Trafiksikkerhed

Trafikanternes hastighed kan have betydning for både om uheldet sker, og for hvor alvorlige skader de involverede parter måtte pådrage sig.

I forbindelse med trafikulykker kan hastighed være både en væsentlig ulykkesfaktor og en skadesfaktor. Derfor bliver der løbende udført trafikmålinger på vejene i vores kommune.

Målingerne registrerer antal køretøjer, hastighed og længde på køretøjerne, så andelen af lastbiler kan bestemmes. Alle tre parametre er faktorer, som kan have indflydelse på trafiksikkerheden og den oplevede tryghed på en given lokalitet.
Målinger af hastighedsniveauet viser flere steder en overskridelse af den skiltede hastighed. Vi har derfor valgt at udpege hastighed som et fokusområde i trafiksikkerhedsplanen.

Borgerne er opmærksomme

Vi modtager løbende henvendelser fra borgere med ønsker om fysiske tiltag. Ofte er henvendelserne begrundet i borgerens oplevelse af utryghed på grund af andre trafikanters adfærd. Høj hastighed og manglende hensyn til f.eks. børn er de emner, borgerne oftest reagerer på.

Virksomhederne kan medvirke

Vi bistår gerne med sparring til virksomheder, der ønsker at udarbejde en trafikpolitik for deres virksom-hed.

I en sådan politik kan der f.eks. være retningslinjer for kørsel i firmabiler, køreundervisning til medarbejdere og information til medarbejderne om risikofaktorer i trafikken.

Hastighedsplan

Et led i vores arbejde med hastighed er udarbejdelsen af en hastighedsplan, som indeholder en klassifice-ring af kommunens vejnet med angivelse af ønskede hastigheder. Planen udpeger f.eks. placeringen af byzonetavler. I planen udpeges desuden fremtidige hastighedsreducerende tiltag.

Indsatser

• Udarbejdelse af hastighedskort og hastighedsplan for henholdsvis by og land
• Virkemiddelkatalog med hastighedsdæmpende tiltag inkl. selvforklarende veje, variable hastighedstavler og 2-1-veje og politik for udbredelse af disse tiltag
• Hastighedskampagner og kampagner som ”læs vejen”
• Samarbejde med f.eks. grundejerforeninger om mindre hastighedskampagner for helt lokale områder
• Fastholde målet om fartdisplay ved bygrænsen på alle vejklasse 1 og 2
• Ud fra hastighedsmålinger vurdere behovet for fartdisplays ved bygrænsen på vejklasse 3 veje.

Når cyklister og knallertkørere er impliceret i et uheld, er der stor sandsynlighed for, at de kommer til skade, da uheldene ofte sker som sammenstød med en bil eller et andet motorkøretøj.

Der gør vi en ekstra indsats ved anlæg af sikre krydsninger, ved udpegning og sikring af et sammenhængende cykelrutenet og ved forbedring af forholdene for de lette trafikanter i signalanlæggene.

I alle uheld med cyklister registreres. Specielt eneuheld registreres ikke. Det er ofte uheld, som sker på grund af huller og ujævn vejbane. Vi vil målrettet forbedre belægninger på cykelstier.

Flere cykelhjelme i kommunen

68% flere af de tilskadekomne cyklister i byerne i vores kommune brugte ikke cykelhjelm. I Danmark er der ikke påbud om cykelhjelm, men undersøgelser viser, at halvdelen af cyklisternes hovedskader kan undgås ved brug af en korrekt indstillet cykelhjelm, der dækker pande, tindinger og baghoved.

Kommunens trafiksikkerhedsgruppe vil derfor sætte fokus på cyklisternes hjelmbrug.

Indsatser

• Finde ambassadører til cyklistkampagner f.eks. hjelm, cyklisternes risiko i kryds, lær at bruge/forstå cyklistsignaler, trafikantadfærd, uopmærksomhed ved telefon og musik
• Fokus på ældre cyklister / el-cykler / trafikcafe – cykelhjelme
• Trafiksikkerhedsinspektion af kryds
• Højreshunt i signalregulerede kryds, hvor det er muligt
• Skabe genkendelighed med generelle tiltag: Blå cykelfelter hvor det er nødvendigt, overkørsler i vigepligtsregulerede kryds, hastighedsdæmpende foranstaltninger
• Styrke samarbejdet med Dansk Cyklistforbund omkring cyklistforhold i kommunen
• Øge trygheden for cyklister ved at komforten forbedres på cykelstierne.

Unge bilister mellem 18-24 år er involveret i hver fjerde trafikulykke. Samtidig sker mange alvorlige personskader i disse ulykker. Det betyder ikke nødvendigvis, at uge har haft hovedskylden i disse ulykker – men de har været impliceret.

Det store flertal af unge bilister kører hensynsfuldt og efterlever lovene. Men unge bilister er den aldersgruppe, der er hyppigst repræsenteret i uheldsstatistikken.

Hvorfor kører de unge galt?

Rutine og erfaring er vigtigt i trafikken. Nye bilister har ikke erfaring med bilkørsel, og socialt pres, jagten på anerkendelse blandt venner og følelsen af frirum i bilen kan samtidig medvirke til, at de unge kører mere risikobetonet eller overvurderer egne kørefærdigheder. Dette er forklaringerne, som Rådet for Sikker Trafik lister op. Vi vil gøre noget ved det!

En enkel og letforståelig indretning af vejene vil kunne gavne de unge trafikanter, således at der bliver færre komplicerede trafikale situationer at overskue.

Hvem og hvor?

Indsatsen over for unge trafikanter skal både omfatte aktiviteter, som er direkte målrettet denne trafi-kantgruppe og aktiviteter i forbindelse med tidligere indsatser for at forbedre trafikkulturen generelt. En indsats mod unge bilister bør kombineres med en indsats for øget selebrug, hvor analysen viser, at 27% af de tilskadekomne uden sele er unge 18-24 årige.

Indsatser

• Lokal opbakning til landsdækkende tiltag/lovforslag og kampagner mod f.eks. sprit, manglende selebrug, uopmærksomhed
• Trafikpolitik på ungdomsuddannelserne
• Styrke færdselsundervisningen i udskolingen og på ungdomsuddannelserne bl.a. ved at afholde foredrag med unge trafikskadede (Sikkertrafik Live)
• Crash test – demonstration på køreteknisk anlæg
• Samarbejde med og inddrage kommunens Ungdomsråd i kampagner rettet mod unge

Eneuheld er uheld, hvor der kun er et transportmiddel involveret. Uheldet sker ofte ved, at trafikanten kører af vejen, fordi trafikanten mister herredømmet.

Vi vil reducere antallet af eneuheld gennem indretning af vejene og gentagne kampagneindsatser.

Hvordan sker uheld, når du er helt alene?

Årsagerne til eneuheld bliver sjældent klarlagt, da den enkelte trafikant er alene i uheldet. Høj hastighed, spirituskørsel og uopmærksomhed er ofte medvirkende faktorer sammen med vejens indretning.

Færdselsloven er entydig, når det gælder spritkørsel eller for høj fart. Det er ikke tilladt. Men der er ikke samme håndfaste regler om uopmærksomhed. Alt for mange laver alt muligt andet end at køre bil, når vi køre bil, og det kan betyde, at vi risikerer at komme galt af sted i trafikken.

De vejtekniske løsninger

En koncentreret indsats med tiltag som vejafmærkning, rumleriller mv hjælper trafikanterne til at blive på vejen, så de ikke bliver forskrækkede og reagerer uhensigtsmæssigt, hvis de kører ud i rabatten.

Indsatser

• Trafiksikkerhedsinspektion
• Indretning af selvforklarende veje
• Rumleriller på uheldsstrækninger
• Forbedret kurveafmærkning / baggrundsafmærkning
• Etablering af sikre sideområder/rabatter, primært hvor der er sket eneuheld
• Kampagner: Sprit, sig fra, brug sele, uopmærksomhed og hastighed.

Forbedringen af trafiksikkerheden skal blandt andet ske gennem en forebyggende indsats på de veje, hvor der sker flest uheld.
Hvert år udarbejdes en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger på baggrund af uheld sket i de foregående 5 år. Dette har vi defineret som:

• 4 uheld i kryds
• 5 uheld på 400 meter for strækninger

Her kunne det derfor være relevant at sætte ind med lokale trafiksikkerhedsindsatser, møntet på at nedbringe antallet af uheld på lokaliteter, hvor der er størst sandsynlighed for at kunne ske uheld.

Løsningerne er mange

Ved flere af de udpegede lokaliteter arbejdes der allerede med forskellige foranstaltninger for at øge trafiksikkerheden på den pågældende lokalitet.

Ud over ombygning af uheldsbelastede lokaliteter er det også i arbejdet med trafiksikkerhed vigtigt at få trafikanterne til at ændre adfærd gennem oplysning og kampagner. Samtidig er det nødvendigt at sikre vejens indretning, så skaderne minimeres, når uheldet alligevel sker.

Indsatser

• Årlig sortpletudpegning og uheldsopfølgning i forhold til målsætninger
• Løbende besigtigelse og ombygning af uheldsbelastede lokaliteter
• Indarbejde proces for forankring af trafiksikkerhedsfremmende tiltag i både drift og planlægningen

 

Sikre og trygge skoleveje gør det attraktivt for eleverne at være selvtransporterende til og fra skole. Jo flere elever, der er selvtransporterede, jo mindre trafikkaos er der omkring skolerne i morgenmyldre-tiden.

Hver dag transporterer elever sig med forskellige transportmidler: gående, cykel, løbehjul, rulleskøjter, bus mv. Når børn i en tidlig alder lærer at færdes sikkert i trafikken, reduceres risikoen for at komme i et trafikuheld. Samtidig giver det motion og styrker motorikken.

Trafiksikkerhed er en integreret del af borgernes hverdag. Forældrene og andre voksne er rollemodeller og i samarbejde med skolerne ønsker vi, at børnene bliver sikre trafikanter nu og i fremtiden.

Anbefalede skoleruter

Det vil i de kommende år være særlig fokus på at sikre skoleveje. Reformen på skoleområdet har givet nye skoleveje. Vi har derfor udarbejdet en oversigt over anbefalede skoleruter i Gram, Vojens og Haderslev. De anbefalede skoleruter anvendes i prioritering af forbedringer på skolevejene og kan indgå i skolernes trafikpolitik.

Hvad er en trafikpolitik?

En trafikpolitik er en handleplan for den enkelte skole, som er med til at sikre, at trafik og trafiksikkerhed er en integreret del af skolens dagligdag. Trafikpolitikken vedtages af skolebestyrelsen og er en direkte vej til oplysning og involvering af skolens børn, ansatte og forældrene.

Skolepatruljen viser vej

”Bekendtgørelse om vejafmærkning” betyder øgede krav til afmærkning af skolepatruljer. Fra 1. januar 2022 skal alle lokaliteter med skolepatruljer afmærkes med særlige gule blink, ofte kaldet ”skolepatrulje-blink”. Vi har således en konkret opgave i at sikre skolepatruljerne. Dette vil ske i dialog med den enkelte skole og Politiet.

Befordringsberettiget?

Vi er i henhold til folkeskoleloven forpligtet til at sørge for offentlig befordring af elever, hvis eleverne bor i større afstand fra skolen, eller hvis skolevejen kan betegnes som trafikfarlig. Afstanden til skole er fastsat pr. lov. Udpegningen af trafikfarlige skoleveje er aldersafhængig og sker i samarbejde med Politiet og Vejdirektoratet.

Indsatser

• Gennemgang af skolepatruljer
• Transportvaneundersøgelser på alle folkeskoler hvert andet år og udarbejdelse af en skolevejs-analyse
• Ved henvendelser om farlige og utrygge lokaliteter på skoleveje besigtiger vi stedet, og problemstillingen beskrives.
• Samarbejde med skoler og færdselskontaktlæreren
• Kampagner ved skolestart, reflekskampagner og fokus på forældres vigtige funktion som rolle-modeller