Inden nedrivning - Anmeld dit byggeaffald
Få et overblik over, hvordan du håndterer dit byggeaffald før nedrivning af en bygning
Inden nedrivning
Du skal lave en anmeldelse til os 14 dage før, du går i gang med projektet, ved
nedrivningsarbejder, renoveringsarbejder og vedligeholdelsesarbejder af bygninger eller anlæg eller dele heraf, som frembringer mere end 1 ton affald
udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til udgangen af 1977
Selvbetjening: Anmeld dit bygge- og anlægsaffald
Bygningsgennemgang og miljøkortlægning
Du skal altid foretage en gennemgang af bygningen inden den bliver revet ned eller renoveret. Dette gælder uanset, hvornår den pågældende bygning er opført eller renoveret.
Læs mere i faktaarket om bygningsgennemgang og miljøkortlægning
Screening og kortlægning for problematiske stoffer
På baggrund af resultatet af screeningen foretages en kortlægning i form af analyser af bygningen eller anlægget eller berørte dele heraf, som kan indeholde problematiske stoffer, f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH’er, asbest og tungmetaller.