Gå til hovedindhold
Høringer
VVM

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter

Haderslev Kommune indkalder hermed til første offentlighedsperiode for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport (VVM) i forbindelse med udvidelse af Tiset Jagtcenter.

Haderslev Kommune har modtaget ansøgning om udvidelse af Tiset Jagtforenings skydebaneanlæg på Landbomarken 3a og 3b, 6510 Gram. Den eksisterende skydeanlæg har bl.a. bane til flugtskydning og en sportingbane. Anlægget ønskes udvidet med bl.a. riffel- og pistolbane. Det eksisterende anlæg er omkranset af volde op til 15 m. Det nye anlæg skal omkranses af jordvolde op til 17 meter.

Høringen har til formål at fastlægge hvilke emner, der skal undersøges i miljøkonsekvensrapporten. Hvis du har idéer eller forslag til indholdet af miljøvurderingerne, vil Haderslev Kommune gerne høre fra dig. Du kan indsende dine bidrag her nedenfor eller pr. mail til vvm@haderslev.dk senest tirsdag den 26. maj 2026.

De indkomne forslag vil blive vurderet og, hvis relevante, indarbejdet i den endelige afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten.

Se udkast til afgrænsningsnotat med bilag i de vedhæftede filer.

Relevante dokumenter

Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af Tiset Jagtcenter_UDKAST.pdf
Bilag 1 - VVM-ansøgning.pdf
Bilag 2 - Projektbeskrivelse for Riffelbane.pdf
Bilag 3 - Projektbeskrivelse for voldprojekt.pdf

Kommentarer (29)

26 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1811

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Virksomhed/organisation

61740106

Navn

Dagny & Jørgen Gram Hansen

Adresse

Ribe Landevej 24

26 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1809

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg vil gerne gøre indsigelse mod de fremlagte planer fra Tiset Jagtforening. Der er flere punkter som er bekymrende i dette projekt: Forurening; Hvordan sikres der at det forurenede jord ikke påvirker vores natur og grundvand. Det er ikke hensigtsmæssigt at etablere den nye vold så tæt på vandløb og vandværker i nærheden. Støj: Vi bor tæt på skydebanen, og kan allerede nu tydeligt høre når skydebanen er i brug, Mine bekymringer er dog, at larmen blot bliver værre af at der bliver tilføjet en riffelbane, med en åbningstid helt frem til kl 22.00 på enkelte dage. Etablering af projektet: Der er fremlagt at udvidelsen af skydebanen kan tage op til 5 år. Der forventes ca. 8 lastbiler per dag, 20 dage om måneden, i 6 måneder om året. Det er uhensigtsmæssigt både i forhold til støj og sikkerhed. Vi bor på Skovvej, hvor en del af disse lastbiler skal passere for at komme til Tiset Jagtforening. Derudover har mange en tendens til ikke at overholde fartgrænset mellem Skovvej og Landbomarken, det inkluderer også lastbiler. Jeg deler mening med mange andre borger i Tiset om, at etableringen af en større skydebane ikke er hensigtsmæssigt, og derfor ikke burde godkendes.

Navn

Lisa-Marie Egertsen

Adresse

Skovvej 18, 6510 Gram

25 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1806

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg vil hermed gøre indsigelse mod de fremlagte planer for Tiset Jagtcenter. Jeg er særligt bekymret for den miljøpåvirkning det vil have på vores grundvand. Samt omkringliggende vandløb og dyrelivet både i vandet og på land. Og hvor vidt "bevæger" sådan en forurening sig? Derudover frygter jeg de støggener som det vil give ekstra. Til trods for jeg bor på modsatte side af Tiset så har jeg på ingen måder problemer med at høre når der skydes\/trænes. Jeg er glad for jeg ikke bor tættere på, for det kan kun blive ulideligt hvis skydetiderne skal udvides og der skal skydes mere end der bliver gjort i dag. Når det kan høres herude må det være forfærdeligt inde i byen. Er det virkelig nødvendigt med sådan en udvidelse? Ja, det giver måske nogle nye uddannelses muligheder, men opvejer det fraflytningens procenten som vil komme?

Navn

Mona Petersen

Adresse

Stenholtvej 6

25 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1805

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vi har levet i mange år med Tiset jagtforening, og det støjer nogle ugedage specielt når vinden er i vest. Jagtforeningen var der før vi flyttede til, og der skal også være plads til jægernes hobby. Men det jeg kan læse mig til, er at jagtforening overgår til jagtcenter, og ud over nuværende flugtskydning, skal der også være riffel, pistol, og maskinpistol skydninger, op til 4 hverdage 7:00-18:00, to af dagene envidere til kl. 22:00. Der går det pludselig op i en anden liga\/forretningsmodel, og er ikke længere foreningsliv. Naboer og områdets natur og dyreliv, kan ikke være tjent med at leve i skydestøj fra morgen til aften, fire nogen gange 5 dage om ugen, det vil blive et helvede specielt for borgerne i tiset og omkring liggende gårde og huse, men også stærkt generene for alle i en radius af skydebane. Støj er roden til alt ondt for dyr og mennesker, og skal undersøges og prioiteres meget højt i miljøkonsekvensrapporten. En anden ting der kan læses er at de nye  volde og tidligere volde, er og skal opbygges af forurenet jord, med et pyntelag, det undre mig at kommunen tidligere har, og vil give lov til at tidligere natur og mark bliver et jorddeponianlæg, tæt op af en å. Jeg tænker at miljøkonsekvensrapporten, udførligt skal beskrive hvornår\/hvordan der skal foretages målinger i åen i forhold til jordlossepladsen, og også beskrive hvem der har ansvar for oprydning, og arbejde i forhold til evt udslip. Der skal i miljøkonsekvensrapporten også beskrives vad der skal ske med jord og volde, ved en evt nedlukning af Jagtcenteret, der skal være en forsikring\/garanti for at det ikke bliver kommunens borgere der skal betale for oprydning\/oprensning fordi jagtcenter har fået penge for at deponere forurenet jord. I forhold til riffel, pistol, og maskinpistol. Ville det så ikke være en bedre mulighed med en lukket og støjisoleret langhal. Den vil som udgangspunkt være dyrere i indkøb, men rigtigt støjisoleret være mere anvendelig, og med automatvåben, i alt slags vejr. Rigtigt støjisoleret vil dyr og menesker i området ikke være generet af den ekstra aktivitet, der uden tvivl vil forekomme, med de eventuelt nye baner. Høj prioitet i miljøkonsekvensrapporten. Støj. Skydetid. Forurenet jord. Ansvar. Jeg er med de nuværende planer, imod projektet.

Navn

Jan Pedersen

Adresse

Stenholtvej 4

25 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1803

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Hej Jeg er imod projektet pga mere støj til Beboerne i tiset og omegn. Jeg har hus på Udsigtsvejen, og der kan skyderiet høres. Jeg er også imod projektet pga jordflytningen og dens påvirkning af naturen og landskabet i området

Navn

Malene Krogh

Adresse

Udsigtsvejen 20 6510

25 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1800

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vi vil hermed gøre indsigelse mod de fremlagte planer for Tiset Jagtcenter (skydebanen). Forurenet jord: Vi er bekymrede for den miljøpåvirkning det vil have på grundvandet. Skydebanen ligger på groft sandjord, hvor der er stor gennemsivning af vand der er forurenet fra jorden der tilføres. Endvidere er der kort afstand fra Langeng Bæk, som det vil sive ud i. Langeng Bæk løber ud i Gelså, som ligger cirka 1 km længere fremme. Endvidere kort afstand til (tidligere) Tiset Vandværk. På vegne af Landbolsmarken \/ Svend Jessen

Virksomhed/organisation

Landbolsmarken

Navn

Svend Jessen

Adresse

Tjørnebakken 37

25 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1799

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vi vil hermed gøre indsigelse mod de fremlagte planer for Tiset Jagtcenter (skydebanen). Forurenet jord: Skydebanen ligger på groft sandjord, hvor der er stor gennemsivning af vand der er forurenet fra jorden der tilføres. Endvidere ligger det få meter fra Langeng Bæk, som det vil sive ud i. Langeng Bæk løber ud i Gelså, som ligger cirka 1 km længere fremme. Boringer til (tidligere) Tiset Vandværk ligger i området. Desuden arbejder Ribe på vandindvending i området. På vegne af Gram Menighedsråd \/ Svend Jessen

Virksomhed/organisation

Gram Menighesråd

Navn

Svend Jessen

Adresse

Kirkealle 26, 6510 Gram

25 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1797

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg er blevet meget overrasket over planerne om udvidelse af aktiviteterne ved Tiset Jagtforening. Vi har boet i området i knap 25 år og har i hele perioden levet med støj fra skydebanen flere gange ugentligt. Støjen forværres markant ved vind fra vest, hvilket forekommer ofte i området. De senere år har vi bemærket, at støjen er blevet tydeligere. Om det skyldes den etablerede vold eller udtynding af skoven ved Engvejen, tør jeg ikke vurdere. Den nuværende aktivitet har vi kunnet leve med. Jeg kan dog ikke forestille mig, at aktiviteterne skal blive hyppigere eller større. Vores hus ligger ca. 2,3 km i luftlinje fra jagtforeningens klubhus og ca. 3,1 km ad vej. Skydning kan høres meget tydeligt både inde og ude, og støjen forværres yderligere afhængigt af vindforholdene. I det tilgængelige materiale kan jeg se, at udvidelsen af skydebanen planlægges mod vest, altså tættere på vores område. Med andre våbentyper må man forvente endnu højere støjniveau end i dag. Der ansøges samtidig om udvidede åbningstider, også i weekender og på helligdage. Det ønsker jeg ikke. I Kommuneplan 2025 står der blandt andet: ”Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af erhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områder med stor almen benyttelse eller i områder af særlig landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyrrede landskaber.” Hvordan harmonerer dette med det ansøgte projekt? Vi er vist enige om, at Stensbæk Plantage har en særlig landskabelig værdi og ifølge kommuneplanen skal bevares. I kommuneplanen beskrives området blandt andet således: ”Området er med sin uforstyrrethed og store variation i natur og landskabsformer særligt og meget sårbart over for ændringer i kraft af byggeri, terrænregulering og tekniske anlæg. Støj fra anlæg i større afstand af karakterområdet kan også have negativ indvirkning på oplevelsen af stilhed i de mindre aflukkede landskabsrum. Kulturmiljøet omkring Stensbæk er sårbart over for bygningsmæssige ændringer og tilføjelser.” Hvordan vil den ansøgte udvidelse påvirke helhedsoplevelsen af Stensbæk Plantage? Uforstyrrede landskaber, hvor mennesker kan færdes i fredelige omgivelser fri for dominerende og støjende tekniske anlæg, har stor værdi, fordi der bliver stadig færre områder i Danmark, hvor man kan opleve reel stilhed. Antallet af støjkilder i det åbne land er stigende, og støjen fra de enkelte anlæg er flere steder vokset betydeligt. Ved at bevare områder, hvor naturlig stilhed kan opleves, sikres en rekreativ kvalitet, som er efterspurgt af både borgere og besøgende. Det kan samtidig være til gavn for turisme og bosætning. I Haderslev Kommune er der kun udpeget ét stilleområde – og det ligger i Stensbæk Plantage. Hvordan forholder kommunen sig til ovenstående? Hvordan vil udvidelsen påvirke de særlige landskabelige værdier? Hvordan vil den øgede støj påvirke naturen i området samt de rekreative værdier i hele Stensbæk Plantage, herunder stilleområdet? Jeg og mange andre er hyppige brugere af Tiset\/Stensbæk-sporet. Ruten beskrives som: ”En naturskøn og varieret rute, kendt for sin dybe stilhed. Ruten byder på enestående natur med åbne vidder, hedeområder og smukke åløb i et fredeligt og historisk landskab.” Derudover fremhæves: ”Området er ideelt til refleksion og naturoplevelser, hvor man kan opleve en sjælden ro og stilhed væk fra hverdagens larm.” Ruten starter ved Tiset Sportsplads og fører gennem et veletableret rekreativt område, som lokale frivillige har brugt meget tid på at etablere og vedligeholde. Herefter fortsætter ruten mod Tiset Jagtforening – og her mødes man pludselig af store advarselsskilte. Først et skilt, der signalerer, at man ikke er velkommen, derefter endnu et, og samtidig oplyses der om overvågning. På modsatte side af vejen er der samtidig skiltning mod sporet. Det giver et meget uheldigt indtryk for besøgende, der søger natur, ro og rekreative oplevelser. Hvordan vil den planlagte udvidelse af jagtklubben påvirke denne rute? Man kan frygte, at øget aktivitet og støj vil skræmme besøgende væk fra området – eller i værste fald føre til, at adgangen til trampestien begrænses eller opleves utryg. Jagtforeningen omtales nu pludselig som et ”jagtcenter”, og planerne giver indtryk af, at der ikke længere alene er tale om en lokal fritidsforening, men om en markant udvidelse med aktiviteter rettet mod politi, militær og andre eksterne brugere. Det virker derfor relevant at spørge, om der reelt er tale om en ændring fra lokal foreningsaktivitet til en form for erhvervsmæssig aktivitet – og om kommunen ønsker at tillade en udvidelse i denne skala. Afslutningsvis er jeg også bekymret for den trafik, der beskrives i etableringsfasen over en periode på op til fem år. Vejen, vi bor på, er allerede i dårlig stand, og tung trafik vil blot forværre forholdene yderligere.

Navn

Anna Pedersen

Adresse

Stenholtvej 4, 6510 Gram

24 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1795

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vedrørende udvidelse af Tiset Jagtcenter Jeg vil gerne udtrykke min bekymring og indsigelse mod udvidelsen af Tiset Jagtcenter, der som jeg ser det påvirker flere miljøfaktorer, jeg ønsker bliver behandlet i miljøvurderingen Vandmiljø Som forbruger af drikkevand finder jeg det uforsvarlig at udvide voldene med forureningsgrad 2 jord, der med tiden vil blive udvandet og derved kan påvirke grundvandet. Forureningsgrad 2 jord skal der tages hensyn til drikkevandsområder og undervandsstrømninger, man kan ikke fortryde hvis en forurening rammer miljøet. Jeg mener det er under al kritik at deponere den mængde forurenet jord til at udvide støjvoldene. yderligere, Der er vel vel ikke stillet krav om at afgrænse jorden med en membran, og det er også svært at inddæmme en jordvold, Med forventning til at fremtidens drikkevandsforsyning kan være udfordret er det uforsvarligt at udlægge jord i forureningsklasse 2 af den mængde i området. Ifald det tillades og sker, hvem vil være økonomisk ansvarlig hvis de lokale aftagere af vand skal have fundet nye forsyningskilder? Og så er det i borgernes interesse at vide hvem og hvor meget der tjenes på at deponere den forurenede jord til støjvoldene i Tiset jagtcenter? herunder hvor det forventes jorden kommer fra, og om hvor hyppige analyseprøver af forureningsgrad der kræves målt. Støj Jeg kan læse man tillader støj op til 68 DB i en defineret periode flere gange om ugen, samme perioder som er tilladt i dag. Men med oplæg til både at tillade riffel og maskinpistolskydning bliver generne jo mangedoblet. Beskrivelsen mangler en konkret begrænsning af støjmængden, antal skud eller samtidig skydning, der reelt vil medføre at støjgrænsen overskrides. At tiltrække borgere fra hele kommunen til med et større skydecenter kan jeg ikke se gavner lokalbefolkningen på nogen måde. Trods støjvolde er bygget oplever jeg, afhængig af vejr og vind at støjen i dag kan være meget generende for naboer og skræmmer dyrelivet. I forvejen er området belastet af mange overflyvning med F35 man skulle tro var bygget for at larme. Er de 68 DB isoleret fra Tiset Jagtcenter så øvrig støj kommer oveni? Trafikgener Vejen forbi jagtcenteret vil blive voldsom belastet af en tung trafik i perioden. Hvor mange lastvognstog er transport af den forurenede jord beregnet til? Fra hvilken retning forventer man de mange lastvognstog skal bringe jorden til Jagtcenteret? I forvejen opleves at tung trafik kører ad Landbomarken, og opleves ofte med høj hastighed. Hvordan vil man regulere denne og sikres vejene holdes rene? Vil beboerne få kompensation, hvis boligværdien falder ved at bo i nærheden af et jagtcenter der forventes påvirke miljøet på flere områder. Vi kan acceptere jagtcenteret som det står i dag med det rekreative formål undertegnedes bolig har, da det var anlagt før erhvervelsen. En udvidelse der ikke gavner lokalområdet, vil påvirke naboer væsentligt og unødigt. Kan man ikke anvise til at bygge i områder der i forvejen har militære anlæg, når brugerne alligevel kommer fra hele regionen.

Navn

Johnny Bek

Adresse

Landbomarken 7, Tiset, 6510 Gram

22 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1794

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Den 8. maj 2026 landede der et høringsnotat i min e-boks ang. et projekt ”Tiset Jagtcenter”. Jeg og vel også resten af Tiset Skydebanes naboer fik indtil 26\/5 til at gøre indsigelser til det meget komplekse materiale: - Projektbeskrivelse for voldprojekt dateret 22. maj 2023 - Ansøgning om VVM godkendelse dateret 18. juni 2024 - Projektbeskrivelse Riffelbane også dateret 18. juni 2024 Som man kan se af datoerne har arbejdet været undervejs i 3 år uden at nogen som helst i byen Tiset har kendt til planerne. Så det kom jo som en bombe. Det er uforskammet, at der kun gives 14 dage til at komme med indsigelser og at der ikke er blevet orienteret om projektet i løbet at de 3 år, der er gået siden starten i maj 2023. Vi har i årevis levet i fredelig sameksistens med jagtforeningen og skydebanen, men det, der lægges op til nu, er en meget stor belastning for lokalområdet. Belastningen sker ikke blot i etableringsfasen, støjmæssigt 8 lastbiler om dagen i 5 år, men også i den daglige brug fremover. Der er lagt op til en meget øget brug af banen med tilhørende støjbelastning. Derudover er der selve jordforureningen. Der skal bruges kategori 2 jord som kerne i jordvoldene på sandjorden i Tiset. Jeg er meget bekymret for en eventuel nedsivning, er antallet af jordprøver tilstrækkelig etc. Kort og godt er det et projekt, der slet ikke bør gennemføres, da lokalsamfundet slet ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst.

Navn

Dagmar Skov

Adresse

Gammel Kirkevej 1, Tiset, 6510 Gram

22 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1793

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Hermed mit høringssvar til afgrænsningsnotatet for miljøvurdering, af Tiset jagtcenter. Jeg er bekymret for den kommende udvidelse af Tiset Jagtcenter. Min bekymring går primært på belastningen af grundvand og natur. Vi har et fælles ansvar for, at passe på vores grundvand og natur så kommende generationer også kan få glæde af rent drikkevand. Grundvandet er en af vores vigtigste ressourcer, fordi det giver os rent vand direkte fra naturen. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter jorden mod forurening fra kemikalier\/forurenet jord. Når vi tager hensyn til naturen i dag, skaber vi en bedre fremtid for børn og unge i morgen. Jeg har siden udvidelsen af Tiset jagtcenter i 2015 været bekymret for miljøbelastningen, - og min bekymring bliver bestemt ikke mindre, når jeg studerer planerne for den kommende udvidelse. Mit håb er derfor, på naturens og kommende generationers vegne, at udvidelsen ikke bliver gennemført.

Navn

Helle Dahl Jørgensen

Adresse

P Christian Kochs vej 4 6510 Gram

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1791

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vi er bekymret over en kommende udvidelse af Tiset Jagtforenings skydebane. Allerhelst ser jeg at den overhovedet ikke bliver gennemført. - Før den tidligere granplantage blev erstattet med den store nuværende jordvold: • Var der ikke skydning på skydebanen så ofte som nu. Vi bliver altså oftere berørt af støjen. • Var støjen ikke så høj og markant som den er nu. Rigtig mange af områdets beboere kan bifalde at støjen ikke er blevet reduceret som følge af jordvolden, den er tvært imod blevet højere. • Var der ikke deponeret forurenet jord ved skydebanen, det er der i høj grad nu. Vi frygter nedsivning af giftige stoffer til vores gode grundvand. Vi frygter forurening af regnvand \/ overfladevand, hvis der forekommer huller og revner i det yderste dæklag af ikke forurenet jord. Vi frygter at det ikke kun er lettere forurenet jord der er deponeret i jordvolden. - Nu ønsker Tiset jagtforening at udvide skydebanen med en Riffelbane, hvilket giver bekymringer: • En ny riffelbane giver hyppigere skydninger hver uge. Såfremt politi og militær benytter anlægget, vil der blive skudt på nye tidspunkter i hverdage. Vi vil altså blive berørt af støjen meget hyppigere end nu, og på nye tidspunkter i løbet af dagen. • Dem der har forstand på skydevåben, siger at skuddene fra rifler, pistoler og maskinpistoler er en del højere og mere markante end skuddene fra haglgeværer. Hvis det er tilfældet, så vil vi blive forholdsvist mere berørt af støj fremover. • Anlæggelse af en ny riffelbane vil medføre at der skal oprøres flere store og høje jordvolde ved skydebanen. Disse jordvolde skal hovedsageligt etableres af forurenet jord, hvilket giver bekymringer om forurening fra nedsivning og regnvand \/ overfladevand. • Vi er bekymret for al den lastbiltrafik der vil blive i området i de kommende år, når volden etableres. Høj belastning af vores i forvejen smalle veje med dårlig asfalt. Vi frygter for trafikuheld med både materiel- og personskade som følge af den øgede lastbiltrafik. • Vi er bekymrede for hvordan hyppigere og højere støj fra skydebanen vil påvirke vores huspriser. Samt om der overhovedet er nogen der vil købe vores hus, hvis skydebanen bliver udvidet. • Vi er bekymrede for en lavere interesse fra tilflyttere, der kunne finde på at flytte til Tiset og omegn. Konklusion: • Vi ser frem til at Tiset Jagtforening ikke får lov til at udvide med en ny riffelbane. Derved slipper vi for mere støj end der er nu. Vi slipper for at få mere forurenet jord deponeret, end der allerede er nu.

Navn

Familien Bracht

Adresse

Kongevej 240, Tiset, 6510 Gram

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1790

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vi er meget bekymrede for konsekvenserne, hvis ansøgningen fra Tiset Jagtforening godkendes. Siden de fældede træer og lavede de første jordvolde, er støjen blevet værre på vores adresse. Vi frygter, at det projekt der søges om, vil gøre problemet endnu større. Vi har også svært ved at se, hvordan et halvt meter tykt jordlag kan forhindre at så mange tons forurenet jord kan pårvirke naturen og vandet i området. Hvordan vil i sikre, at den forurenede jord ikke spreder sig over tid? Med venlig hilsen Anette og Christian Egertsen

Navn

Anette Egertsen

Adresse

Tiset Forte 4, 6510 Gram, Tiset

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1789

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg vil gerne udbede mig, at følgende belyses grundigt: Støjgener: - i forskelligt vind og vejr og ved brug af de forkskellige våben der gives tilladelse til. - Støjgener i forbindelse med kørsel af jord og etablering af projektet - Kan man begrænse skydetiderne, så der ikke tillades skydning frem til klokken 22 og i weekender og på helligdage? - Kan projektet påvirke lokale huspriser Forurening: - Hvordan vil den tilførte jord påvirke vand og øvrig natur på kort og lang sigt - Hvordan vil man sikre, at det beskyttende lag ren jord ikke forsvinder med tiden?

Navn

Aleks Egertsen

Adresse

Skovvej 18, 6510 Gram, Tiset

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1788

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Til De ansvarlige for miljøvurderingen Jeg vil gerne henstille til, at der tages grundige vandprøver. Med det mener jeg særligt Lyseng bæk bade opstrøms og nedstrøms. Hvordan vil dette påvirke Vandet i lokalområdet? Venlig hilsen Viggo Jessen

Navn

Viggo Jessen

Adresse

Brandenhafvej 3, 6510 Gram, Tiset

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1787

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Til Rette vedkommende Hermed vores bekymringer om projektet. Tiset Jagtforening ligger på Ribe formationen og er et grundvandsreservoir. Følgende områder ligger bekymrende tæt på jagtområdet: - Vandværket i Tiset: 1 KM - Vandværket Enderup skov 2 km. Det er værd at bemærke at Ribe by planlægger at hente vand i Enderupskov - Belså: 500 m. - Langenbæk kanal: 10 m. - Grundvandsstand: 1-2 meters dybde Ydermere er Jorden i området grovsandet. Hvordan vil det påvirke området på bade kort og lang sigt? Er der taget højde for de store mængder bly, der er tilført frem til forbuddet mod brug af bly i ammunition Hvordan kan dette forsvares, når man ser på de regler et landbrug er underlagt? Er der balance imellem den forurening dette kan afstedkomme, og den forurening der kan komme ved landbrug, hvor reglerne er meget strengere? Foruden vores konkrete bekymringer for forureningsrisikoen, bekymrer det os i høj grad, at det netop påbegyndte project med opførelsen af yderligere en vold er godkendt uden høring og på grundlag af en 15 år gammel VVM. Det påvirker vores tillid til, at processen bliver forsvarligt og retteligt gennemført. Venlig hilsen Annalise og Jens Arne Landbomarken 6

Navn

Jens Arne Olesen

Adresse

Landbomarken 6 Tiset, 6510 Gram

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1786

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Denne udvidelse af Tiset Jagtforening Eller nu hedder det jo pludselig Tiset Jagtcenter, er fuldkommen vanvittig, det vil få fatale konsekcvenser for lille Tiset Landsby, vi har VIRKELIG meget støj fra skydebanen allerede, sidst der skulle laves en vold af, gammelt forurenet jord, blev støjen MEGERT værre. I gamle dage mærkede man sådanset ikke noget til skydebanen, så var der noget politikere \/ erhvervsfolk der lavede nogen "underhånds" aftaler og der blev lavet en kæmpe vold, som gjorde larmen 5x så slem. Mere støj bliver 100 % et nej fra Tiset, og det er kun støj, så kommer miljø forureningern. Vi har lige haft valg hvor der blev snakket meget om landmændene ikke må sprøjte, og nu skal der simpelthen ligge 100vis af tons forurenet jord op og ned af et lille vandløb, i min verden giver det absolut ingen mening. så alt i alt, TIset Jagtforenings Skydebane kan fortsætte som det køre i dag, det skal på ingen måde udvides, det vil blive til en endnu større pestilens end det er i dag.

Virksomhed/organisation

Skatteyder Haderslev Kommune

Navn

Morten Frandsen

Adresse

Gamnmel Kirkevej 7, 6510 Gram

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1785

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Til Rette Vedkommende Hermed mit høringssvar i til afgrænsningsnotatet for miljøvurdering af Tiset jagtcenter. Jeg ved, at man ikke kan iværksætte noget, uden at det vil medføre nogle gener for andre - i hvert fald i en periode, og vi skal alle kunne være her. Jeg har ikke noget principielt imod jagt. Til gengæld er der stor forskel på de nuværende rammer, og de rammer der søges om at få indført. Som beboer i Tiset kan jeg tydeligt høre, når skydebanen anvendes, som det er nu. Efter at have læst det tilgængelige materiale, har jeg nogle bekymringer, som jeg meget gerne ser belyst i den samlede miljøvurdering. Støj: Med støj refererer jeg både til det tidsrum der søges om skydetilladelse i, og til de våben der søges om tillladelse til at skyde med. Desuden den kummulative støjbelastning i under forskellige vejrforhold og fra samtlige baner - altså ikke kun målt ved hvert enkelt bane. - Hvordan vil det pårvirke den daglige rytme for beboere i området, at det tilladte tidsrum for skud udvides til klokken 22? Med tanke på både småbørnsfamilier, og husstande med kæledyr, samt folk der møder tidligt på arbejde, kan det blive et væsentligt problem med støjgener så sent på døgnet. - Kan det forsvares, at tillade skydning om aftenen, i weekender og på helligdage, med tanke på de gener det vil afstedkomme? - Hvordan vil den øgede støjbelastning påvirke det lokale dyreliv? - Hvis støjen medfører fald i ejendomsværdi for beboere i og omkring Tiset, vil de så blive kompenseret derefter? - Jeg har hørt fra flere beboere i området, at de har oplevet er forværring af støjgener, efter at den nuværende vold blev opført. Hvordan vil man forebygge at støjkilden koncentreres, og dermed forstærkes yderligere? Anlægsfasen: - Hvor mange læs vil der dagligt blive fragtet igennem byen og ad de omkringliggende områder? - Hvor stor vil støjbelastningen fra den øgede trafik blive? - Vil der blive taget højde for, at mange veje i området ikke er designet til tung trafik? - Hvordan vil den øgede kørsel påvirke det lokale dyreliv og sikkerheden for legende børn i området? - Da der køres med forurenet jord, hvad er så oprydningsplanen, hvis der tabes jord på vej til aflæsningsstedet? Hvor længe kan man risikere, at der ligger spildt forurenet jord på ruten, hvis der sker tab ved et læs? Hvordan sikrer man den omgivende natur imod spredning og forurening i anlægsfasen, før voldene er blevet dækket af ren jord? Dokumentation af den tilførte jord: - Hvem har ansvaret for at sikre den omkringliggende natur imod forurening, både på kort og lang sigt? - Sikres der uvildige og regelmæssige stikprøvekontroller af den jord der anvendes? - Hvor længe vil den tilførte jord udgøre en forureningsrisiko? - Hvordan sikres voldene imod erosion af det beskyttende lag ved eksempel kraftig regn? Prøvetagning og Dokumentation - I hvor høj grad, vil der blive foretaget løbende vurderinger af støj og miljøpåvirkning? - Vil disse vurderinger baseres på løbende, uvildige målinger, eller på skøn ud fra de allerede foreliggende data og data fra projektets interessenter? Ansvarskæde: I forbindelse med projekter med så mange variabler, som dette vil afstedkomme, vil man umuligt kunne forudsige alle effekter på omgivelserne med sikkerhed. Da jeg gar kendskab til arbejdsgange i forskellige forvaltningstyper, herunder Miljø og Teknik ved jeg, at et en klassisk problemstilling er, at ansvar kan blive "syltet" imellem to stole, og håndtering dermed kan trække i væsentligt langdrag. - Hvis det viser sig, at projektet afstedkommer mere støj og større forurening end tilsigtet, hvem har så ansvaret for at rette op på disse konsekvenser? - Vil der forelæggen en konkret håndteringsplan i tilfælde af eksempelvis: utilsigtet forurening af vand, utilsigtet forurening af omkringliggende natur, utilsigtet omfang af støjgener, utilsigtet belastning af omkringliggende flora og fauna samt håndtering af forsinkelser? - Hvordan vil man håndtere, hvis der er ueninghed om, hvem der har ansvaret for at bringe problemer i orden, således at der kan handles hurtigt og effektivt? - VIl der forelægge en tydelig og synlig plan, hvis en leverandør eller interessent går konkurs? - Hvordan vil eventuelle problemer og uforudsete udgifter påvirke det kommunale budget, og hvorfra skal disse midler i så fald hentes? - Hvordan vil man sikre gennemsigtighed i arbejdsprocessen og ansvarskæden, så ansvar for arbejdet tydeligt kan placeres? Med venlig hilsen Line Marold Christiansen

Navn

Line Marold Christiansen

Adresse

Engvej 10, 6510 Tiset

21 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1783

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Nej

Navn

Jannick Jørn Hesselholm

Adresse

Kongevej 254

20 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1781

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

høringssvar - se vedhæftede fil

Navn

Thomas Callesen og Mette Sørensen

Adresse

Gammel Arnumvej 4

20 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1780

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Vi vil gerne gøre indsigelse mod den udvidelse af skydebanen, der er planer om i Tiset Jagtforening. Vi har boet på Kongevej 250 siden 1990, dengang var medlemmerne fra Tiset og omegn, hvilket ikke gør sig gældende nu. Vi har et stort problem med at det er folk udefra, der komme i vores nærområde og støjforpester vores liv. Det er som om at jagtforeningen er gået fra lokalforening til kommerciel skydeforretning. Vi har ikke haft problemer med støj fra skydebanen, før der blev etableret den nuværende vold. Før volden blev lavet var der nåletræsplantage, som absorberede lydene fra skydebanen. Nu bliver lyden kastet op over volden og lander lige præcis hos os. Det hjælper ikke at beplante volden på ydersiden. Når der skydes på skydebanen kan vi ikke være i haven for støjen, der forplanter sig i pladerne på vores maskinlade så de står vibrerer. Det er voldsomt især når vinden kommer fra vest, hvilket den oftest gør. I den forbindelse vil jeg også håbe, at der bliver lavet rigtige støjmålinger på vores adresse, imens der er vind fra vest, og ikke kun skrivebordsudregninger til VVM. Kunne man overveje at etablere noget ”indendørs” så lyden bliver indkapslet. Det findes andre steder i landet. Hvilken betydning vil øget skydning få for fuglelivet. Vi er også bekymret for den forurenet jord, der bliver brugt til at lave voldene med. Hvordan kan vi være sikre på at der ikke kommer udvaskning til både grundvand og Langeng bæk ?? Ud over at vi synes det er helt galt at vi skal have deponi af forurenet jord ud på landet, hvor der er ren natur. Venlig hilsen Lasse Tranekjer Weber, Henrik og Vibeke Weber

Virksomhed/organisation

Tiset Maskinstation

Navn

Lasse, Henrik og Vibeke Weber

Adresse

Kongevej 250

19 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1777

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg vil gerne gøre indsigelse mod den udvidelse af skyde-terrænnet som der er planer om. Årsagen er den tiltagende støjforurening, som efter at man etablerede støjvolde i 2015, bestemt ikke blev bedre, men tværtimod meget værre, og som med de nye tiltag vil blive endnu værre.. Deudover har vi stor bekymring for vores grundvand. For med det jeg kunne følge med i, var der ingen kontrol med det materiale der blev benyttet til de eksisterende volde, og nu vil man kun sporadisk tage stikprøver af det nye materiale der skal benyttes.. Det er simpelthen ikke godt nok.. Derfor min indsigelse.

Virksomhed/organisation

Beboer i Tiset

Navn

Leif Jørgensen

Adresse

P. Christian Kochs Vej 4 Tiset

19 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1776

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Bekymret for forurening og mere støj. Efter den første støjvold kom, er støjen blevet voldsom

Virksomhed/organisation

Tiset

Navn

Alice Skødt Pedersen

Adresse

Kongevej 201 Tiset

19 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1774

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg skriver på vegne af gl. Arnumvej 1, 6510 Gram og området omkring adressen. Det er tidligere gjort en del i at bygge støjvolde, der skulle indkapsle lyden omkring skydebanen. Det har resulteret i at lyden sendes i retning af området Syd Øst for skydebanen og det nuværende støjbillede i den retning overholder næppe allerede givne tilladelser mht. til støjforurening. Derfor vil jeg gerne gøre indsigelse mod udvidelsen. Skulle der gives tilladelse vil jeg gerne at der tages højde for skudretning, samt der sættes krav om støjabsorberende tiltag og ikke kun støjvolde der kun indkapsler og sommetider forstærker lyden. Jeg vil ligeledes gerne have undersøgt hvordan samspillet mellem skydebanen og de foreslåede vådområder i den grønne trepart med fuglevildt harmonere med hinanden.

Navn

Bo F. Haugaard

Adresse

Gl. Arnumvej 1, 6510 Gram

18 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1770

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Mads Sengewald Engvej 10 6510 Gram Haderslev Kommune Plan & Miljø Gram, 18. maj 2026 Supplerende bemærkning til høringssvar af 13. maj 2026 vedrørende afgrænsningsnotat for miljøvurdering af Tiset Jagtcenter Jeg fremsendte den 13. maj 2026 mit høringssvar vedrørende afgrænsningsnotatet for miljøvurderingen af Tiset Jagtcenter. Efterfølgende er jeg blevet bekendt med Haderslev Kommunes VVM-screeningsafgørelse af 23. april 2025 om udvidelse af jordvold ved Landbomarken 3A, Tiset, 6510 Gram (samme matrikel som det aktuelle projekt). Afgørelsen har ikke været i nabohøring, og jeg blev derfor først opmærksom på den nu i forbindelse med den igangværende høring. Jeg sender derfor dette supplement til mit høringssvar med en række procedurelle og indholdsmæssige bemærkninger, som jeg beder kommunen tage stilling til i det videre arbejde. 1. Sammenhæng mellem 2025-projektet og det aktuelle projekt Det fremgår af projektbeskrivelsen for 2025-jordvolden (Techrem, dok.nr. TR25-D0331RDJ1, 31. marts 2025, side 2), at voldudvidelsen blev gennemført, fordi "der ønske opført en pistol bane primært til brug for Politiet". Det er den samme politipistolbane, som indgår i det aktuelle Tiset Jagtcenter-projekt. 2025-projektet og det aktuelle 2026-projekt er dermed reelt to faser af samme samlede projekt: samme matrikel, samme bygherre, og 2025-volden er forberedende infrastruktur til det skydeanlæg, der nu er i miljøvurdering. 2. Spørgsmål om samlet vurdering (bilag 2 punkt 13a) Efter miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 13a skal ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg vurderes, og praksis kræver, at delprojekter, der reelt udgør ét samlet projekt, vurderes under ét. Jeg vil bede kommunen forholde sig til, om 2025-jordvolden (ca. 15.280 ton tilført jord) og det aktuelle Tiset Jagtcenter (ca. 193.000 ton tilført jord) burde have været vurderet som ét samlet projekt, og om miljøvurderingen af det aktuelle projekt skal omfatte den allerede gennemførte 2025-udvidelse som en del af den kumulative belastning. 3. Manglende nabohøring i 2025 Kommunens begrundelse for ikke at gennemføre nabohøring i 2025 var, at udvidelsen var af "underordnet betydning for omgivelserne". Denne begrundelse er efter min opfattelse vanskelig at forene med, at: • Voldene blev opført som forberedelse til en ny politipistolbane • Baggrunden var Miljøstyrelsens ændrede anbefaling af 23. marts 2023, som indebar højere beregnede støjniveauer end tidligere • Anlægsfasen omfatter ca. 6 måneders lastbiltrafik over op til 1 år • Kernen af voldene bygges af kategori 2-jord (lettere forurenet) Jeg vil bede kommunen redegøre for, hvorfor nabohøring ikke blev vurderet nødvendig i 2025, særligt set i lyset af, at projektet nu fremstår som første etape af et VVM-pligtigt projekt. 4. Kumulativ belastning fra begge faser Uanset den retlige vurdering af, om der er tale om ét eller to projekter, vil jeg bede om, at miljøvurderingen af det aktuelle projekt udtrykkeligt belyser den samlede kumulative belastning fra begge faser, herunder: • Samlet jordtilførsel (2025: ca. 15.280 ton + 2026: ca. 193.000 ton) • Samlet anlægsperiode og lastbiltrafik på Engvej og omkringliggende veje • Samlet støjbelastning fra det færdige anlæg (flugtskydebane + ny riffel-, pistol- og maskinpistolbane) • Samlet påvirkning af grundvand og overfladevand fra de samlede jordmængder 5. Anmodning om genoptagelse af 2025-afgørelsen Da klagefristen på 4 uger er udløbet, anmoder jeg subsidiært om, at Haderslev Kommune genoptager VVM-screeningsafgørelsen af 23. april 2025. Anmodningen begrundes med: • At den nære sammenhæng med det nu VVM-pligtige 2026-projekt først er blevet kendt for naboerne i forbindelse med den aktuelle høring • At manglende nabohøring har afskåret de berørte naboer fra at gøre indsigelse inden for klagefristen • At forudsætningerne, der lå til grund for 2025-afgørelsens henvisning til miljøgodkendelsen af 14. marts 2014, er ændret væsentligt (ny støjanbefaling fra 2023 og nyt skydescenarie) 6. Sammenhæng med mit høringssvar af 13. maj 2026 Mit oprindelige høringssvar indeholder konkrete ønsker og bemærkninger til støj, jord, grundvand, anlægsfase og opfølgning. Disse bemærkninger fastholdes uændret. Nærværende supplement udvider alene mit svar med de procedurelle og kumulative spørgsmål, som 2025-afgørelsen rejser. Jeg beder kommunen kvittere for modtagelsen og bekræfte, at dette supplement indgår sammen med mit oprindelige høringssvar i det videre arbejde med miljøvurderingen. Med venlig hilsen Mads Sengewald Engvej 10 6510 Gram

Navn

Mads Sengewald

Adresse

Engvej 10, 6510 Gram

18 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1769

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Er bange for den forurening jord der blive kørt til og larmer

Navn

Ove jensen

Adresse

Flyevej 3 tiset

13 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1756

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Som en konskvens af jagt forstyrres fuglelivet massivt af støj fra skud også selv om skuddet ikke er rettet mod fuglen. Fuglene har indbygget en frygt for skud som har afgørende betydning for deres adfærd. Jagt og skudafgivning er for fuglene forbundet med mennesker og fugle i områder med jagt flygter i en afstand på 10-12 gange afstanden i mellem mennekser og fugle i områder uden eller med lidt jagt. Det skal undersøges hvilken negativ betydning skydebaneaktiviteterne får på fugles ophold i området. Der er behov for at kortlægge ynglefugle, og egnede ynglelokaliteter, med henblik på af dokumentere at skydebanen ikke afskærer fuglene fra at tage ophold og yngle på egnede lokaliteter i området på grund af skydebanens aktiviteter. Det skal sikres at skydebanens aktiviteter ikke får etablerede fugle til at forlade reder i yngleperioden, f.eks. ved at forbyde skudafgivelse i ynglesæsonen. Særligt for fuglebeskyttelsesomårderne: Forstyrrelse af fugle på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområder gælde såvel fugle indenfor som udenfor fuglebeskyttelsesområdet. Det skal sikres at skydebaneaktiviterne ikke forhindrer forpligtelserne som følger af fuglebeskyttelsesdirektivet.

Virksomhed/organisation

Dansk ornitologisk forening

Navn

Ornitologisk forening Sønderjylland

Adresse

No name

13 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1755

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Haderslev Kommune Plan & Miljø Gram, 13. maj 2026 Høringssvar vedrørende afgrænsningsnotat for miljøvurdering af Tiset Jagtcenter Jeg sender hermed mit høringssvar som nabo til Tiset Jagtforening. Jeg bor på Engvej 10, ca. 1,4 km øst for skydebanen, og min ejendom er en af de 18 referencepunkter i støjberegningen, der ligger til grund for projektet. Jeg har læst informationsfolderen, afgrænsningsnotatet og bilagene, og jeg vil indledningsvis sige, at jeg har forståelse for, at Tiset Jagtforening ønsker at udvide og modernisere deres faciliteter. Mit svar er ikke en indsigelse mod projektet som sådan, men nogle konkrete bemærkninger og ønsker til, hvad miljøvurderingen bør belyse, og hvilke vilkår jeg håber, kommunen vil stille. 1. Konkret støjbelastning på min adresse Min ejendom indgår som ét af de 18 referencepunkter i støjberegningen, men det fremgår ikke tydeligt af materialet, hvilket M-nummer der svarer til Engvej 10, eller hvilke konkrete dB-værdier der er beregnet for min adresse. Jeg vil bede om at få oplyst de beregnede støjniveauer for Engvej 10 for hvert af de fem skydescenarier (riffel klasse 1 og 2, maskinpistol klasse 5 samt pistol klasse 6, 7 og 8). 2. Vindforhold og kumulativ støj Min adresse ligger øst for skydebanen, og vi har overvejende vestenvind i området. Vi kan allerede i dag tydeligt høre, når der skydes på flugtskydebanen. Den nuværende støjberegning er foretaget under neutrale vejrforhold, og jeg vil derfor bede om, at miljøvurderingen også belyser, hvordan vestenvind påvirker støjbelastningen på østsiden af banen. Dertil kommer, at den nye riffel-, pistol- og maskinpistolbane lægges oven i den eksisterende flugtskydebane. Jeg vil bede om, at miljøvurderingen viser den samlede, kumulative støjbelastning fra alle banerne tilsammen – ikke kun fra hver bane isoleret. 3. Skydetider Jagtforeningen har ansøgt om udvidede skydetider, herunder aftenskydning to aftener om ugen frem til kl. 22 og fire weekendstævner pr. periode. Jeg vil bede om, at der lægges nogle rammer, som tager højde for naboerne: At aftenskydning begrænses til maksimalt én aften om ugen og senest til kl. 20 At antallet af weekendstævner begrænses til maksimalt to pr. år At søn- og helligdage som udgangspunkt holdes skydefrie Det giver god plads til den almindelige skydeaktivitet og giver samtidig naboerne nogle forudsigelige perioder, hvor området er stille. 4. Anlægsfasen og kørsel Anlægsperioden strækker sig over op til 5 år med ca. 4.800 lastbillæs jord. Engvej er en mindre lokalvej og er hverken dimensioneret til eller egnet til den slags trafik. Jeg vil bede om, at det stilles som vilkår, at lastbiltrafik til og fra anlægget ikke ledes ad Engvej, og at der lægges en fast kørselsrute, som benytter de større veje. Det vil løse hovedproblemet for os, der bor langs Engvej. 5. Dokumentation for tilført jord Voldene bygges af ca. 193.000 tons importeret jord, hvoraf kernen er kategori 2 (lettere forurenet). Jeg vil bede om, at der stilles vilkår om: Læs-for-læs dokumentation af den tilførte jord Uafhængig stikprøvekontrol – ikke kun leverandørens egenanmeldelse En plan for langsigtet vedligehold og overvågning af det rene dæklag (0,5 m), så det sikres mod erosion og gennembrydning En klar angivelse af, hvem der har ansvaret for voldene på lang sigt 6. Grundvand og overfladevand Afgrænsningsnotatet vurderer risikoen for grundvandet som "ubetydelig", men det er en ret kort vurdering set i lyset af, hvor store jordmængder der tilføres. Jeg vil bede om, at vurderingen underbygges med konkrete boringer og en strømningsanalyse. På og lige op til matriklen ligger en § 3-beskyttet sø samt Lyseng Bæk \/ Langeng Bæk. Jeg vil bede om, at der tages vandprøver i bækken før, under og efter anlægsfasen, og at der laves en konkret afstrømnings­beregning for, hvad der sker med voldene ved kraftig regn. 7. Natur og Bilag IV-arter Natura 2000-område nr. 253 (Stensbæk Plantage og Heder) ligger ca. 650 m fra planområdet. Jeg vil bede om, at vurderingen af påvirkningen på markfirben, flagermus og øvrige Bilag IV-arter bygger på konkrete feltundersøgelser, ikke alene en desktop-screening. 8. Information og opfølgning Endelig vil jeg bede om: At naboer inden for 2,5 km-radius bliver informeret personligt ved væsentlige ændringer i projektet At der efter idriftsættelse foretages en uafhængig støjmåling, så de faktiske niveauer kan sammenholdes med beregningerne Jeg håber, at høringssvaret bliver taget med i det videre arbejde. Jeg står gerne til rådighed, hvis kommunen eller jagtforeningen har spørgsmål, og jeg ser frem til at følge processen. Med venlig hilsen Mads Sengewald Engvej 10 6510 Gram

Navn

Mads sengewald

Adresse

Engvej 10, 6510 Gram

08 maj 2026

Høring vedrørende: ID: #1752

Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter (1)

Høringssvar

Jeg har ingen problemer med udvidelse af skydecenter.

Navn

Kent Kolding Jensen

Adresse

Kongevej 223 6510 Gram Tiset.

Åbningstider

Fremmøde

Mandag 10:00 15:00
Tirsdag 10:00 15:00
Onsdag 10:00 15:00
Torsdag 10:00 17:00
Fredag 10:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åben

Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

74 34 34 34

Telefontid

Mandag 09:00 15:00
Tirsdag 09:00 15:00
Onsdag 09:00 15:00
Torsdag 09:00 17:00
Fredag 09:00 13:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Lukket Åben