Forslag til Kommuneplan 2025-2037
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har godkendt forslag til en ny kommuneplan. Læs mere om planforslaget og giv din mening til kende. Vi skal have dit høringssvar senest den 1. april 2025.
)
Om planforslaget
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune godkendte den 17. december 2024 forslag til Kommuneplan 2025-2037, som nu er i høring. Samtidig blev det besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af de ændringer, der er gældende for den lokale del af kommuneplanforslaget. For den del, der er fælles med de øvrige kommuner i Trekantområdet, er der udarbejdet en miljørapport, som offentliggøres samtidigt med kommuneplanforslaget. Du finder alt materiale under 'Relevant links'.
Forslag til Kommuneplan 2025-2037 er udarbejdet som en delvis temarevision med afsæt i revisionsbeslutningen i Planstrategi 2023 for Haderslev Kommune.
Se Kommuneplanen
Kommuneplanen er digital og kan ses her: Kommuneplan 2025 - Haderslev Kommune
Kommuneplanen kan også ses i en samlet PDF på plandata.dk.
Giv din mening til kende
Planforslaget med tilhørende miljørapport og miljøscreeningsrapport er i offentlig høring i perioden fra
- tirsdag den 4. februar til og med tirsdag den 1. april 2025.
Du er velkommen til at dele dine synspunkter med os i et høringssvar nederst på siden.
I videoen herunder kan du blive klogere på, hvad en kommuneplan er og hvad der er med i den.
Kommuneplan 2025
Relevante links
Forslag til Kommuneplan 2025-2037 (Digital version) Miljørapport: Miljøvurdering af forslag til kommuneplan 2025-2037 (PDF) Miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2025-2037 (PDF) Afgørelse: Ikke behov for miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2025 i Haderslev Kommune (PDF)Relevant information
Kommuneplanen er ikke bindende for den enkelte borger, men Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at arbejde for, at planen realiseres. Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer er bindende
for Kommunalbestyrelsens planlægning og administrationens arbejde. Planloven giver Kommunalbestyrelsen visse beføjelser til at administrere på grundlag af planen, herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgeplanen i hovedstrukturen. Kommunalbestyrelsen kan også udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne. Kommuneplanen er i sig selv ikke en tilladelse. Større bygge- og anlægsprojekter vil bl.a. kræve lokalplan og byggetilladelse for at kunne realiseres. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling, som har den direkte retsvirkning for den enkelte. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanen.
Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanrevisionens ændringer vurderes
nærmere. Der er udarbejdet en vurdering og miljørapport for den fælles kommuneplan for
Trekantområdet. Miljørapporten offentliggøres her samtidig med kommuneplanforslaget.
Der er herudover udarbejdet en miljøscreening for den lokale del af kommuneplanen for Haderslev
Kommune. Rapporten omfatter de ændringer, som ikke allerede er varetaget i den miljørapport, der følger
Kommuneplan 2025-2037 for Trekantområdet. Miljøscreeningen konkluderer, at der ikke er behov for at
udarbejde en miljøvurdering af den lokalt gældende del. Denne afgørelse kan påklages, med en 4 ugers klagefrist frem til den 3. marts 2025.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen om, at der ikke er behov for en miljøvurdering af Haderslev Kommunes lokale del, kan du klage til Planklagenævnet.
Det er enhver med retlig interesse i sagens udfald, der kan klage over formelle mangler i afgørelsen – de
såkaldte retlige spørgsmål. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er
afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Du skal klage via
Klageportalen, ved at logge på med mitID på Planklagenævnets hjemmeside Nævnenes Hus
På siden finder du mere information om, hvordan man klager. Når du klager, skal du betale et klagegebyr.
Gebyret er på 900 DKK for privatpersoner og 1.800 DKK for virksomheder, organisationer og offentlige
myndigheder. I klageportalen sendes din klage automatisk først til Haderslev Kommune.
Hvis Haderslev Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Du kan læse mere om muligheden for at blive fritaget for at benytte klageportalen på Planklagenævnets hjemmeside. Haderslev Kommunes afgørelse kan jf. Planlovens § 62, indbringes for domstolene. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt
Høringsfrist
- 03. feb. 2025 - 01. apr. 2025
- 15:00 -23:59
Sådan behandler vi dine oplysninger
Når du indsender et høringssvar til Haderslev Kommune, skal du angive dit navn, adresse, mail og telefonnummer. Dit navn og adresse offentliggøres sammen med dit høringssvar, mens din mail og telefonnummer er til intern brug.
Læs mere om, hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger på haderslev.dk/databeskyttelse.
Hvis en høring efterfølgende skal politisk behandles, vil dit høringssvar, navn og adresse desuden fremgå i et høringsnotat (bilag) på vores dagsordensportal: Dagsordener og referater - Haderslev Kommune.
Aktindsigt
Høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. Læs mere på haderslev.dk/aktindsigt.
Adresse- og navnebeskyttelse
Har du adresse- eller navnebeskyttelse, skal du ikke bruge portalen. Send i stedet dit høringssvar til os på mail:
teknikklima@haderslev.dk.
Dit høringssvar vil stadig blive offentliggjort i høringsnotatet, men beskyttede oplysninger offentliggøres ikke.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, skal du skrive til: teknikklima@haderslev.dk.
Kommentarer (13)
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Der er en fejl i afsnit 3.4.4 om internationale naturbeskyttelsesområder. Der står at anmeldelser i Natura 2000-områder skal ske til Naturstyrelsen. Det er ikke korrekt, de skal ske til SGAV som nu er myndighed på Natura 2000. Tidligere var det Miljøstyrelsen der var myndighed på Natura 2000, det har aldrig været Naturstyrelsen.
Se dette link: https:\/\/sgavmst.dk\/natur-og-jagt\/naturindsatser\/natura-2000\/anmeldeordning-i-natura-2000-omraader
Navn
Lonnie Jessen
Virksomhed/organisation
Naturstyrelsen Sønderjylland
Adresse
Felstedvej 14, 6300 Gråsten
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Hørringssvar indsendt på vegne af fra Moltrup\/bramdrup og omegn
Vi har haft et lille møde med Kent Hansen og på baggrund af dette møde og hans mail d. 7.2.2025 sender vi hermed vores synspunkter i forhold til at vi syntes Haderslev kommune skal overveje og åbne op for muligheden så der kan etableres byggegrunde i Moltrup og Bramdrup omegne
Der er på mødet som blev afhold på møllesvinget 27, 6100 Haderslev gjort opmærksom på at vi i lokal områder oplevere og have problemer med at kunne etablere nye huse. Samt at vi er uforstående over fra at byzone pludselig flyttes, nedenstående er argumentet for at der kigges på dette.
Områderne der tales om er belyst for Kent Hansen og politikker Inga Lykke på mødet.
Argumenter:
1. Salg af grunde i Moltrup og Bramdrup er ikke muligt når der ikke er nogle eksisterende grunde til salg.
2. Ny byggeri er i en mulighed hvis vi som by ikke kan tilbyde udstykket grunde til salg( pt ingen nye grunde til salg)
3. Eksisterende huse for området der kommer til salg er solgt relativt hurtigt, så vi mener der er interesse for tilflytter til vores område.
4. Byzone er blevet flyttet så Ole lunds mark ikke længere ligger i byzone, zonen ønskes udvidet så vi kan få stykket ind i byzone igen og evt. bruges til udstykning af nye grunde.
5. Vi kan ikke tiltrække unge familier\/ tilflytter til byen så længe der ikke er nogle huse eller grunde til salg.
6. Vi ønske og vækste antallet af beboer i vores bysamfundet med flere tilflytter så vi ikke opnår en stilstand i området da vi mener stilstand er lig med afvikling.
7. Det lokale foreningsliv ville kunne opnå et boost med flere tilflytter, da vi alle ønsker og styrke lokalsamfundet.
8. Flere tilflyttet til kommunen vil også indbyde mere arbejdskraft og skatte indtægter, og vi mener det er oplagt og kunne tilbyde byggegrunde tæt på de områder der bliver udvikling ved motorvejsafkørsel 67 Haderslev N
9. Der udvikles i øjeblikket ude ved motorvejen afkørsel 67 Haderselv Nord og skulle der komme en større efterspørgsel på byggegrunde tætter på så synes vi det ville være oplagt og placere denne mulighed er de tre nærliggende landbyer, Moltrup, Bramdrup eller Rovstrup
\'
venlig hilsen
Rasmus
Navn
Rasmus R. Martensen
Virksomhed/organisation
Haderslev kommune
Adresse
Møllesvinget 27, 6100 haderslev
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
ENERGINET HØRINGSSVAR - Forslag til Kommuneplan Haderslev 2025
Se venligst vedlagt høringssvar
Navn
Energinet Eltransmission A\/S
Virksomhed/organisation
Energinet Eltransmission A\/S
Adresse
Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Vindmøller Udpegning af flere områder til vindmøller foreslår jeg at nogle af de landbrugsarealer der skal udtages vestpå prioriteres til vindmøller i stedet for skovrejsning således at hele kommunens energiforbrug kan forsynes med lokale vindmøller solvarme og solceller
Solvarme jeg foreslår at et areal mellem Haderslev Fjernvarme Knokbjerg Flisfyringsanlaeg og Industri Syd prioriteres til solvarme med damlager til Haderslev Fjernvarme
Vojens Fjernvarme med et tilsvarende solvarme system med damlager har 7 hektar med solfangere så Haderslev Fjernvarme har brug for et tilsvarende større areal
I følge mine beregninger kan solvarme bidrage med ca 25% af kommunens energiforbrug da ca halvdelen af vores energiforbrug går til opvarmning af bygninger Ved at studere Vojens Fjernvarmes regnskaber kunne jeg se at et år kom op mod halvdelen af fjernvarmen fra solvarme
Solvarme kan også bidrage til en stor del af varmebehovet for enligt liggende huse på landet så kommunen kan opprioritere oplysning om mulighederne for solvarme på landet og til Haderslev Fjernvarme
Grøn Trepart Jeg foreslår at Haderslev Kommune øger prioriteringen af økologisk landbrug i forhold til den grønne Trepart fordi konventionelt landbrug typisk bruger 100 kg Nitrogen mere pr hektar end økologisk landbrug så et 100 % økologisk landbrug i Haderslev Kommune vil give temmelig store nitrogen reduktioner + at det vil beskytte grundvand for sprøjtegifte
At det kan betale sig at bruge kunstgødning og sprøjtegift er kun fordi landbruget endnu ikke har påtaget sig det ansvar at forureneren betaler
Vandvaerker turismeerhverv og lystfiskere og almindelige forbrugere vil have stor gavn af et 100% økologisk landbrug
Og også fisk muslinger ålegraes og andet liv i Lillebaelt vil også blive glade for at få livet tilbage og de er ikke berettiget til at indsende høringssvar så på deres vegne er det også at jeg skriver
Jeg har gjort dette meget kortfattet og man er meget velkommen til at indhente yderligere dokumentation og oplysninger
Venlig hilsen
Navn
Johanne Duus
Virksomhed/organisation
Haderslev grønne Nabo Faellesskaber
Adresse
Sønderballe Hoved 12 6100 Haderslev
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Matrikel 395 har lagt i blomsterbræk i 2 år og bliver nu dyrket med byg, men hensigten med denne var at rejse 3 ha skov med forlængelse af Maugstrupskov. Kan se at det ikke er en del af kommuneplanen at der kan gives støtte til dette. Hvad er grunden for det?
Matrikel 62 var også ønsket med lidt skov i forbindelse med Nis Skovs skov.
Matrikel 208 har vi et ønske om lidt over 2-2,5 ha skov også men denne er heller ikke underlagt skovrejsning. Hvad er grunden til det?
Navn
Søren Frandsen Laasholdt
Adresse
Haderslevvej 29
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
På grund af at Haderslev Kommune endnu ikke har fredet boringsnære indvindingsområder for drikkevand henviser jeg til at fx Aabenraa, Kolding og Vejen kommuner har påtaget sig et meget større ansvar for at beskytte deres drikkevand.
Haderslev Kommune skal tage ansvar for at boringsnære indvindingsområder for drikkevand skal friholdes for pesticider, herbicider og fungicider.
Også Vejle Kommune har et forsøgsprojekt Vork Naturland , der går ud på at sikre natur, landbrug og drikkevand.
Ud over fokus på lavbundsjord og sandjord fokuseres der også på de for landbruget vigtige højbundsjorde. Og i erkendelse af at også et højt indhold af humus og jord carbon i højbundsjorde har betydning for dyrkningsværdien af landbrugsjorden, nærings- og protein indhold i afgrøderne, vandbindingsevnen for at forhindre oversvømmelser, er humus og jord carbon et fokus område for projektet.
Samarbejdspartnere i Projekt Vork Naturland er: Trefor Vand, Velas,Sagro og Spiras, Klima Skov Fonden, Naturstyrelsen .
Dertil kan tilføjes at fx Nestle, Carlsberg, Danone, Arla m.fl. arbejder med regenerativt landbrug og rent drikkevand som en erkendelse af retningen for fremtiden.
En sådan helheds tænkning vil være til gavn i Haderslev Kommune for borgerne, de firbenede vilde som tamme. De fjerede, fisk, insekter , planter og andet levende.
Der kan indhentes yderligere oplysninger og dokumentation hos undertegnede.
Venlig hilsen Johanne Duus
Navn
Johanne Duus
Virksomhed/organisation
Haderslev Grønne Nabo Fællesskaber
Adresse
Sønderballe Hoved 12, 6100 Haderslev
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Energinet Gastransmission har afgivet høringssvar i vedhæftet fil.
Navn
Torben B. Andersen
Virksomhed/organisation
Energinet Gastransmission A\/S
Adresse
Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Se medsendte filer med Høringssvar nr. 1 og Høringssvar nr. 2 fra Railservice - som har værksted på adressen: Rosen Allé 60 - på Vest-siden af Vojens station.
Har indtil flere gange forsøgt at medsende BaneGis-filer, men disse bliver afvist, også selvom de er gemt som .jpeg
Navn
Erik Jessen
Virksomhed/organisation
Railservice
Adresse
Hærvejen 75, 6230 Rødekro
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Se vedlagte
Navn
Spiras
Virksomhed/organisation
Spiras
Adresse
Billundvej 3, Vojens
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Nedenstående 3 punkter er forklaret i vedhæftet file.
1. Uønsket skovhejsning Simmersted Holm, vi har et oplagt areal til skovhejsning.
2. Erhvervsområde Hammelev Nord udvides, så nuværende svineproduktion ikke fremover vil kunne overholde de godkendte krav til lugt ved revurdering eller udvidelse.
3. Udvidelse af erhvervsområde på matr. 677, Hammelev ejerlav vil blokere for fremtidig mulighed for at etablere klimatilpasning\/ stort minivådområde, der kan nedsætte miljø belastningen af Haderslev fjord. Dette er nationalt bestemt og har høj prioritet.
Navn
Nis K. og Mads Skau
Virksomhed/organisation
I\/S Skovgård
Adresse
Ringgade 28, 6500. Vojens
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Jeg ejer matrikel skovby, vedsted 189 samt skovby, vedsted 473 og overvejer at tilplantet mit jord. Kan se området, som ligger mellem hovslund skov og hytterkobbel skov ikke er udpeget til ønsket skovrejningsområde på kp 25 kortet . Det undre mig, da ønsket i trepartaftalen er store sammenhængende skovområder og området mellem de to skovområder, vil skabe et stort og sammenhængende skov til glæde for dyr og biodiversitet. Vil derfor gerne vide hvorfor området ikke er udpeget? Vh Thomas
Navn
Thomas thomsen
Virksomhed/organisation
Aaroniagaarden
Adresse
Gennervej 8, 6500 vojens
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Har ikke modtaget svarmail om at vores høringssvar er modtaget - sendes derfor igen.
Se medsendte bilag på Høringssvar 1 og Høringssvar 2 fra Railservice. Railservice har et værksted på adressen: Rosen Allé 60 - på Vest-siden af Vojens Station.
Navn
Erik Jessen
Virksomhed/organisation
Railservice
Adresse
Hærvejen 75, 6230 Rødekro
Høring vedrørende:
Forslag til kommuneplan 2025-2037
Høringssvar
Hermed indsigelse til Kommuneplanforslag 2025-2037
Stephan Sørensen, Rema Etablering A\/S har pga. ødelagt mobiltelefon ikke haft mulighed for at underskrive indsigelsen, men bekræfter med vedhæftet mail, samtykke til at indsigelsen kan indsendes.
Navn
Ulrik Poulsen på vegne af Gram og Nybøl Godser A\/S og Rema Etablering A\/S
Virksomhed/organisation
Gram og Nybøl Godser A\/S & Rema Etablering A\/S
Adresse
Slotsvej 54, 6510 Gram & Marsalle 32, 8700 Horsens