Gå til hovedindhold

Ny Erlevvej spærres/ensrettes frem til den 11. juli

I perioden fra onsdag den 11. juni til fredag den 11. juli spærres Ny Erlevvej i vestgående retning for bilister, mens den ensrettes mod øst. Årsagen er, at der skal etableres fjernvarme på strækningen.

11. jun. 2025

Fra onsdag den 11. juni til fredag den 11. juli skal der etableres fjernvarme på Ny Erlevvej. Mens arbejdet står på, spærres Ny Erlevvej i vestgående retning, mens den ensrettes mod øst.

For bilister, der plejer at køre via Ny Erlevvej, betyder det følgende:

  • Du kan ikke køre fra Sønderbro/Sydhavnsvej til Omkørselsvejen via Ny Erlevvej. Følg i stedet skiltningen med omkørsel via Aabenraavej
  • Du kan godt køre fra Omkørselsvejen mod Sønderbro/Sydhavnsvej via Ny Erlevvej

Cyklister og gående kan godt passere, men skal følge skiltningen.

Beboere i området og busselskaberne er informeret.