Borgerbudgettering i Haderslev 2026
Har du en idé, der kan skabe mere liv og stærkere fællesskaber i Haderslev by?
I årets borgerbudgettering er der afsat 650.000 kr., og der kan søges maks. 50.000 kr. og maks. én ansøgning pr. ansøger.
Både foreninger og privatpersoner kan søge (dog kan midlerne kun udbetales til en forening). Alle med bopæl i Haderslev Kommune kan søge, så længe projektet foregår i Haderslev by.
Ansøgningsfristen er den 4. november 2026.
Borgerbudgetteringen skal i år styrke lokale levesteder og fællesskaber i Haderslev. En projektansøgning kan f.eks. omhandle et nyt mødested i byen, et event, et grønt projekt eller en anden idé, der giver borgerne muligheder for at mødes, opholde sig og deltage i fællesskaber i Haderslev.
Kom med til info- og idémøde
Dato: 1. oktober 2026
Tid: Kl. 19.00-20.00
Sted: Rådhussalen
På mødet kan du:
- høre mere om årets borgerbudgettering
- få inspiration til mulige projekter
- stille spørgsmål og få sparring på idéer
Se flere oplysninger her:
Der kan som udgangspunkt ikke søges til:
- Almindelig drift og vedligeholdelse eller løn til ansøger
- Projekter, der alene gavner ansøger selv eller en snæver kreds af borgere
- Projekter, som primært har et kommercielt formål
- Projekter, som kræver afledte kommunale udgifter til drift
Ansøgningsskema kommer snart
Projektet skal:
- Understøtte temaet Lokale levesteder og fællesskaber i Haderslev og skal foregå i Haderslev by
- Være åbent og tilgængeligt for alle interesserede
- Have en ansvarlig projektholder, som står for gennemførelse og afrapportering
- Præsenteres på præsentationseventet 25. november (læs mere neden for)
De indsendte ansøgninger bliver løbende screenet for at sikre, at projekterne er realiserbare (tilladelser kan stadig være nødvendige). Ansøger bliver kontaktet, hvis der er brug for yderligere oplysninger.
Ens projektidé bliver i ansøgningsfasen lagt på hjemmesiden som inspiration til andre.
Efter ansøgningsfristen kan alle i en periode gå ind på hjemmesiden og tilkendegive, hvilke projekter de finder mest interessante. Tilkendegivelsen giver et første indblik i, hvilke projekter borgerne har som deres favoritter.
Resultatet fra tilkendegivelsen vises på præsentationseventet, hvor projekterne præsenteres, og hvor den endelige fysiske afstemning finder sted.
De endelige projekter vælges ved fysisk afstemning på præsentationseventet.
Dato: 25. november
Tidspunkt: Kl. 19.00-20.30.
Sted: Rådhussalen
Her præsenteres projekterne af ansøgerne, og de fremmødte borgere får mulighed for at stille spørgsmål, inden afstemningen gennemføres.
Søren Bækgaard Nielsen
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du meget velkomne til at sende en mail til borgerbudgettering@haderslev.dk
Mobil: 29 10 84 24