Det Grønne Råd

Formand, Søren Rishøj Jakobsen, byrådsmedlem

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk familielandbrug

Dansk Skovforening/Skovdyrkerforeningen Syd 

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Ornitologisk forening

Friluftsrådet

Danmarks Sportsfiskerforening  

Danmarks Jægerforbund

Naturvejledning Danmark

Museum Sønderjylland

Naturstyrelsen

Leder af planafdelingen, Haderslev Kommune

Sekretær, Helle Hartmann, Haderslev Kommune

Godkendt beslutningsreferat af møde den 4. november 2021 i Haderslev Kommunes Grønne Råd.

Der er ingen ændringer/tilføjelser til referatet i forhold til forslag til referat.

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden
2. Meddelelser (herunder nye medlemmer,)
3. Haderslev Kommunes projekter v. Karsten Wandall/Christina Vedel-Birch Andersen
   -Marin naturgenopretning
   -Vores kyst – kystsikring og klimasikring
   -Stenrev, havmiljøprojekter i Lillebælt og Haderslev Fjord
   -Danmarks vildeste kommune.
   -Klimaplan og DK 2020
4. Vandløb – ønske om tidligere grødeskæring og oprensning v. Allan Dralle
5. Høring af lokalplaner i forhold til bevarelse af træer v. Gitte Andersen og Christina Vedel-Birch Andersen
6. Bier – hvad kan rådet gøre for bier? (Punkt fra sidste møde – se herunder)
7. Hvordan kan rådet synliggøre sig? (Punkt fra sidste møde – se herunder)
8. Blå flag (punkt fra sidste møde - hvor mange er der i Haderslev Kommune og hvor mange ønsker man at have)
9. Naturnationalpark Pamhule Skov
   -Status, proces og fakta v. Inge Gillesberg, Naturstyrelsen Sønderjylland.
   -Proces og status for Haderslev Kommune ved Christina Vedel-Birch Andersen
   (herunder forretningsorden for Det Grønne Råd v. Finn Søgaard og tilgængelighed i naturnationalparker for personer med funktionsnedsættelse v. Gitte Andersen)
10. Eventuelt (herunder cykelstier, lokalplan Skallebækvej, status for kommuneplan 2021, kort over stier i kommunen)
11. Næste mødedato

Mødedeltagere:  Johan Schmidt, Allan Dralle, Bent Karlsson, Karen Raagaard, Martin Martinsen, Hans Jørgen Suidicani, Finn Søgaard, Gitte Andersen, Inge Gillesberg, Søren Rishøj Jakobsen, Christina Vedel-Birch Andersen, Karsten Wandall, Helle Hartmann.

Referat:

1. Godkendelse af dagsorden
   Rækkefølgen af punkter ændres. Der er kommet ekstra forslag om punkter til dagsorden fra DN om vedligeholdelsen af Tørning kanal og om mountainbikekultur i Pamhuleområdet. Punkterne drøftes under eventuelt, hvis det kan nås. Dagsorden godkendes.
   
   
2. Meddelelser
   Der er afbud fra Preben Nielsen og Mette Steemann. Inge Gillesberg (NST) kommer kl. ca. 17.30. Allan Dralle er ny deltager i Det Grønne Råd for Sønderjysk Familielandbrug og Finn Søgaard er ny deltager for Danmarks jægerforbund. Hans Jørgen Suidicani deltager for Friluftsrådet.
   
   
3. Haderslev Kommunes projekter v. Karsten Wandall/Christina Vedel-Birch Andersen
   -Marin naturgenopretning, stenrev, havmiljøprojekter i Lillebælt og Haderslev Fjord: Byrådet har afsat kr. 700.000 til belysning af mulige miljøtiltag i Haderslev fjord, og til etablering af stenrev i Lillebælt (Råde hoved). Kommunen vil desuden indgå i et samarbejde med de øvrige kommuner i Lillebælt området om marin naturgenopretning. Der er kontakt til Veluxfonden. Der er planer om projekter til 65 millioner kr. over 5 år. Det er dog ikke endeligt besluttet endnu.
   Det drøftes, om det var en mulighed at hente sten til stenrev lokalt, uanset at det vil være dyrere end at få stenene sejlet ind fra Norge. Det ville kunne give et lokalt ejerskab. Sten fra lokale marker kan også have en god effekt for biodiversitet, hvis de anvendes som levested på land, i hegn og lignende.
   Der opfordres til at inddrage Acturepark i forhold til aktivitet for f.eks. dykkere.
   Med stenrev sigtes der både efter biodiversitet og rekreativ anvendelse (dykning).
   
   Vores kyst – kystsikring og klimasikring:
   Kommunen er i dialog med lokale husejere ved Hejsager/Kelstrup strand. Problemet er både vand fra baglandet, dige højden ved højvande, erosion af kysten og stigende havvandsspejl. Byrådet har besluttet at sætte et projekt i gang i området. Det undersøges, i samråd med borgerne, hvordan alle kan sikres, og hvordan det kan finansieres. Der er en fagkyndig konsulent involveret, og der er løsningsforslag undervejs. Det handler om et seriøst problem, som ikke løses nemt. Politikerne er involveret i dialogen med borgerne. Der er inviteret til borgermøde d. 24. november (invitation er sendt via mail)
   
   Danmarks vildeste kommune:
   Haderslev har, ligesom de fleste andre kommuner, meldt sig til Miljøministeriets projekt ”Danmarks vildeste kommune”. Det handler både om projekter for biodiversitet, aktiviteter, og om formidling og bevidsthed hos borgerne. Der vil blive kåret en vinder. I Haderslev sigtes efter at melde de tiltag ind, som kommunen allerede udfører (f.eks. blomster i vejrabatten) og efter vidensdeling og formidling til borgerne. Fra 2023 er der afsat midler til at tage fat på lidt større projekter, som vi dog endnu ikke helt kender. Gode ideer til projekter modtages gerne – også forslag om mindre ændringer i f.eks. drift.
   Det nævnes, at der allerede etableres vandhuller på privat jord. Der opfordres til at så blomster efter at der høvles rabatter af.
   DN er i gang med udsåning på græsarealer i industriområder, og samarbejder med skolebørn.
   Der opfordres til at skåne hegn og vejtræer, og at denne opfordring formidles til kommunens driftsfolk. I nogle områder opleves en voldsom nedskæring af mange hegn som flises til brændsel. Der er mange hensyn at tage f.eks. til markdrift og trafiksikkerhed. Hegn rummer levesteder – en indsats der også vil kunne bruges i forbindelse med vild kommune projektet.
   
   Klimaplan og DK 2020:
   Byrådet har meldt sig ind i DK2020, og kommunen har ansat en klimakoordinator, som skal udarbejde en klimaplan. Planen behandles politisk og forventes vedtaget i oktober 2022. En klimaplan skal certificeres så det sikres at alle hensyn inddrages. Det er et stort og omfattende arbejde. Der er nedsat en 17-4 udvalg med 5 politikere og 6-7 eksterne medlemmer. Udvalget skal komme med anbefalinger til byrådet inden jul.
   
   
4. Vandløb – ønske om tidligere grødeskæring og oprensning v. Allan Dralle
   Allan Dralle ønsker at kommunen starter sin grødeskæring i vandløb tidligere end uge 27. Som det er nu oversvømmes marker, og vandet kan ikke komme væk. Ved Gelså/Immervad å kommer grødeskæringen ikke i gang til det planlagte tidspunkt.
   Karsten Wandall opfordrede til at kontakte kommunens vandløbsfolk, så der kan blive kigget på konkrete problemer og på, hvad man kan i forhold til gældende vandløbsregulativer. Karsten undersøger hvad der gælder for Gelså og Immervad å og melder tilbage til Allan.
   Det blev bemærket, at kommunen ikke renser op når der er længere strækninger som er bevokset med træer. Der er mulighed for et møde omkring vandløbsvedligeholdelse i konkrete tilfælde. Det kan evt. også undersøges, om et lavbundsprojekt er en mulighed. Generelt mødes kommunen med de lokale vandløbslaug årligt og drøfter vedligeholdelsen.
   
   
5. Høring af lokalplaner i forhold til bevarelse af træer v. Gitte Andersen og Christina Vedel-Birch Andersen
   Formanden for trægruppen har sendt en tekst til Det Grønne Råd. Teksten sendes ud sammen med referatet. Trægruppen opfordrer til, at kommunen sikrer, at eksisterende træer bevares i forbindelse med nye lokalplaner (med eksempel i lokalplan 10-48 Centerområde ved Vinkelvej).
   Kommunens landskabsarkitekt er opmærksom på bevarelse af træer og bevoksning. Kommunen er opmærksom på, at trægruppen gerne bidrager med råd og vejledning i forbindelse med lokalplaner.
   
   
6. Bier – hvad kan rådet gøre for bier? (Punkt fra sidste møde)
   
   
7. (Punkterne 6 og 7 behandles samlet)
   Hvordan kan rådet synliggøre sig? (Punkt fra sidste møde)
   Det drøftes hvad rådet kan gøre både for vilde bier og honningbier. Der bliver gjort en del for honningbier, men der er brug for en indsats for de vilde bier. Den indsats som er flot at se på, (kulturarter som blomstrer) er ikke altid den bedste hjælp for de vilde bier. Der opfordres til at der, ved såning, både tænkes på at det nogle steder er vigtigst at det ser flot ud (f.eks. langs veje ved Tour de France), og andre steder skal såningerne målrettes vilde bier. Der bør også tænkes på arter som blomstrer sent af hensyn til at udstrække perioden med blomstring (brombær blomstrer længe) og på såning af flerårige arter. Det bør sikres, at de arter der sås ud, ikke indeholder invasive arter.
   DN har initiativer i gang i forhold til skoler. Man kunne også kontakte andre børneinstitutioner. Det foreslås, at Det Grønne Råd kunne kontakte biavlerforening og få fælles synliggørelse. Der findes en skole-bigård, som gerne vil have flere besøgende. Dyrehaven har et observationssted for ”tamme” bier.
   Bent Karlsson har deltaget i Atlas projekt om vilde bier, og har kontakt til fagpersoner inden for området. Århus universitet har lavet en registrering af vilde bier.
   Johan Schmidt vil kontakte DLF og undersøge hvilke arter der indgår i frøblandinger. Bent undersøger hvilke frøblandinger der både er synlige (blomstrende) og gode for vilde bier.
   Johan og Bent undersøger, hvilke muligheder der er for et projekt for Det Grønne Råd – evt. med hjælp fra kommunen.
   
   
8. Blå flag
   Haderslev Kommune har 5 strande med blå flag og en havn med blå flag. Derudover tages der badevandsprøver på yderligere en lang række strande. Oplysninger om blå flag og badevandsprøver er tilgængelig via kommunens hjemmeside (Badestrande (haderslev.dk)).
   Friluftsrådet ønsker flere blå flag strande, og opfordrer til samme niveau som f.eks. Åbenrå Kommune, uanset de ekstra udgifter det indebærer.
   Det drøftes om de udgifter blå flag indebærer er den rigtige prioritering af midler. Efterspørges blå flag af turister eller f.eks. campingpladser, og ville der kunne findes finansiering af udgifterne hos erhvervsdrivende?
   Det besluttes, at kommunen kontakter Åbenrå og Sønderborg Kommune, for at høre hvad de gør.
   
   
9. Naturnationalpark
   Inge Gillesberg udleverede ark, som indeholder en beskrivelse af den mulige naturnationalpark ved Pamhule og Hindemade, svar på ofte stillede spørgsmål og beskrivelse af processen fremover.
   Status er, at Pamhuleområdet stadig er på bruttolisten over mulige naturnationalparker. Man havde forstillet sig en proces, hvor den første høring i processen var rettet mod evt. kommunale, tekniske kommentarer. Der kom dog, allerede på det tidspunkt, mange politiske tilkendegivelser. Det er svært at inddrage på det rette tidspunkt.
   Baggrunden for naturnationalparkerne er biodiversitet. Græsning er en metode til at opnå det ønskede, og derfor er det nødvendigt med hegn. For Pamhuleområdet gælder, at dyrehaven allerede findes, og at den kan udvides arealmæssigt. Der sigtes efter afgræsning med krondyr og dådyr i en ”tyndere” bestand end i Dyrehaven, evt. suppleret med stude. Der vil forsat være regulering af bestanden af dyr, men ingen vinterfodring.
   Hvis Pamhule også fremover er på listen over mulige naturnationalparker, vil der komme yderligere detaljer, og der kan laves lokalråd.
   Det er besluttet, at Pamhule bliver urørt skov og herigennem også, at græsning og indhegning er en mulighed. Hvis der alene indhegnes omkring urørt skov vil indhegningerne bliver mindre, og det vil kunne give større udfordringer i forhold til passage for f.eks. mountainbikere.
   Afgræsning i naturnationalparker er et centralt virkemiddel til at sikre biodiversitet gennem flest mulige levesteder, herunder åbne naturtyper. For at opnå effekten er det nødvendigt, at holde den koncentration af dyr der kræves for at opnå naturplejen.
   Ved at indhegne et større areal forventes flere besøgende og flere muligheder for formidling.
   Vildt råvildt vil ikke kunne være i naturnationalparken.
   Dyreværnsloven gælder også i naturnationalparker, men floktilsyn er acceptabelt. Der er afsat ekstra ressourcer til dette tilsyn. Der vil ligge strategier for dyrevelfærd, også ved ekstremer.
   Der vil blive en periode, hvor der skal skoves, men i fremtiden vil der ingen skovdrift være. Hugsten sænkes gradvis af hensyn til savværkerne.
   Karen Raagaard bemærkede, at mountainbikekørsel er en udfordring i forhold til fugle. Tidligere uberørte områder befærdes nu på alle tidspunkter af døgnet. Der opfordres til at tænke ”vildskab” ind, evt. også på bekostning af tilgængelighed, i nogle områder.
   Inge Gillesberg oplyste, at der stadig skal være plads til friluftsliv. Afvejning mellem hensyn til fugle og friluftsliv vil kunne drøftes i et evt. lokalråd. Det kan være en mulighed at regulere tidspunkter for færdsel eller evt. nye stiforløb, hvor man kan færdes uden for hegnet og evt. ruter som er tilgængelige, også for folk med handicap og for heste m.m.
   Vand vil være et virkemiddel, til at gøre nogle områder svært tilgængelige og dermed delvis uberørt af færdsel, bortset fra stier gennem området. Der er behov for en vis adgang for at opnå opbakning fra brugere af områderne.
   Der vil være en grænse for større arrangementer i naturnationalparker i fremtiden, af hensyn til ikke at stresse dyrene. Dyrene vænner sig til faste ruter. Løse hunde er en væsentlig stressfaktor. Der skal findes en balance mellem hensyn til dyr, fugle og rekreativt brug.
   Træproduktion i Pamhuleområdet er ikke en fremtidig mulighed, idet det er politisk besluttet at området skal være urørt skov.
   Finn Søgaard kunne have ønsket sig en tidligere inddragelse af Det Grønne Råd i sagen om naturnationalparker og i f.eks. planer om udlægning af solcelleparker.
   Karen Raagaard støtter op om dette. Rådet vil gerne inddrages inden beslutningerne er taget. Det opleves, at kommunen kører sololøb i mange tilfælde.
   Det aftales, at forretningsorden for rådet, med hensyn til inddragelse af rådets medlemmer, tages op på næste møde.
   
   
10. Eventuelt
    DN ønsker oprensning af kanalen ved Christiansdal, fordi den er en vital del af fortællingen om området fra Stevning Dam til Christiansdal. Kanalens tilstand er dårlig og egepæle og brinker er i forfald. DN har bl.a. haft kontakt til museet.
    
    For Naturstyrelsen er det ikke sted, der er prioriteret. Der er blevet lavet en rapport om omkostningen ved et evt. projekt med kulturhistorisk tilgang. Udfordringen ligger i finansiering. Tørning Mølle har også visioner i området, men også her kniber det med finansiering. På længere sigt vil en naturnationalpark evt. kunne åbne for muligheder, idet naturnationalparkerne, ud over biodiversitet, som er det højest vægtede, også har mulighed for at inddrage emner som kulturhistorie og friluftsliv.
    For at komme videre forslås at samarbejde med Tørning Mølle og undersøge muligheder for f.eks. AP Møller fonden. DN undersøger det nærmere.
    
    Johan Schmidt orienterede om det samarbejde som Provas, Sønderjysk Landboforening og kommunen har indgået om undersøgelse af Haderslev Fjords og Lillebælts vandkvalitet. Undersøgelsen viser, at der er 3 hovedproblemer som bidrager til den dårlige vandkvalitet. Der ligger en pulje af fosforholdigt slam på bunden af Haderslev Dam. Der kommer næringstilførsel fra landbruget. Der udledes spildevand som indeholder fosfor og bakterier. Der skal laves indsatsområder for bidragene. De tre parter vil samarbejde om løsninger, og undersøge hvilke muligheder der er og hvad det vil koste. Der mangler mere viden om fjorden og Lillebælt. Der er søgt om en analysestation ved fjorden.
    
    Kommunen er i gang med et projekt til at skabe overblik over stier i kommunen, og til at få borgere til at melde lokale stier ind til et fælles kort. Projektet køres af en projektansat under Kultur og Fritid og af landdistriktskoordinatoren. Der er blevet indkøbt en App (RidewithGPS), som alle kan bruge til at melde stier ind. Der er lavet et kort, som kan ses på kommunens hjemmeside (Kort - Haderslev Kommune , tema ”stier i landdistrikter”). Der vil forsat være mulighed for at lægge nye stier ind, og der kommer arrangementer ved udvalgte stier for at udbrede kendskabet til de nye muligheder. Udvalgte stier vil også blive lagt på ”Ud i naturen”.
    Friluftsrådet tilkendegiver, at det er godt at stierne registreres, og de oplever, at stier og adgange forsvinder. Det drøftes hvordan stier bevares. Lovgivningen omkring stier i det åbne land pålægger ikke ejere at vedligeholde stier. Derfor er det eneste man kan gøre at bruge stierne så de slides. Friluftsrådet opfordrer til at indmelde ulovlige spærringer og hindringer for adgang.
    -Der er vedtaget en cykelstiplan med en prioritering af projekterne. Kort med planens cykelstier bliver vist.
    Karen Raagaard opfordrer til at åbne mulighed for at etablere mere simple og billigere cykelstier, for at få pengene til at række længere.
    Der er lovgivningsmæssige og praktiske hensyn at tage, af hensyn til trafiksikkerhed.
    
    
11. Næste mødedato
    Kommunen indkalder til næste møde i april 2022. Bent og Johan melder tilbage, i forhold til om et bi-projekt er muligt. Mødedato sættes under hensyn til dette.
    Der sendes en liste ud, med mailadresser for Det Grønne Råds medlemmer. Hvis man ønsker telefonnummer med på listen, kan det sendes til Helle

Læs referatet fra mødet den 27. august 2020.

Læs referatet fra mødet den 6. december 2018.

Rådet rådgiver Haderslev Kommune om principielle spørgsmål inden for administration af miljø- og naturlovgivning og andre opgaver i relation til planlægning, administration og forvaltning af det åbne land. Emnerne som falder inden for rådets arbejdsområde er bl.a. naturbeskyttelse og naturgenopretning, naturpleje, formidling af natur, kulturhistorie i det åbne land, landbrugsregulering, vandløbsadministration, vandløbsvedligeholdelse og – restaurering samt beskyttelse af grundvand og overfladevand. Rådet skal være et forum for dialog og information, både mellem rådets medlemmer og mellem kommunen og medlemmerne af rådet.

Det Grønne Råd høres i sager der forelægges Udvalg for Plan og Miljø, når sagen skønnes at være af større/principiel betydning eller af almindelig offentlig interesse.

Medlemmer af Udvalget for Plan og Miljø kan inviteres til at deltage i rådets møder og evt. ture.

Der gennemføres, efter behov, fællesmøder mellem Det Grønne Råd og Udvalg for Plan og Miljø.

Referater fra rådets møder forelægges til orientering for Udvalget for Plan og Miljø.

Rådets udtalelser og bemærkninger til emner, der skal behandles politisk, kan indgå i sagernes forelæggelse for udvalget.

Rådet er sammensat af frivillige interesseorganisationer, af erhvervsfaglige organisationer og repræsentanter fra myndighederne.

Rådet består af en formand, som er udpeget af Udvalget for Plan og Miljø, og en repræsentant fra hver af følgende organisationer og myndigheder:

• Sønderjysk Landboforening (1 repræsentant)
• Sønderjysk familielandbrug (1 repræsentant)
• Dansk skovforening (1 repræsentant evt. repr. ved Skovdyrkerforeningen Syd)
• Danmarks Naturfredningsforening (1 repræsentant)
• Dansk Ornitologisk forening (1 repræsentant)
• Friluftsrådet (1 repræsentant)
• Danmarks Sportsfiskerforbund (1 repræsentant)
• Danmarks Jægerforbund (1 repræsentant)
• Naturvejlederforeningen (1 repræsentant)
• Museum Sønderjylland (1 repræsentant)
• Naturstyrelsen (1 repræsentant)
• Natur og Landbrug (en teamleder og en sekretær).

Organisationerne og myndighederne udpeger en fast suppleant, som deltager i rådets møder, hvis repræsentanten er forhindret. Formanden kan, efter aftale med rådet, nedsætte arbejdsgrupper om særlige emner, eventuelt med ekstern repræsentation.

Afdelingen Planlægning er sekretariat for rådet. Medarbejdere fra kommunens forskellige ansvarsområder kan deltage i møderne efter behov. Deltagere fra andre myndigheder og organisationer kan inviteres til møderne efter behov.

Der afholdes 1-2 ordinære møder om året, heraf kan det ene være en besigtigelsestur.

Medlemmerne af Udvalget for Plan og Miljø kan inviteres til at deltage i møder og eventuelle ture.

Sekretariatet indkalder til ordinære møder med mindst 4 ugers varsel. Dagsorden udsendes ca. 14 dage før mødet. Ved fastlæggelse af mødetidspunkter skal frivilligheden i arbejdet respekteres.

Ordinære møder skal følge en dagsorden med følgende punkter:

• Godkendelse af dagsorden for det aktuelle møde
• Meddelelser
• Behandling af dagsordenspunkter
• Eventuelt
• Næste møde.

Punkter til dagsorden skal være sekretariatet i hænde senest 3 uger før mødet.

Hvis der ikke indkommer forslag til dagsordenspunkter kan mødet aflyses.

Møderne er lukkede for offentligheden. Efter aftale med formanden kan der deltage gæster i mødet.

Formanden kan indkalde til ekstraordinære møder med varsel på mindst 14 dage.

Formanden kan i særlige tilfælde anmode om skriftlige udtalelser fra rådets medlemmer.

Afbud til møder bedes meddelt sekretariatet. Repræsentanter, der er forhindret i at deltage, sørger selv for at indkalde og informere suppleanten.

Sekretariatet udsender et referat fra rådets møder senest 14 dage efter mødet, til rådets medlemmer og til de suppleanter, der har deltaget. Herefter er der frist på 8 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til referatet. Efter fristens udløb er referatet godkendt, hvis der ikke er fremkommet bemærkninger.

Medlemmer, som ønsker sikkerhed for at deres synspunkter bliver medtaget i referatet kan på mødet fremsætte formuleringer, som føres til referat. Medlemmerne kan også udforme et skriftligt oplæg, som vedlægges referatet.

Rådets referater kan frit formidles. Referaterne lægges på kommunens hjemmeside. På hjemmesiden kan navnene på rådets medlemmer offentliggøres.

Formanden kan tage initiativ til, at der udsendes en pressemeddelelse om emner, der er behandlet på et møde i rådet.

Formanden udtaler sig på rådets vegne. Rådets medlemmer kan frit referere egne synspunkter og egne udtalelser fra møderne.