Gå til hovedindhold

Danmarksmesterskaberne i cykling for U23 samt børne- og ungdomsklasserene

Oplev fremtidens cykelstjerner, der kommer til Haderslev lørdag den 30. og søndag den 31. august 2025.

Om danmarksmesterskabet

Danmarksmesterskaberne i cykling for U23 samt børne- og ungdomsklasserene bliver kørt over to dage. DM består af en enkeltstart, som køres lørdag og et linjeløb, der køres søndag. 

Enkeltstart

Enkeltstarten køres på en lukket rute, der har start/mål i Haderslev. Ruten går nordenfjords via, Sillerup, Ørby, Vonsbæk og Over Aastrup

U23-rytterne kører ca. 30 km. U15-U17 ca. 15 km mens U11-U13 kører ca. 9 km.

Linjeløb

Linjeløbet bliver kørt søndag morgen med start/mål på den i cykelkredse legendariske opløbsstrækning på Christian X´s Vej i Haderslev.

Der bliver kørt på en forholdsvis kort rundstrækning omkring Ladegaard og Ladegaards Parceller. Det betyder et meget seværdigt cykelløb for publikum, og at rytterne kommer til at stifte bekendtskab med bakken på Christian X´s Vej flere gange, inden de kommer i mål.

Således skal U23-rytterne hele 16 gange op ad stigingen, før Danmarksmesteren i linjeløb 2025 kan hyldes.

Der forventes i alt omkring 400 cykelryttere til start.

Ruterne

Starttider

(med ret til ændringer)

Enkeltstarten (lørdag)

U23 første rytter  kl. 10.00

U15/U17 første rytter kl. 12.30

U11/U13  førsterytter kl. 16.15

Sidste målgang kl. 17.15

 

Linjeløb (søndag)

U11 første felt kl. 09.00

U23 start kl. 13.00

Sidste målgang kl. 17.30

Læs mere

Danmarks Cykle Union

Hent ruter som GPX fil