Gå til hovedindhold

Haderslev Kommune er igen vært for DM i luftballon i Gram

DM i luftballon, DreamBalloon Cup 2026, skal i 2026 og 2028 holdes i Gram.

27. jan. 2026

Indhold

    Haderslev Kommune bliver igen vært for danmarksmesterskabet i luftballon, når DM i luftballon, DreamBalloon Cup 2026,  afholdes i Gram i uge 32 fra onsdag til lørdag.

    Arrangementet gennemføres i samarbejde med Dansk Ballonunion, som står for den sportslige afvikling. Mens det er lokale kræfter og frivillige, der er med til at løfte eventet. Under mesterskabet fungerer Gram Slot som base og eventplads.

    Sidst DM i luftballon blev afholdt i Gram var i 2024. Erfaringerne herfra viste, at området er velegnet til afviklingen, blandt andet fordi flyvningerne kan tilpasses de aktuelle vind- og vejrforhold. Det betyder, at programmet løbende justeres — en naturlig del af ballonflyvningens vilkår.

    Årets mesterskab omfatter igen konkurrencer i luften over flere dage. Der vil også være aktiviteter på land som en del af arrangementet.

    DM i luftballon vender tilbage til Gram i 2028. Det giver mulighed for at bruge de erfaringer, der bliver opbygget i 2024 og 2026, som afsæt for videreudvikling frem mod afviklingen i 2028.