Gå til hovedindhold
Afgørelser
Kommuneplan og lokalplan

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 6-2025 og lokalplan 12-14 Rekreativt område ved Folevej

Haderslev kommunalbestyrelse vedtog den 26. marts 2026 kommuneplantillæg 6-2025, og lokalplan 12-14 Rekreativt område ved Folevej. Planområdet er beliggende ved Folevej 11, 6510 Gram.

Område

Området er beliggende ved Folevej 11, Fole, Gram i Haderslev Kommune og omfatter en del af matrikel nr. 500 - Fole ejerlav samt en del af matrikel 524 - Fole ejerlav.. Området har et areal på ca. 11 ha. Matriklen afgrænses mod nord af Folevej, som er landevejsforbindelse mellem kommunegrænsen til Vejen kommune og Gram. Mod vest afgrænses området af indkørsel til Gram Å samt landbrugsjord. Mod øst afgrænses området ligeledes af landbrugsjord og mod syd af en fredskov.

Indhold

Planforslagene er udarbejdet på baggrund af en stigende efterspørgsel på naturnære overnatningsmuligheder, som adskiller sig fra sommerhusudlejning. Derfor har Haderslev Kommune udarbejdet en lokalplan efter ønske fra bygherre for Folevej 11, 6510 Gram. 

Formålet med lokalplanen og det tilknyttede kommuneplantillæg 6-2025 er at give mulighed for udvidelse af den nuværende campingplads med mere ekstensiv arealudnyttelse.

Udvidelsen understøtter Haderslev Kommunes turismepolitiske redegørelse ved at bidrage til udbuddet af naturnære overnatningsmuligheder indenfor udpeget turismeområde ’Gram Slot og hedelandskabet’

Lokalplanen giver mulighed for en ny disponering af området, herunder parkering, udvidelse af autocamperpladser, etablering hytter, fælles faciliteter, udendørs aktiviteter, solenergianlæg samt vej- og stisystem.

Lokalplanen sikrer, at bebyggelse og aktiviteter indpasses i den lokale natur og det omkringliggende landskab, herunder at området afgrænses med afskærmende beplantning.

Lokalplanen er tildelt bonusvirkning i henhold til planlovens § 15 stk. 4 til nærmere angivne anvendelser, anlæg og bebyggelser. Det betyder, at der automatisk er meddelt landzonetilladelse hertil, hvis det er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Øvrige anlæg og byggerier forudsætter landzonetilladelse efter planlovens § 35 stk. 1

Klagevejledning fremgår af vedtaget planer.

Se vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan under "Relevante dokumenter".

Offentlighedsperiode

Forslaget til kommuneplantillæg 6-2025 og lokalplan 12-14 Rekreativt område ved Folevej har været fremlagt til offentlig debat fra den 05. december 2025 til og med den 30. januar 2026.
I høringsperioden modtog Haderslev Kommune 0 høringssvar.

Se vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside for plandata:

https://www.plandata.dk/ 

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over retlige forhold i forbindelse med denne afgørelse truffet af Haderslev Kommune, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som kan tilgås via dette link https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. Du skal bruge MitID for at logge på.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen (se afsnittet om ”Fritagelse fra at bruge Klageportalen” nedenfor).

Klagen sendes via Klageportalen til Haderslev Kommune.

På hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: https://naevneneshus.dk/planklagenaevnet/vejledning/ finder du også en klagevejledning.


Klagefrist og gebyr

En klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (for privatpersoner) eller 1800 kr. (for virksomheder og organisationer). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.


Hvad kan der klages over

Der kan kun klages over retlige forhold, jf. planlovens § 58 stk. 1 nr. 3, som bl.a. kan være:

  • om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv.
  • om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan
  • om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt
  • om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
  • om en dispensation fra en lokalplan er lovlig
  • om miljørapport og den sammenfattende redegørelse er i overensstemmelse med miljøvurderingsloven og planen
  • om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt.

Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Planklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.


Fritagelse fra at bruge Klageportalen

Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen senest samtidig med klagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

Se betingelser for at blive fritaget på hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: https://naevneneshus.dk/-fritagelse-fra-klageportalen

Hvis du er omfattet af et af de særlige forhold og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du eller din eventuelle repræsentant sende en anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen til Planklagenævnet via mail på plan@naevneneshus.dk. Anmodningen om fritagelse for brug af Klageportalen skal begrundes. Hvis du er fritaget for at bruge Digital Post, bedes dette oplyst i anmodningen. Du skal være opmærksom på, hvis du sender følsomme oplysninger, skal det ske via en sikker kanal såsom Digital Post, sikker mail eller lign. Får du afslag på fritagelse, får du eller din eventuelle repræsentant en passende frist til at indsende klagen via Klageportalen.

Når du eller din eventuelle repræsentant ansøger om fritagelse for brug af Klageportalen, er det vigtigt, at du/I giver Haderslev Kommune besked om det. Så ved Haderslev Kommune nemlig, at der er en klage på vej. Haderslev Kommune kan orienteres via mail, telefon eller ved at sende et brev. Kontaktoplysninger: Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Christian X’s Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev Telefon: 74 34 34 34 Mail: plan@haderslev.dk

Domstolsprøvelse

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

Uanset om der anlægges retssag, er du forpligtet til at rette dig efter denne afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til høringsportalen, kan du kontakte Haderslev Kommune på 74 34 34 34 eller sende en mail til plan@haderslev.dk

 

Relevante dokumenter

Lokalplan 12-14 Rekreativt område ved Folevej Kommuneplantillæg 6-2026 Rekreativt område ved Folevej

Åbningstider

Fremmøde

Mandag 10:00 15:00
Tirsdag 10:00 15:00
Onsdag 10:00 15:00
Torsdag 10:00 17:00
Fredag 10:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åben

Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

74 34 34 34

Telefontid

Mandag 09:00 15:00
Tirsdag 09:00 15:00
Onsdag 09:00 15:00
Torsdag 09:00 17:00
Fredag 09:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åben