Gå til hovedindhold

Nu kan du få hjælpemidler hos kvikservice i Gram

Har du behov for en rollator, kørestol, badebænk eller et andet ukompliceret hjælpemiddel, så kan du nu også i Gram få vurderet med det samme, om du kan få det tilkendt af Haderslev Kommune.

01. feb. 2024

Indhold

    I maj 2023 åbnede vi Kvikservice for hjælpemidler i Haderslev. Nu kommer ordningen til Gram to gange om måneden.

    Det er Gram Fritidscenter, der ligger lokaler til, og borgerne kan komme forbi uden tidsbestilling hver anden mandag i lige uger fra klokken 10-12. Kvikservice holder til i området ved Borgerservice.

    Kvikservice gør det muligt for borgere at få en hurtig vurdering af, om de kan få tilkendt et hjælpemiddel som fx en rollator, kørestol eller badebænk ved blot at møde op i åbningstiden. Og kan de det, kan hjælpemidlet tages med hjem samme dag.

    Hos Kvikservice møder borgeren en sagsbehandlende terapeut, der kan vurdere borgerens behov med det samme.

    I de tilfælde hvor borgeren har et behov, der kræver mere end et besøg ved Kvikservice, kan man lave en aftale om hjemmebesøg.

    Næste gang kvikservide i Gram har åbent er mandag den 5. februar 2024.