Havnemilen

I middelalderen lå Haderslevs havn helt inde ved Sønderbro, og Badstuegade fungerede som havnegade. Skibene lå i det nu opfyldte havnebassin syd for gaden. Omkring 1420 blev Sønderbro anlagt som dæmning for at skabe en opstemmet sø – Haderslev Dam – der gav vandkraft til at drive en stor vandmølle, kaldet Haderslev Slotsvandmølle. Den nuværende møllebygning er opført i 1827 og huser siden 1974 Teatret Møllen.

På sydsiden af Sønderbro opførte hertug Hans den Ældre i 1569 Hertug Hans Hospitalet, en institution der husede fattige personer, der her kunne få et sted at bo samt mad og drikke, så de ikke behøvede at tigge. Til institutionen hørte en kirke, der stadig benyttes af Haderslev Domsogn.

Den inderste del af havnen sandede i løbet af 16- og 1700-tallet fuldstændig til. Da den ikke længere kunne besejles, blev havnebassinet fyldt op og den nye havn anlagt længere mod øst i 1827. 

 Fra 1753 til 1842 var Det holstenske Lansenerregiment knyttet til Haderslev. Soldaterne var indkvarteret hos byens borgere, men 1778 blev der opført en stribe små huse – Skibbrogade 1-9 - til regimentets underofficerer. I 1792 blev Ridehuset bygget som træningshal til regimentet, der både kunne øve sig inde og ude.

I tiden 1829-1832 anlagde et privat havneselskab en ny havnekaj til erstatning for den gamle havn inde ved Sønderbro. Kajen var 110 m lang og startede netop her. Man udgravede også en sejlrende med en dybde på 1,8 m, så de skibe, der kunne sejle helt ind i bunden af fjorden, også kunne lægge til ved den nye skibbro.

Skibsfører Carl Clausen grundlagde i 1892 ”Dampskibsrederiselskabet C. Clausen” med dampskibet ”Spekulant”. Skibet sejlede med passagerer og gods i Haderslev Fjord og Lillebælt. Det blev i 1893 afløst af Helene, et navn der siden da har været knyttet til forskellige udflugtskibe på Haderslev Fjord. 1905 opførte han Skibbrogade 4 som hovedkvarter for rederiet, der efter Genforeningen fik stor succes med sejlads af kvæg og grise til slagtning i Tyskland. 1936 flyttede rederiet til Svendborg. Det hedder i dag Corral Line, sejler stadig med levende kvæg og har hovedkontor i Egernsund.

Den store toldbygning ved Skibbrogade er opført 1911-12, hvor den afløste en ældre toldbygning fra 1854. Bygningen er tegnet af kredsbygningsinspektør Jablonowski (1854-1932) i en på det tidspunkt meget moderne hjemstavnsstil.

Der er, siden Haderslev fik sin stadsret i 1292, fortoldet varer og opkrævet told i byen. Da Haderslev frem til 1864 lå i hertugdømmet Slesvig og fra 1864-1920 i kongeriget Preussen, skulle der bl.a. betales told af varer importeret fra Danmark. Efter Genforeningen overtog de danske toldmyndigheder bygningen. Huset var derefter kontor for Haderslev Tolddistrikt frem til 1978, hvor huset blev solgt og indrettet til lejligheder.

Den 13. november 1872 ramte en af de største stormflodskatastrofer i nyere tid Østersøkysten. En orkan fra øst blæste enorme mængder vand fra Østersøen ind mod de østvendte kyster i det sydlige Danmark, og vandet steg med op til 3,3 m over daglig vande. Særlig Lolland og Falster blev hårdt ramt, men godt 80% af Årø var dækket af vand og også Haderslev havn blev voldsomt oversvømmet.

For at markere hvor højt vandet stod den dag, blev der lavet en sten med en markering af vandhøjden og teksten ” Höhe des Wasserstandes / d. 13. Novbr. 1872. Stenen blev placeret ved havnen ud for Toldboden. For at beskytte stenen er den i dag placeret i et metalstativ ikke langt fra den oprindelige placering. Linien på stenen markerer stadig den omtrentlige maksimale vandstand. I en stenplade på sydsiden af alteret i Hospitalskirken markerer en linje ligeledes hvor højt vandet stod inde i kirken.

I 1556 påbegyndte hertug Hans den Ældre (1521-1580) opførelsen af et slot, der fik navnet Hansborg. Slottet blev placeret længst mod øst på den ø, som den centrale Haderslev ligger på. Vestfløjen ind mod byen og sydfløjen med kirke og riddersal stod færdig i 1563/65. Kort før hans død i 1580 påbegyndte han byggeriet af øst- og nordfløjen, der blev bygget færdig af hans nevø, Frederik 2. i 1585.

Slottet var 86 X 75 m stort, med tre etager over fuld kælder, fuldt udnyttet tagetage og to tårne samt et klokketårn over kirken. Christian 4. boede ofte på slottet frem til 1627, hvor svenske tropper brændte slottet samt store dele af byen ned. Slottet blev genopbygget, men i 1644 atter brændt ned af svenske tropper og derefter opgivet. Hansborg lå på det store ubebyggede areal vest for Gasværksvej.

Gasværksvej har sit navn efter byens gasværk, der blev opført her (Lidl-grunden) i 1857. I begyndelsen sørgede gassen for lys i gadelygterne, men efterhånden blev der indlagt gas i mange af byens ejendomme, og langt det meste af byen kunne forsynes med bygas fra værket på Jomfrustien. Efterhånden overtog andre energiformer og i 1974 ophørte produktionen af bygas helt.

I 1854 overtog byen havnen fra Havneselskabet. Sejlrenden gennem fjorden blev uddybet til 2,4 m, og i 1862 blev kajanlægget forlænget mod øst med 280 m. Skibbroen strakte sig nu frem til hjørnet ved Honnørkajen.

Gaden, der er opkaldt efter borgmester Andreas Lindenhan (1774-1836), løber fra Aastrupvej ned til havnen. Den blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, da Haderslev Amts Jernbaner lagde sit store centrale værksted vest for gaden. Efterhånden blev gaden bebygget med et stort antal huse med lejligheder i flere etager – boliger til de mange der arbejdede i kvarteret. Lindedal var igennem årtier Haderslevs eneste rigtige arbejdergade.

Flere virksomheder, udover jernbaneselskabet, var igennem tiden knyttet til gaden: Bryggeriet Hansborg, savværk og tømmerhandel Hansborg, de to produkthandlere Stender og Petersen & Albeck samt Ægpakkeriet. Sammen med arbejdspladserne på selve havnen og slagterierne ved Jomfrustien dannede de grundlaget for de mange arbejdspladser, der langt op i 1900-tallet fandtes her ved havnen.

I 1902 blev havnekajen for 3. gang forlænget, nu med 200 m mod nordøst til omtrent udfor Streetdome. Det nye stykke af havnen kaldtes ”Svenskekajen” efter de mange svenske skibe med tømmer, der spillede en stor rolle for det byggeboom, der fandt sted i Haderslev i disse år. Samtidigt blev sejlrenden ud igennem fjorden rettet ud og uddybet til 5,3 m. Den sidste udvidelse på godt 280 m fandt sted i 1922. Her blev sejlrenden desuden uddybet til 6,5 m helt ud til Lillebælt.

På sydsiden af havnen ligger X-Yachts, som blev grundlagt i 1979 og i dag er blandt verdens førende producenter af luksussejlbåde. Værftet designer og bygger sejlbåde mellem 40 og 56 fod, udviklet til både kapsejlads og komfortabel cruising. Fra værftet i Haderslev, hvor omkring 100 medarbejdere er beskæftiget, er der en årlig produktionskapacitet på op til 120 både. Siden grundlæggelsen har X-Yachts leveret mere end 6.000 både fordelt på over 60 forskellige modeller til sejlere over hele verden.

Bag X-Yachts ligger Haderslev Forbrændingsanstalt, opført i 1964 og taget i brug i 1967. Bygningen er tegnet af arkitekt Finn Monier. Funktionen som forbrændingsanstalt ophørte 1992.

Havnekontoret blev opført i 1923. Det var kontorbygning for de ansatte ved havnen. På førstesalen var indrettet en lejlighed for havnefogeden. Samme år blev der opført et hus vest for havnekontoret til havnens personale, med opholdsrum og omklædningsmulighed. De to bygninger blev forbundet med en mellemgang i 1988.

Også i 1923 blev den kongelige vejerbod bygget. Disse tre bygninger er alle tegnet af haderslevarkitekten Peder Gram (1885-1937). Den blev benyttet af de officielle kongelige vejere helt frem til 2005. Vægten, hvor vogne med korn, kul etc. blev vejet, lå på den side af vejerboden, der vender mod havnekontoret. Vognene blev så vejet igen, når de var blevet tømt. Al trafik ind og ud af havnen gik igennem årtier her forbi.

Bygningerne ejes af Haderslev Kommune og bruges siden 2006 af Haderslev Kunstforening.

Ved havnen ligger i vintersæsonen Danmarks ældste sejlskib, jagten ”Jensine”, bygget i Ålborg i 1852. En jagt er et enmastet fragtskib, gaffelrigget og med 2-3 forsejl. Før lastbilerne for alvor fik betydning i midten af 1900-tallet, var det disse småskibe, der varetog langt størstedelen af transporten af varer internt i Danmark. Jensine ejes i dag af Klan Skibslaget under Det danske Spejderkorps. Skibet er normalt på togt fra pinse til begyndelsen af oktober.

Haderslevs rådhus blev oprindeligt tegnet som skolebygning til VUC i Haderslev af Zeni Arkitekter i samarbejde med AART Architects og Cowi. Bygningen blev indviet i 2013 under navnet VUC Lighthouse. De samme arkitekter tegnede også den rustrøde bygning ved siden af, FlowFactory, der stod færdig i 2017. Haderslev Kommune erhvervede de to bygninger i 2020 og flyttede samme år byens rådhus til havnen.

Streetdome er et indendørs og udendørs center for gadeidræt. Her kan man dyrke skateboarding, men også bruge både løbehjul, rulleskøjter og køre på BMX-cykel. Desuden er der både indendørs og udendørs klatremuligheder. Centret åbnede i 2014.

Siloen, der er bygget til I.S. Christensens Korn og Foderstofforretning, er udsmykket af den anerkendte fransk-portugisiske streetart-kunstner Victor Ash i 2013.

Der var igennem det meste af 1900-tallet to store korn- og foderstoffirmaer på havnen. Nicolai Outzen blev etableret i Storegade 1875 og rykkede ned på den inderste del af havnen omkring 1900. I.S. Christensen blev oprettet 1907 i Øster Terp af købmand Jakob Schmidt Christensen, men rykkede derefter via Hammelev og Nørregade til den yderste del af Haderslev Havn i 1926.

De to firmaer prægede havnen med store lagerhaller, foderblandingsanlæg og ikke mindst siloer, som f.eks. den bevarede silo, der oprindeligt tilhørte I.S. Christensen. 1. januar 1975 blev de to virksomheder lagt sammen til Outzen og Christensen A/S., en virksomhed der 1. januar 1982 fusionerede med Superfos til ”Superfos Korn”.

Kort efter Genforeningen blev havnen en sidste gang udvidet mod øst med knap 300 m (omtrent frem til Det blå Foreningshus). Området øst herfor består af sand, der er tilført i de seneste år.

I 1899 blev hovedbanegården for godt 210 km smalsporet jernbane i Haderslev Amt åbnet på Jomfrustien. Den første banestrækning, der blev anlagt, gik til Christiansfeld via Fjelstrup. Efter at sporet var ført over bækken her ved Åstrupbro, forløb den på en endnu eksisterende jernbanedæmning videre i retning mod udflugtsrestauranten Vesterris, der var første station på turen til Christiansfeld. Banen til Christiansfeld blev lukket igen d. 25. juni 1932 og det sidste passagertog på Haderslev Amts Jernbaner kørte fra Toftlund til Haderslev 24. juni 1939.

En stor del af denne yderste del af havnen blev benyttet af de tre store forhandlere af kul og koks i Haderslev: Holm og Molzen, Købmand Ernst Jørns Kul og Koks samt Haderslev Kul og Koks Kompagni. Meget store mængder brændsel i form af kul, koks og briketter ankom til Haderslev Havn på store skibe, hovedsageligt fra England. Der var stor brug for disse former for brændsel overalt i byen og i amtet, både til virksomheder, private husholdninger og offentlige værker. Gas blev således fremstillet på gasværket ved forbrænding af kul. Et havnearbejdersjak skulle før 1. Verdenskrig kunne tømme et skib for 300 ton kul om dagen uden tekniske hjælpemidler. Efterhånden overtog havnekraner dog en del af det hårde arbejde med losningen, og disse kraner blev nærmest symboler på industrihavnen.

På den anden side af fjorden ligger Starup Kirke, der er en af de ældste kirker i Sønderjylland, bygget omkring år 1100. Den er tre-skibet og opført i den lokale frådsten. Her ved pynten udfor kirken lå i den tidlige middelalder Haderslev Herreds ledingsskibe, og her var en bebyggelse, der dog blev nedlagt i 1200-tallet. Den nuværende by Starup genopstod først i slutningen af 1800-tallet, men er i dag den 3. største bebyggelse i Haderslev Kommune. Vest for kirken ligger den fine præstegård fra 1754 og den store Starup Hede, der er et fredet naturområde.