Kontakt

Mette Rudebeck Knudsen
Telefon: 51 78 84 89
E-mail: merk@haderslev.dk
Tirsdag den 5. september er der Flagdag for Danmarks udsendte. Haderslev Kommune markerer i samarbejde med Slesvigske Fodregiment, Fighter Wing Skrydstrup og Beredskabsstyrelsen flagdagen på Gravene i Haderslev.
Den 5. september er der Flagdag for Danmarks udsendte. En dag, hvor vi hylder de mange mænd og kvinder, som er eller har været udsendt på en international mission af Danmark.
I Haderslev Kommune markeres Flagdag for Danmarks udsendte traditionen tro i samarbejde med Slesvigske Fodregiment, Fighter Wing Skrydstrup og Beredskabsstyrelsen.
Slesvigske Musikkorps fører an, når veteraner, soldaterforeninger, beredskabet og soldater marcherer fra Haderslev Kaserne via Nørregade, Torvet og Bispegade til Gravene, hvor markeringen finder sted. Midtbyen vil i anledning af flagdagen være udsmykket med flagallé.
På Gravene vil borgmester Mads Skau og chefen for Slesvigske Fodregiment, oberst Lars Nygaard holde taler, hvorefter Haderslev Kommune vil være vært for en sønderjydsk grillpølse og en sodavand. Alle interesserede borgere er velkomne til at deltage i markeringen.
Telefon: 51 78 84 89
E-mail: merk@haderslev.dk