i en dagligvarebutik og en udvalgsvarebutik, til én sammenhængende butik.
Da Føtex blev opført i 2002, fastsatte planloven maksimale størrelser for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Det betød, at Føtex var nødt til at være opdelt i en dagligvaredel og en udvalgsvaredel. Med ændringen af planloven i 2017 blev den maksimale størrelse for dagligvarebutikker hævet, mens der ikke længere er en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker. Det giver mulighed for at sammenlægge de to selvstændige butiksenheder til én større og sammenhængende Føtex.
Der indgår desuden en mindre udvidelse af Haderslev Krone Apotek til 155 m². Udvidelsen sker ved inddragelse af en del af centertorvet.
Salling Groups ønske indebærer alene indvendige ændringer i den eksisterende centerbygning. Bygningens samlede bruttoetageareal ændres ikke.
Formål med lokalplantillægget og kommuneplantillægget
Lokalplantillægget giver mulighed for en stor dagligvarebutik samt mindre butikker, restauranter og service i butikscenteret ved Bredgade. De tidligere fastsatte maksimale butiksstørrelser udgår af lokalplanens formålsbestemmelse.
Kommuneplantillægget gør det muligt for Føtex at sammenlægge de nu adskilte dagligvare- og udvalgsvarebutikker til én samlet dagligvarebutik på op til 5.000 m² samt 200 m² til personalefaciliteter. Ændringen sker alene indvendigt, og bygningens samlede areal forbliver uændret.
Se det vedtagne kommuneplantillæg og lokalplantillæg under "Relevante dokumenter".
Klagevejledning til endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplantillæg
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over retlige forhold i forbindelse med denne afgørelse truffet af Haderslev Kommune, jf. LBK nr 572 af 29/05/2024, Bekendtgørelse af lov om planlægnings (planloven) §58m stk. 1, nr. 3, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen som kan tilgås via dette link: Klageportalen - Nævnenes Hus.
Du skal bruge MitID for at logge på.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen (se afsnittet om ”Fritagelse fra at bruge Klageportalen” nedenfor).
Klagen sendes via Klageportalen til Haderslev Kommune.
På hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: Klagevejledning Planklagenævnet finder du også en klagevejledning.
Klagefrist og gebyr
En klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Dette følger af bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 § 2 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, mv.
En klage er indgivet, når den der tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (for privatpersoner) eller 1800 kr. (for virksomheder eller organisationer). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.
Når kommunen har modtagen klagen via Klageportalen, vurderer den om sagen skal genbehandles eller videresendes. Kommunen skal som udgangspunkt inden for 3 uger sende klagen til Planklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på 3 uger
til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter.
Hvad kan der klages over
Der kan kun klage over retlige forhold, jf. planlovens § 58 stk. 1 nr. 3, som bl.a. kan være:
- om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv.
- om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan
- om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket forkert
- om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling mm. er fulgt.
Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Planklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.
Klageberettigede
Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage, jf. planlovens § 59.
Klageberettigede er:
- enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.
- landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen på betingelse af,
- at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer den formål, og
- at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer
- Erhvervsministeren
Fritagelse fra at bruge Klageportalen
Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til kommunen senest samtidig med klagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.
Se betingelser for at blive fritaget på planklagenævnets hjemmeside via dette link: Klagevejledning Planklagenævnet
Domstolsprøve
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.
Uanset om der anlægges retssag, er du forpligtet til at rette dig efter denne afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.
Klagefrist
- 04. sep. 2026 - 02. okt. 2026
- 12:00 -23:59