Sikringsrum i Haderslev Kommune
Ifølge Brand & Redning Sønderjylland er der 26.809 sikrings- og beskyttelsespladser i Haderslev Kommune fordelt på 236 lokationer.
Beskyttelsesrum er forskellige typer rum, der er konstrueret så robust, at de er egnede til beskyttelsesformål. Rummene er ikke klargjorte og bruges typisk i dag til andre formål.
I tilfælde af at forsvarsministeren i en konkret situation beslutter det, kan rummene klargøres og tages i brug. Klargøringen skal ske inden for et vist tidsrum, som ministeren beslutter.
Såfremt man skal iværksætte klargøring og ibrugtagning, vil det bero på en konkret vurdering af den enkelte lokations anvendelighed til formålet, hvorfor man ikke offentliggør placeringen.
I den seneste opgørelse på området fra Beredskabsstyrelsen fremgår det, at der findes 4,7 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark.
Læs mere om beskyttelses- og sikringsrum hos Beredskabsstyrelsen (brs.dk)