Julebelysning på offentlige veje og pladser

Hvis du gerne vil opsætte julebelysning på offentlige veje og pladser, skal du anmelde opsætningen, før du gør det.

Du kan som handelsstandsforening eller city-forening tilslutte din julebelysning til kommunens gadelys.

Du kan melde opsætningen i tidsrummet 1. oktober til 5. januar.

Det er tilladt at sætte julebelysning op i perioden fra fredag før 1. søndag i advent til den 5.januar. Begge dag er inklusive.

Du betaler selv alle omkostningerne for at få sat julebelysningen op og  få det tilsluttet.

Vi betaler elforbruget til julebelysning, der er anmeldt og sat korrekt op efter følgende krav:

  • Julebelysningen skal være med lavenergi eller LED pærer.
  • Julebelysning må kun tilsluttes af en autoriseret elinstallatør.
  • Du skal som ansøger sørge for, at julebelysningen overholder Sikkerhedsstyrelsens krav til julebelysning og fejlstrømsafbrydere.
  • Ved at anmelde opsætning bekræfter du, at elinstallatøren tilslutter julebelysningen i henhold til kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen vedr. julebelysning.

Hvis vi opdager at julebelysningen ikke overholder kravene, vil vi afmontere julebelysningen på din regning, uden varsel. Det er dit ansvar, at regler og love bliver overholdt.

Kontakt Driftsafdelingen

Ved Havnen 15
6100 Haderslev
74 34 26 00
ÅbningstiderTelefontid
Mandag9 - 15
Tirsdag9 - 15
Onsdag9 - 15
Torsdag10 - 17
Fredag10 - 13
Åbningstider
Telefontid
Mandag 9 - 15
Tirsdag 9 - 15
Onsdag 9 - 15
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 13