Pas
Når du skal have lavet pas eller fornyet dit pas, skal du bestille en tid i Borgerservice. Du kan med fordel udfylde ansøgningen digitalt, inden du møder personligt op.
Hvad skal jeg have med?
- Dit gamle pas
- Et pasbillede, som opfylder Politiets krav for pasbilleder. Læs Politiets krav til pas- og kørekortfoto her.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har et pas i forvejen?
Hvis du ikke har et pas i forvejen, kan du i stedet medbringe en af følgende former for legitimation:
- kørekort
- dåbsattest
- navneattest
- fødselsattest/personattest
Det er ikke nok med dit sundhedskort.
Særligt omkring pasbilleder
Du skal have et billede med, som opfylder reglerne for pasbilleder. Hvis du ikke har et pasbillede, kan du få taget et billede i Borgerservice. Pasbilledet koster 140 kroner.
Selvbetjening: Ansøg om eller forny dansk pas
Skal du have lavet et pas eller fornyet dit gamle pas? Så kan du spare tid ved at udfylde din ansøgning digitalt. Når du ansøger om dit pas, skal du samtidig bestille tid i Borgerservice til at få lavet identitetskontrol, underskrift og fingeraftryk. Når du har været i Borgerservice, tager det 10-14 hverdage, før du får dit nye pas.
Du får brug for:
- Dit sidst udstedte pas
- Original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation, hvis du ikke har et pas i forvejen
- Fødselsattest, hvis du søger om pas til et unavngivet barn
- Sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen.
- Et vellignende foto, som lever op til billedkravene. Borgerservice tager pasfotos - det koster 140 kr.
- Er du blevet dansk statsborger og skal have udstedt dansk pas første gang, skal du medbringe dokumentation i form af statsborgerretsbevis
Generelt om pas
Priserne på pas er:
- 0 - 11 år: 150 kroner
- 12 - 17 år: 181 kroner
- 18 - Folkepensionsalderen: 893 kroner
- Folkepensionsalder: 381 kroner
- Mistet eller ødelagt fordobling af pris uanset alder
Der går ca. 10-14 dage, fra du har bestilt dit nye pas, til du kan afhente passet i Borgerservice.
Du vil modtage en sms når passet er klar til afhentning.
Du kan få et midlertidigt pas, hvis du skal på en rejse og ikke kan vente på at få et nyt.
Er dit pas udløbet for mindre end 3 måneder siden, har vi mulighed for at forlænge det (dog kun en gang).
Men kom altid i god tid, og vær opmærksom på, at nogle lande ikke vil acceptere midlertidige pas og forlængede pas.
Derfor er det en god ide at undersøge det inden afrejse. Det kan du bl.a. gøre på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Mit pas er blevet stjålet
Hvis dit pas er blevet stjålet, skal anmelde det til politiet, inden du kan søge om at få et nyt pas i Borgerservice.
Skal mit barn have sit eget pas?
Ja, børn skal altid have deres eget pas, uanset alder.
Skal både barnet og forældrene møde personligt op i Borgerservice?
Det barn, som skal have et pas, skal altid møde op i Borgerservice.
Hvis barnet har en underskrevet samtykkeerklæring med, behøver forældrene ikke at møde op.
Hvis der er fælles forældremyndighed, skal erklæringen være underskrevet af begge forældre. Ellers kun af den, som har forældremyndigheden.
Hvordan giver vi samtykke til, at vores barn må få et pas?
Borgerservice kan ikke udstede pas (eller forlænge det) uden et skriftligt samtykke fra begge forældre, hvis der er fælles forældremyndighed.
I kan give samtykke på to måder:
- Mød op i Borgerservice sammen med barnet, og skriv under på ansøgningen.
eller - underskriv en samtykkeerklæring til pas til børn. Samtykkeerklæringen er gyldigt i 30 dage.
Hvad skal vi have med?
- Barnets gamle pas
- Et pasbillede, som opfylder Politiets regler for pasbilleder
Hvis barnet ikke har et pas i forvejen, skal I medbringe dåbs-, navne- eller fødselsattest/personattest samt barnets sundhedskort
Det kan også være nødvendigt med en underskreven samtykkeerklæring.
Det er muligt at få lavet pas i Vojens to eftermiddage hver måned eller i Gram en eftermiddag hver måned.
Hvornår kan du få hjælp?
- Vojens: Den 1. og 3. onsdag hver måned fra kl. 13.00 – 15.30
- Gram: Den 2. mandag hver måned fra kl. 13.30 – 15.30
Hvad kan du få hjælp til?
Du kan få hjælp til følgende ydelser:
- Fornyelse/forlængelse af pas
- Udstedelse af midlertidigt pas
- Fornyelse af kørekort
Du skal afhente det nye pas i Borgerservice på Haderslev Rådhus eller lave en aftale for anden udlevering.
Borgerservice tager imod betalingskort, MobilePay eller kontanter. Ønsker du at betale kontant, bedes du medbringe aftalte kontanter.