Flagdag for Danmarks udsendte
Har du været udsendt for Danmark? Haderslev Kommune og Forsvaret markerer Flagdag for Danmarks udsendte lørdag den 5. september 2026. Vi inviterer alle tidligere udsendte og deres pårørende til en eftermiddag med fællesskab, taler, musik, kaffe og kage.
Flagdag i Haderslev
Hvert år den 5. september markeres Flagdag for Danmarks udsendte som en anerkendelse af de mennesker, der har været udsendt på vegne af Danmark, og de familier, der har stået bag dem.
I Haderslev markerer Haderslev Kommune og Forsvaret flagdagen i tæt samarbejde. Forsvaret står for de militære traditioner og ceremonier, mens Haderslev Kommune inviterer tidligere udsendte og deres familier til et arrangement med fokus på fællesskab, nærvær og anerkendelse.
Arrangementet er åbent for alle tidligere udsendte, uanset om du har været udsendt gennem Forsvaret, Politiet, Beredskabet, sundhedsvæsenet eller andre internationale danske indsatser.
Tid og sted
- Lørdag den 5. september 2026 kl. 14.00-15.30
- Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev
Program
Arrangementet byder blandt andet på:
- Velkomst ved borgmester Mads Skau
- Tale ved veterankoordinator Mogens Hertz Østergaard
- Uddeling af børnemedaljer
- Kaffe og kage
- Musikalsk indslag ved Johanna Løhde
Programmet kan blive justeret inden arrangementet.
Børnemedaljer
Når en person udsendes for Danmark, påvirker det hele familien. Derfor uddeles der også børnemedaljer til børn, som har oplevet, at en forælder eller anden nærtstående har været udsendt.
Ønsker dit barn at modtage en børnemedalje ved arrangementet, skal du oplyse det ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist
Tilmeld dig senest den 26. august 2026, så vi kan bestille forplejning og børnemedaljer.
Kontakt
Har du spørgsmål til Flagdag 2026 eller til tilmeldingen, kan du kontakte Haderslev Kommune på kommunikation@haderslev.dk.