Gå til hovedindhold

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Her finder du information om hvordan Haderslev Kommune vil beskytte grundvandet.

Indhold

    Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

    Haderslev Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har til formål at sikre, at nuværende og kommende generationer fortsat får rent drikkevand – uden behov for avanceret vandbehandling. Planen dækker både Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til en række lokale vandværker samt Provas’ kildepladser.  Indsatsplanen bygger på Miljøstyrelsens detaljerede kortlægning af grundvandsressourcens kvalitet, mængde, sårbarhed og forureningskilder.

    Indsatsplanen beskriver:

    • de trusler, der påvirker grundvandet
    • hvilke tiltag, der skal beskytte drikkevandsressourcen
    • hvem der er ansvarlig for indsatserne
    • tidsplan for gennemførelse

    Målet er at holde grundvandet fri for nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer, så vandværkerne kan levere drikkevand af høj kvalitet – også på sigt. Planen skal samtidig sikre mulighederne for at etablere nye kildepladser i områder, hvor der findes gode, endnu uudnyttede ressourcer.

    Indsatsplanen er udarbejdet af Haderslev Kommune i samarbejde med vandværkerne og er forankret i gældende lovgivning, herunder Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om indsatsplaner.

    Planen henvender sig til vandværker, lodsejere, landbrug, kommunale sagsbehandlere, politikere og øvrige interessenter, som arbejder med eller har indflydelse på grundvandsbeskyttelsen i Haderslev Øst.

     

    Haderslev Kommune forventer at have en indsatsplan for den vestlige del af kommunen klar i 2027

    Du kan se Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse – Haderslev Øst her