Vores arbejdsplads
Vores værdier
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.
Vi har fire fælles værdier, som danner afsæt for både ledelse og medarbejder. De fire værdier er:
- ligeværdighed
- enhed
- tillid
- trivsel
Vi har fleksibilitet og frihed til forskel, når vi i praksis sætter værdierne i spil på den enkelte arbejdsplads og når vi løser en kerneopgave.
En god samarbejdskultur er vigtig for os. Derfor lægger vi stor vægt på dialog og gensidig tillid i måden, som vi møder hinanden på.
Vi samarbejder
Uanset, hvor vi arbejder og hvad vi laver, er vi alle kolleger og ambassadører for vores fælles arbejdsplads.
Vi hjælper hinanden og bidrager alle til, at vi har en god arbejdsplads.
Vi er fagligt kompetente og vi tager ansvar for både for vores opgaveløsning og vores samarbejdskultur.
Vores omgangstone er uformel, og vi er åbne og respektfulde overfor hinanden.
Vores løsninger skal altid være til gavn for borgere, virksomheder og foreninger, og de skal opleve os som en hel og sammenhængende kommune.
Vi er en samarbejdende organisation, hvor vi:
- stiller krav til hinanden, skaber resultater og tør blive mål på dem
- skaber sammen på kryds og tværs; kolleger, borgere, erhvervsliv, foreninger og mange andre
- finder andre løsninger, hvor vi må sige nej
- får ting til at ske i den retning, politikerne har sat
- får mest muligt ud af de midler, vi er betroet
- ikke leverer velfærd, men faciliterer velfærd
Vær MED
Hvordan skaber vi den gode arbejdsplads? Blandt andet ved at ledere og medarbejdere arbejder med medindflydelse, medbestemmelse og medansvar.
MED-udvalg er et forum, hvor repræsentanter for alle ansatte - både medarbejdere og ledere - drøfter emner, som har betydning for vores arbejdsplads.
Vi har et sammenhængende MED-system med udvalg på tre niveauer:
- HovedMED-udvalg er det øverste niveau i MED-systemet og drøfter forhold, som vedrører hele kommunen
- FagMED-udvalg drøfter forhold, som vedrører et helt fagområde
- LokalMED-udvalg eller Personalemøder med MED-status drøfter forhold, som vedrører en mindre del af et fagområde eller en enkelt arbejdsplads
MED bidrager til, at vores opgaver løses effektivt og med kvalitet til gavn for borgere, virksomheder og foreninger, samtidig med, at der også tages hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø i opgaveløsningen. Et godt samarbejde kræver en aktiv indsats fra alle.
Sunde arbejdsforhold
Arbejdsmiljø
Det skal være sundt og sikkert at arbejde at gå på arbejde i Haderslev Kommune. Derfor tager vi vores arbejdsmiljø alvorligt. Både det fysiske og det psykiske.
Et godt arbejdsmiljø er en fælles opgave.
Vi har arbejdsmiljørepræsentanter rundt om på arbejdspladserne. De sætter fokus på sikkerhed og sundhed på vegne af deres kolleger, så både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er godt.
Samtidig laver vi jævnligt arbejdspladsvurderinger (APV),
Røgfri arbejdstid
Fra 1. januar 2020 indfører vi røgfri arbejdstid for alle vores medarbejdere. Det gør vi for at:
- beskytte dem mod tobaksrøg i arbejdstiden
- støtte medarbejdere, som gerne vil være røgfri
- sikre, at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen
Sygefravær
Vi vil have sunde arbejdspladser og medarbejdere, som trives godt. Vi vil også gerne fastholde vores medarbejdere og sikre deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor har vi en sygefraværspolitik, hvor vi følger op og hvor dialog er omdrejningspunktet.
Kontakt Haderslev Kommune
6100 Haderslev
Åbningstider | Telefontid | Fremmøde |
Mandag | 9 - 15 | 10 - 15 |
Tirsdag | 9 - 15 | 10 - 15 |
Onsdag | 9 - 15 | 10 - 15 |
Torsdag | 9 - 17 | 10 - 17 |
Fredag | 9 - 13 | 10 - 13 |
Åbningstider | |
Telefontid | |
Mandag | 9 - 15 |
Tirsdag | 9 - 15 |
Onsdag | 9 - 15 |
Torsdag | 9 - 17 |
Fredag | 9 - 13 |
Fremmøde | |
Mandag | 10 - 15 |
Tirsdag | 10 - 15 |
Onsdag | 10 - 15 |
Torsdag | 10 - 17 |
Fredag | 10 - 13 |