Åben for opstilling til Kulturforum, Idrætsforum og Fritidsforum
Vil du bidrage til udviklingen af kultur-, idræts- og fritidslivet i Haderslev Kommune, er der nu mulighed for at stille op til et af de tre forummer. Der er valg den den 21. maj kl. 19.
Haderslev Kommune har åbnet for opstilling til Kulturforum, Idrætsforum og Fritidsforum. Forummerne fungerer som bindeled mellem foreningsliv, brugere og kommunen og bidrager med input til udviklingen inden for deres områder.
Idrætsforum, Kulturforum og Fritidsforum varetager en række opgaver, der skal styrke samarbejdet og udviklingen på det folkeoplysende område i Haderslev Kommune.
Medlemmerne er med til at drøfte aktuelle temaer og pege på behov og muligheder i kultur-, idræts- og fritidslivet. Det kan fx handle om rammer, aktiviteter og samarbejder på tværs.
Opstillingen er åben for alle med interesse for et af områderne. Der lægges vægt på, at forummerne samlet set repræsenterer forskellige erfaringer og perspektiver.
Der er ingen særlige krav til forudgående erfaring – du skal blot have lyst til at være med til at udvikle Haderslevs idræts-, fritids- og kulturliv.
Læs mere om, hvordan man stiller op, og hvordan valget den 21. maj foregår her.