Gå til hovedindhold

Egeprocessionsspinder

Egeprocessionsspinderen er kendt som "larven fra helvede". Det er den, fordi dens fimrehår er giftige og kan give alvorlige hudirritationer, øjenproblemer og luftvejsgener. Den er ikke fundet i Haderslev Kommune.

Indhold

    Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) er en larve, der lever på egetræer. Den er kendt for sine processioner – lange kæder af larver, der bevæger sig på række.

    Larverne har mikroskopiske brandhår, som kan give alvorlige hudirritationer, øjenproblemer og luftvejsgener.

    Selv efter larverne har forladt træet, kan deres hår stadig være farlige i rederne og området omkring.

    Det gør vi

    Der er ikke konstateret egeprocessionsspinder i Haderslev Kommune. I den kommende tid vil vi holde øje med larven ved egetræer på vores arealer, når vi er i området.

    Hvis vi finder egeprocessionsspinder, vil vi bekæmpe den straks ved at tilkalde en skadedyrsbekæmper og samtidig informere borgere om ikke at færdes i området.

    Hvis der findes egeprocesionsspinder på privat område, er det ejerens ansvar at bekæmpe den. Vi hjælper gerne med råd og vejledning.

    Ser du en mistænkelig larve eller rede?

    Hvis du ser en larve eller en rede, som du tror kan være egeprocessionsspinderen, må du gerne tippe os på tmdrift@haderslev.dk.

    Vedlæg gerne et foto, så vi kan vurdere, om der er tale om egeprocessionsspinderen. 

    Der findes flere forskellige spindelarver, som ved første øjekast kan ligne egeprocessionsspinderen. For eksempel spindemøllelarven og uldhalen, som er ufarlige arter.

    Sådan kender du egeprocessionsspinderen

    • lever udelukkende på egetræer
    • bevæger sig i lange kæder (processioner)
    • danner tætte reder af spind på stammer og grene
    • har mikroskopisk, giftige brandhår, som kan give kraftige hud- og allergiske reaktioner

    Undgå at røre ved larver eller reder, hvis du er i tvivl. Egeprocessionsspinderen og dens reder indeholder mikroskopiske hår, som kan give alvorlige hud- og luftvejsreaktioner – også selvom larverne ikke længere er til stede. Derfor skal du undgå at røre den.

    74 34 34 34

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Ved Havnen 15, 6100 Haderslev