Gå til hovedindhold

Ofte stillede spørgsmål om Grøn Trepart

Vi har samlet en række af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet om Den Grønne Trepart. Dem kan du læse her.

Indhold

    Få svar på dine spørgsmål om Grøn Trepart

    Kommunerne skal udarbejde bidrag til de lokale treparters omlægningsplaner som en del af Grøn Trepart.

    Planen er et samlet overblik over potentialer for mulige arealomlægningsprojekter som lavbunds- og vådområdeprojekter, minivådområder, skovrejsning og ekstensivering. 

    Formålet er, at der kan være en åben dialog mellem kommune, landbrug og naturinteresser om, hvor der er størst mulighed for frivillige omlægninger, der gavner både natur, klima og erhverv.

    Planen består af skitseprojekter, som ikke er besluttet. Den viser muligheder for det videre samarbejde, men ingen projekter bliver sat i gang før der er en aftale med lodsejerne.

    Kommunalbestyrelsen skal principvedtage omlægningsplanen ved udgangen af 2025. Vi forventer, de behandler den på mødet den 16. december 2025. Omlægningsplanen fungerer herefter som et værktøj, der løbende kan tilpasses, efterhånden som ny viden, lokale input og ændringer i lovgivning kommer til.

    Omlægningsplanen skal vise, hvordan Haderslev Kommune kan bidrage til at opfylde de nationale indsatsbehov for Grøn Trepart.

    Indsatsbehovet handler om at reducere udledningen af kvælstof og kulstof samt skabe mere natur og skov gennem frivillige projekter.

    Indsatsbehovet for Haderslev Kommune er:

    • at reducere ca. 740 tons kvælstof,
    • at udtage ca. 1.428 ha kulstofrige lavbundsjorde, og
    • at etablere ca. 4.080 ha ny skov.

    Omlægningsplanen skal derfor pege på, hvor der er størst potentiale for indsatser, der gavner både vandmiljø, natur, klima og landbrug – og danne grundlag for den videre dialog med lodsejere og lokale aktører.

    Omlægningsplanen er ikke juridisk bindende. Den er værktøj, der skal skabe overblik over potentialer for arealomlægningsprojekter.

    Om man som lodsejer vil deltage i konkrete projekter er helt frivillig, og ingen lodsejer bliver pålagt at afgive jord.

    Omlægningsplanen bruges udelukkende som grundlag for samarbejde og fælles planlægning.

    Deltagelse i projekter er frivillig, og lodsejere kompenseres for omlægning af deres jord, hvis et projekt bliver gennemført.

    Kompensationen afhænger af projektets type og finansieringsordning – fx om der er tale om lav-bundsprojekt, vådområde, minivådområde, skovrejsning eller ekstensivering.

    Kompensationsmulighederne drøftes altid i dialog med lodsejeren, og den endelige kompensation fastlægges først, når projektets type og rammer er afklaret.

    De Lokale Treparter består af repræsentanter fra landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommuner. Sammen har de ansvaret for at udarbejde omlægningsplanerne og finde lokale løsninger, der kan bidrage til at nå målene for kvælstofreduktion, kulstofreduktion, skovrejsning og mere natur gennem frivillige omlægninger af arealer.

    De lokale treparter bringer lokal viden i spil og sikrer, at arbejdet med Grøn Trepart foregår i dialog og med forankring i de lokale forhold.

    Læs mere om Organisering og roller i de lokale treparter på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside.

    Haderslev Kommune har udarbejdet skitseprojekter, der opnår størst mulig kvælstofreduktion med mindst muligt arealforbrug.

    Skitseprojekterne er udvalgt med hovedvægt på kvælstofeffekt, men bidrager samtidig til målsætninger om kulstofreduktion, skovrejsning og større, sammenhængende naturområder.

    Områderne er udpeget på baggrund af nationale og kommunale data om blandt andet tørvekort, retentionskort, vandløb og naturpotentiale, suppleret med nye analyser fra eksterne rådgivere samt input fra lodsejerne og Det Grønne Råd.

    Ja. Omlægningsplanen justeres løbende, når ny viden eller lokale input kommer til. Omlægningsplanen bruges som udgangspunkt for dialog med lodsejere og lokale aktører.

    Alle input og interesser er velkomne også arealer, der ikke er markeret i omlægningsplanen. Formålet er at finde frivillige løsninger, der giver mest mulig effekt for både vandmiljø, klima og landbrug.

    Kortet viser potentialer, ikke beslutninger, og udpegningen bygger alene på fysiske forhold som jordtype, lavbund og vandløb.

    Det betyder, at arealerne har potentiale til et projekt, der kan medvirke til kvælstof of kulstofreduktion. Alle projekter er baseret på frivillighed og sker kun i dialog med lodsejeren.

    Kommunen kontakter altid lodsejere før et projekt igangsættes, og der opstartes ingen projekter uden lodsejernes inddragelse.

    Haderslev Kommune planlægger informationsmøder i de områder, der er udpeget som potentiale for vådområder og lavbundsprojekter. Formålet er at drøfte idéer og samarbejdsmuligheder med lodsejere og give dem mulighed for at deltage i en forundersøgelse, der kan afklare projektets potentiale og realiserbarhed. Her kan lodsejere også høre om mulige kompensationsordninger.

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at byde ind med arealer til fremtidige projekter. Du kan kontakte:

    Kommunen kontakter altid lodsejere, inden et projekt igangsættes.

    Vi lægger vægt på åbenhed og dialog, og du kan altid få forklaret, hvorfor et område er udpeget – og hvad det betyder (eller ikke betyder) for dig som lodsejer.