Gå til hovedindhold

Danskundervisning for voksne

Her kan du læse om danskundervisning i Haderslev Kommune. På Haderslev Sprogcenter kan du modtage undervisning i dansk. Sprogcentrets adresse er Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev.

Indhold

    Hvem kan få danskundervisning?

    Du kan få gratis undervisning i dansk, hvis du er voksen udlænding og bor eller arbejder i Danmark. Undervisningen handler både om det danske sprog og om, hvordan det danske samfund fungerer. Du kan få undervisning i op til 5 år.

    Du kan starte på Haderslev Sprogcenter, hvis du:

    • har et dansk personnummer (CPR-nummer)
    • er fyldt 18 år
    • ikke tidligere har modtaget danskundervisning i folkeskolen

    Sådan kommer du i gang

    Før du begynder, skal du til en samtale på Haderslev Sprogcenter. Samtalen hjælper os med at finde det danskhold, der passer bedst til dig.

    Samtalen varer cirka 30 minutter. Du kan blive bedt om at lave små opgaver, både mundtligt og skriftligt.

    Vi taler også med dig om:

    • din uddannelse og dit arbejde
    • hvilke sprog du kan i forvejen

    Undervisning

    På sprogcentret tilbyder vi danskundervisning på forskellige niveauer, så undervisningen passer til dine behov.

    Du kan gå til undervisning både om dagen og om aftenen, og nye hold oprettes løbende, når der er behov. 

    Hvis du er tilmeldt Danskuddannelse 2 eller 3, har du mulighed for at tage undervisningen online. 

    Alle danskuddannelser afsluttes med en prøve.

    Henvisning

    Det er Jobcenter Haderslev, der henviser til danskundervisning på Haderslev Sprogcenter.

    Du skal derfor kontakte Jobcenter Haderslev, hvis du ønsker at blive henvist. 

    Har du spørgsmål?

    Hvis du har spørgsmål til danskundervisningen, er du velkommen til at kontakte Haderslev Sprogcenter.

    Virksomheder kan også henvende sig for at høre om muligheden for tilpasset danskundervisning til medarbejdere.

    Kontakt Haderslev Sprogcenter.