Som beboer hos os får du en individuel og struktureret dagsplan, som tager udgangspunkt i dine genoptræningspunkter og de udfordringer, som du har i dagligdagen.
Din hverdag hos os indeholder mange forskellige aktiviteter, eksempelvis træning, arbejde, tøjvask, madlavning, fritidsaktiviteter, pauser og lignende. Der vil ligeledes være mulighed for særlige aktiviteter ud fra dine ønsker, det kan eksempelvis være en tur på café, i biografen, ture ud i det blå, se en fodboldkamp, se en ishockeykamp, eller meget andet.
Du vil have mulighed for at få et tilbud i NyBo Aaktivitetstilbud, hvor der blandt andet er mulighed for at lave fysiske aktiviteter og være kreativ.
I løbet af weekenderne har vi fælles aktiviteter i huset, og om søndagen laver vi i fællesskab en madplan for den kommende uge, hvor alle har mulighed for at komme med forslag og ønsker.