Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Alle elever fejrer ny skole med første spadestik

Tirsdag den 7. maj fejres byggeriet af den nye skole i Haderslev, når der tages officielt første spadestik klokken 13.

25. apr. 2019

Alle elever og medarbejdere er med, når byggeriet af den nye skole i Haderslev sættes officielt i gang med første spadestik den 7. maj klokken 13.

I marts indgik Haderslev Kommune den endelige aftale med Ommen & Møller A/S om byggeriet af den nye skole efter arbejdet havde været i udbud. Skolen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema Architects, der vandt arkitektkonkurrencen i december 2017.

Nu er alle tegninger og beregninger på plads og byggeriet er så småt startet op, hvilket fejres ved at en elev fra hver årgang på Sønder Otting Skole, Buegade, tager første spadestik sammen.

Derudover deltager borgmester H. P. Geil, Udvalget for Børn og Familier og øvrige medlemmer af Haderslev Byråd.

Alle interesserede er velkomne til arrangementet, hvor man også kan høre mere om selve byggeriet.

Skolen skal efter planen stå færdig til oktober 2020.

Vedhæftet: Invitation til arrangementet

Dokumenter

Kontakt

Borgmester

H.P. Geil

Telefon: 21 69 64 71

E-mail: hapg@haderslev.dk

Projektleder

Kasper Mikaelsen

Telefon: 74 34 22 77

E-mail: kmik@haderslev.dk