Vores Kyst

Tidsplanen er under revidering.

Så snart tidsplanen er opdateret, vil du kunne se den her. 

Dagsorden:

• Velkomst v/ Carsten Leth Schmidt
• Organisation og proces for Vores Kyst
• Kystsikring indtil anlægget er færdigt
• Drøftelse af principper i bidragsfordelingen
• Opsamling på gruppesamtaler
• Næste møde

Introduktion og velkomst:

Deltagere fra Haderslev Kommune og ekstern rådgiver:

• Carsten Leth Schmidt (S)
• Karina Kisum Jensen
• Mai Strunge Jarvis
• Peter Fløcke Klagenberg
• Thomas Skov
• Nicolai Damgaard Fassel

Derudover deltog ca. 25 medlemmer fra dialogforummet.

Organisering og proces for Vores Kyst

Direktøren for Teknik og Klima, Karina Kisum Jensen fortæller om den nye organisering af Vores Kyst projektet. Der er oprettet to interne grupper i kommunen, en styregruppe. Det er gruppen opgave at sikre fremdrift og træffe ledelsesbeslutninger. Under styregruppen er der en arbejdsgruppe bestående af kommunale medarbejdere. Med i gruppen er Sofie som arbejder i lokalplanafdelingen, Nicolai som har været projektleder for Vores Kyst og Thomas som arbejder med anlægsprojekter og som fremover vil være projektleder for Vores Kyst. Der er tilknyttet to specialkonsulenter til arbejdsgruppen, som bistår med faglige sparring. Lars og Bo arbejder med store komplekse byggeprojekter og har tilbudt deres hjælp for at få Vores Kyst godt i mål.

Der arbejdes på en tidsplan som forvaltningen tror på, og som borgerne kan regne med. Tidsplanen blive præsenteret på dialogmødet 15.05.2024 kl. 16.30-18.30

Kystsikring indtil anlægget er færdigt

Langs kysten er der nogle kritiske punkter hvor det skal undersøges, om det er muligt at sikre indtil Vores Kyst er færdigt. Derfor vil kommunen gerne i samarbejde med drift afdelingen, brand og redning og tre fra dialogforummet, gennemgå kysten og se på, hvilke midlertidige tiltag der kan laves og udarbejde en plan for hvem der skal etablere/opsætte eventuelle tiltag. Fra dialogforummet deltager Jens Georg, Bent Christiansen og Per Møller.

Formålet er at kommunen, beredskabet og borgere får en fælles forståelse for, hvad der kan gøres og hvem der gør hvad i tilfælde af en hændelse med højt havniveau. En opfordring fra konsulenten fra COWI er at man afprøver opsætningen af de eventuelle midlertidige tiltag under normale forhold, så man har trænet det inden der er behov for det.

Haderslev Kommune er i dialog med DMI om en aftale, der betyder at kommunen kan kontakte den vagthavende metrolog 24/7 og få en aktuel vejrmelding i de situationer hvor kommunen har behov for det. Formålet med aftalen er at man kan rykke ud på baggrund af helt aktuelle vurderinger.

Drøftelse af principperne i bidragsfordeling

Der er to overordnede grupper til fordelingen af udgifterne, der er den direkte nytte og den indirekte nytte. Det er det som lovgivningen kalder direkte fordel og anden fordel.

Bidragsfordelingen beskriver, hvem der optages som medlemmer i klimasikringslaget, og som dermed er bidragspligtige. Bidragsfordelingen beskriver desuden, hvor mange parter hver bidragspligtige skal betale af digelagets samlede projektomkostninger.

Fordelingsprincippet deler området op i yderligere to grupper inden for direkte og indirekte nytte. Her ses der på om de enkelte matrikler er ubebygget eller bebygget. Projektet har til formål at håndtere erosion og vand i området. Indenfor området er der forskel på hvilken slags vand der giver problemer. Det vand der bliver håndteret er; havoversvømmelse, bagvand(vandløb) og vand i lavninger. Der skelnes mellem om man får en grund eller et hus beskyttet. Bidragsfordelingerne tager altså hensyn til, hvilke værdier man får beskyttet og den nytte man ellers opnår ved projektet. Overblik af opdeling af nytte og klimaudfordringer ses på figuren herunder.

Alle ejendomme inden for området har en indirekte nytte ved projektet, uanset om de er vurderet til at være klimapåvirket eller ej.

En grund er defineret som et jordstykke, der som udgangspunkt udgøres af en matrikel (ud fra matrikelkort). Hvis en beboelsesejendom består af flere matrikler, der deler matrikelskel og har samme ejer, behandles den som én grund.

Et hus er defineret som en hvilken som helst bygning, uanset type: sommerhus, helårshus, udhus, anneks mv. Antallet af huse, der ligger på grunden eller hvor mange af husene der er klimapåvirkede, har ikke betydning for tildelingen af parter. 

For matrikler med flere sommerhus, udlejnings huse, lejligheder mv. hér vil der tildeles parter til hver udlejningsejendom efter de samme principper som ved enkelt ejendomme. 
Der er identificeret en række matrikler som er geografisk opdelt, disse er samlet så de fremgår under én matrikel.

Efter sidste møde hvor den første fordeling blev præsenteret, blev COWI bedt om at se på muligheden for at gøre spændet mellem antallet af parter mindre. Herunder ses den første fordeling til venstre og den anden fordeling til højre. Der er kun undersøgt om antallet af parter kunne ændres.

Opsamling på gruppesamtalerne

Dialogforummet blev bedt om at kigge på fordelingsprincipperne og drøfte spørgsmål til principperne og se om de kan forklares, når der tages udgangspunkt i kystbeskyttelsesloven. Det kom der en række spørgsmål og bemærkninger ud af:

• Er der taget hensyn til koten på huset? Nogle huse er bygget med krav om en sokkelkote på 2,45 m og hvorfor skal de betale for fuld nytte når de har klimatilpasset deres hus.
• Der skal laves en juridisk vurdering på fordelingspricipperne.
• Der var bred enighed om at fordelingsprincip 2 var bedre end den første.
• Det simple princip med fire kategorier var at foretrække, da det ellers hurtigt bliver svært med flere kategorier.
• ·         Hvad er afgrænsningen på Vores Kyst projektet? Kan der tages ejendomme ud, eller kan der komme flere?
• Velvidende at flere kategorier øger sværhedsgraden for forståelsen, så er der behov for flere.
• Kommunen er også bidragspligtig da kommunen får sikret nogle veje, mv.
• Forsyningsvirksomheder er også bidragspligtige da de for sikret tekniske installationer osv.
• Der er behov for en præcisering af definitionerne for havoversvømmelse, haverosion, bagvand og lavninger.
• Hvad med en kategori for huskote?
• Direkte nytte er også at det er muligt at komme til sit hus i situationer hvor det ellers ikke var muligt.
• Man har sikret sig, men skal betale det samme som naboen. Hvorfor det?
• Man skal se på om der er grunde/ejendomme som ligger over sikringshøjden og som derfor skal havde en anden part.
• Hvad med dem som har fået afslag på at løfte deres grund og/eller hus?

På baggrund af gruppesamtalerne tager COWI og Haderslev Kommune spørgsmål og bemærkningerne med i det videre arbejde med at uddybe og kvalitetssikre principperne.

Næste møde om Vores Kyst

Det næste møde bliver onsdag den. 15 maj, kl.16.30 – 18.30

Velkomst v. Carsten Leth Schmidt

Udvidelse af dialogforummet

Kommunen fremlægger en ændring af dialogforummet, hvor man ønsker at udvide gruppen med repræsentanter for områder, der ikke er med i dialogforummet.
Vores Kyst-projektet er bygget på lokale ildsjæle og lokalforankring. Dialogforummet har været et stort aktiv for projektet. Uden den gode dialog mellem borgere og kommunen var Vores Kyst ikke kommet så langt, som det er i dag. Med præsentationen af en bidragsmodel bevæger projektet sig ind i en proces med myndighedsarbejde og udarbejdelse af konkrete løsninger, før etablering af løsningerne kan realiseres.

Det er dialogforummets klare anbefaling, at man ikke udvider dialogforummet, men at man sideløbende arbejder på oprettelsen af et klimasikringslag, som så står klar til at få overdraget forvaltningen af anlægget. Til næste møde arbejder kommunen på et udkast til vedtægter til det kommende klimatilpasningslag.

Tilbagemelding på højde af sikringsniveau

Efter stormfloden den 20.-21. oktober var COWI og kommunen ude for at se, hvordan kysten klarede stormfloden. På besigtigelsen kunne man se, at der på stranden i Hejsager lå rester fra bølgeopskyl i 2,60 m. COWI's anbefaling til dialogforummet efter sidste møde den 07.12.23 var, at sikringshøjden med fordel kunne ændres til 2,75 m. Dialogforummet har videregivet denne anbefaling til deres bagland, og tilbagemeldingerne er, at man øger sikringshøjden til 2,75 m.

I Kelstrup har COWI set nærmere på udformningen og højden af klitten. Her er der brug for at håndtere de bølger, der slår ind på kysten lige i dette område.

Præsentation af bidragsfordeling

I kystbeskyttelsesloven bliver udgifterne inddelt i direkte nytte og anden nytte. Dem, der opnår direkte nytte, er dem, der bliver beskyttet mod oversvømmelse og erosion. Dem, der opnår en anden nytte, er dem, som får nytte af en bedre og bredere strand, sikring af ejendomsværdi, adgang via vej og nytte af, at området som helhed ikke er kendt som truet af oversvømmelse.

COWI har set på, hvilke bidragsfordelinger der er gået igennem klagesystemet. Sammen med dialogforummets anbefaling om en simpel og ligelig bidragsfordeling, har COWI udarbejdet det første udkast. Udkastet bygger på modellen fra Enø. Enø-modellen har været igennem politisk behandling og er nu vedtaget som ses som en stor fordel.

Udkastet ser på, hvordan de enkelte matrikler bliver påvirket af følgende problematikker:

• Nedbør
• Bagvand
• Havoversvømmelser
• Erosion

Og om matriklen har en bygning på grunden eller om den er ubebygget.

Følgende er COWI’s foreløbige forslag til en fordeling:

Indirekte nytte ubebygget grund

Ligger der en ubebygget grund som ikke bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 0,25 parter.

Indirekte nytte bebygget grund

Ligger der en bebygget grund som ikke bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 0,50 parter.

Direkte nytte ubebygget grund

Ligger der en ubebygget grund som bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 1,25 parter.

Direkte nytte bebygget grund

Ligger der en bebygget grund som bliver berørt af tag- og overfladevand på terræn, oversvømmelse af bagvand fra vandløb, havoversvømmelse eller erosion, så er bidraget 2,50 parter.

Der var flere kommentarer til fordelingen af parterne. Kommentarerne handlede om, at der var stor spredning mellem indirekte nytte for en ubebygget grund og direkte nytte for en bebygget grund (0,25 – 2,50 parter). Dette bliver taget med i det videre til det videre arbejde med fordelingen af udgifterne. Bidragsfordelingen er en dynamisk model. En gang i året bliver området gennemgået, og er der bygget på en tidligere ubebygget grund, så bliver der tildelt den rette antal parter med det tilhørende beløb. En gang om året skal der betales for etablering og drift og vedligehold af anlægget. Indtil videre er der kun kigget på fordelingen til de enkelte grundejere.

Det er ikke kun borgere, der drager nytte af projektet. Haderslev Kommune har veje og offentlige bygninger, som bliver sikret. Elselskaber, Provas og andre forsyningsvirksomheder får også sikret deres installationer langs kysten. De kan også pålægges en bidragspligt. Dette bliver der kigget mere ind i til næste møde og et nyt fyldestgørende forslag vil blive fremlagt.

Bølgemodel (COWI's anbefaling)

Efter stormfloden 20-21 oktober har det været vigtigt at få lavet en model for højvande og bølgepåvirkningen. Modellen underbygger de faktiske observationer langs kysten, nemlig at der i Hejsager ikke er den store bølgepåvirkning, men at bølgerne bliver højere jo længere mod Kelstrup man kommer. Modellen viser at der med en øget sikringshøjde på 2,75 meter i Hejsager, ikke skulle blive problemer med havvand ved samme hændelse som oktober. I Kelstrup skal der tages højde for bølgepåvirkningen, så her viser modellen at en sikringshøjde på 3,33 meter og en tilhørende bred klittop er nødvendig for at sikre Kelstrup, derfor anbefaler COWI at klitten i Kelstrup bliver højere end i resten af området.

Udformning af klittoppen

I Hejsager vil der ikke blive ændret på udformningen af klittoppen, det er nemlig ikke nødvendigt med andre tilpasninger end at forhøje klitten til 2,75 meter. Her vil der ikke blive ændret på udformningen af klitten, det er fortsat den naturlige klitformning, der skal opbygges. I Kelstrup er der brug for at tilpasse klitten, så den bedre kan modstå højvande og bølger. For at holde sikringshøjden i et niveau, som giver mindst mulige gener, kombineres højden på 3,33 meter med en bred klittop. Modellen viser, at den brede klittop sikrer, at bølgerne taber energi og ikke bryder igennem klitten.

Kan man dele projektet op, så kystsikringen og klimatiltag etableres forskudt?

Det kan man ikke, så er det ikke længer et kommunalt fællesprojekt og man mister tilsagnet på 8.9 mil kr. fra Kystdirektoratet. Hvis projektet deles op i mindre dele, skal man igennem de samme processer.

Proces for LP og VVM

Inden Vores Kyst-projektet kan blive etableret, skal der laves en lokalplan, tillæg til kommuneplanen, VVM-tilladelse og en kystbeskyttelsestilladelse. Det er et arbejde, der ikke kan undgås. Processen for lokalplan, tillæg til kommuneplanen, VVM-tilladelse og kystbeskyttelsestilladelse tager tid. Planafdelingen har vurderet, at processen kan tage op til 2 år, inden dette arbejde er færdigt. Denne tidsplan giver forståeligt nok en del frustrationer. For at optimere arbejdsgangen har Haderslev Kommune har oprettet en intern arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra planafdelingen, som arbejder med lokalplaner, kommuneplan og VVM, en medarbejder, der arbejder med anlægsprojekter og udbud, og afdelingsledere og chef i Teknik og Klima forvaltningen. Frem mod næste møde arbejdes der på en tidsplan som indeholder processerne for lokalplan, kommuneplan, VVM, udbud og anlægsperioder.

Eventuel

Det blev foreslået, at man undersøger muligheden for at søge fonde om tilskud til beplantningen af klitten. Dette spørgsmål er stillet videre til kommunens fundraiser, som vil være behjælpelig med at undersøge mulighederne og udarbejde en eventuel fondsansøgning.

Der blev spurgt ind til spildevandsforholdene i Kelstrup. Her oplever man, at der sker overløb fra kloakken og ud på stranden. Et af formålene med Vores Kyst er at håndtere tag- og overfladevand og lede det ud til kysten. Kommunen vil gå i dialog med PROVAS for at sikre, at der ikke sker utilsigtede overløb.

Deltagere:

• Carsten Leth Schmidt, udvalgsformand for Teknik og Klimaudvalget
• Mai Strunge Jarvis, Chef for Klima og Natur
• Nicolai D. Fassel, Projektleder for Vores Kyst
• Peter Klagenberg, rådgiver fra COWI

Dialogforummet

1. Velkomst v. Carsten Leth Schmidt

Carsten bød velkommen med en kort introduktion til mødets formål.

2. Introduktion af Mai Jarvis

Klima og Natur området har i oktober fået en ny chef. Mai Jarvis kommer fra en stilling i Oxford, hvor hun har arbejdet med klima og biodiversitet gennem 10 år.

3. Baggrund for valg af løsning og sikringsniveau v. Peter Klagenberg

Stranden i Kelstrup og Hejsager har været stabil de sidste 150 år. Sø opmålingerne og modeller viser at sandet kommer fra to retninger ind i Sandvig Bugten. Noget af sandet kommer fra skrænterne sydvest for Blokhusskoven, og noget kommer fra Halk Nor.

Peter, Mai og Nicolai var på tilsyn langs stranden onsdag den. 25, for at se om kysten havde taget skade. Langs stranden fra ishuset i Hejsager og mod vest til Hejsager Bæk lå der store mængder sand som bølgerne havde efterladt. Der var ingen tegn på erosion på dette stykke af stranden.

Da der ikke er står en vandstandsmåler ude i Sandvig Bugten, bliver vi nød til at bruge målinger fra de målestationer der ligger tættest på og som ligner Sandvig Bugten mest.
I tabellen er en oversigt på højvandstistikker fra Kystdirektoratet og COWI. Den seneste højvandsstatistik for Haderslev Havn fra Kystdirektoratet har en datalængde på 16 år. Det vil sige at der kun regnes med hændelser fra 16.12.2000 til 10.07.2017. Det giver en 100 års-hændelse for Haderslev Havn på 1,75 meter. For Aabenraa Havn er datalængden på 36 år (01.02.1980 til 01.03.2017), her er en 100 års-hændelse på 1,74 meter. For Sønderborg Havn er datalængden 16 år (16.12.2000 til 17.08.2017), her er en 100 års-hændelse på 1,77 meter.

Kystdirektoratet bruger ikke historiske hændelser i deres statistik, så hændelsen i 1872 er ikke regnet med.

COWI har lavet deres egen højvandsstatistik, her har de medregnet de historiske hændelser. Det gør at deres hændelser ligger højere end Kystdirektoratets. En 100-årshændelser for de tre havne lyder ifølge COWI på 2.31 for Haderslev, 2,50 for Aabenraa og 2,45 for Sønderborg.

Havspejlet vil blive ved med at stige, derfor skal der ligges 47 cm til og landet hæver sig 3 cm frem mod 2072, så det skal trækkes fra. Tager man gennemsnittet fra Kystdirektoratet for de tre havne får man 2,19 meter og COWIs gennemsnit bliver 2,86 meter. Sikringsniveauet for Vores Kyst på 2,5 meter ligger midt mellem Kystdirektoratet og COWIs gennemsnitlige sikringsniveau.

Hvis sikringsniveauet skal forhøjes, så er COWIs bud, at det forhøjes til 2,75 meter. Det er COWIs 100 års-hændelse for Haderslev Havn. 

Baggrunden for sikringshøjden på de 2,5 meter kommer fra COWIs højvandsstatistik som bygger på historiske højvandsepisoder tilbage til 1872, og kystdirektoratets højvandstatistik. COWIs statistik viser at en 100 årshændelse på 2,86 meter som er gennemsnittet mellem Haderslev Havn, Aabenraa Havn og Sønderborg Havn og kystdirektoratets 100 års hændelser for de samme havne, ligger på 2,19 meter. Det giver et sikringsniveau på 2,52 meter.

Hvis sikringsniveauet skal forhøjes, så er COWIs bud at det forhøjes til 2,75 meter som er COWIs 100 års-hændelse for Haderslev Havn. 

4. Kommunens erfaringer efter stormen

Diget der går henover Majgrøften har ifølge tilladelsen en top kote på 2,1 meter. Efter stormen kunne man se, at der enkelte steder var løbet vand hen over diget og andre steder lå der rester af tagrør på toppen af diget. Det viser at vandstanden lige her har været oppe omkring 2,1 meter uden store bølger, da denne strækning ligger mere beskyttet end selv stranden.

På strækningen mellem ishuset i Hejsager og lidt forbi Hejsager Bæk har der været aflejring af sand. Visse steder er der lagt op mod 70 cm sand op på stranden. Det viser at den brede strand giver bølgerne mulighed for at miste deres energi inden de når op til klittoppen, og derved lægger bølgerne med til at gøre stranden højere. Der er ikke noget der tyder på at, der har været erosion på denne del af strækningen.

I Kelstrup og ud til Blokhusskoven har der været erosion på stranden og skrænterne. Flere steder har bølgerne været så højt oppe at de er slået ind over højvandsmurene.

5. Tilbagemeldinger fra området

I forbindelse med stormen har vi fået en praktisk indsigt i hvordan kysten bliver påvirket under en storm. De erfaringer som borgerne har fået er vigtige for projektet. Endnu kan erfaringerne indarbejdes i klima og kystsikringen, hvis det fagligt har den ønskede virkning. I Hejsager oplevede man at der kom vand ind over klitten og videre op på Hejsager Strandby, det kom især ind ved saunaen. Der er ønsker om at lave et jorddige langs vejen for at holde vandet væk fra vejen.

I Fredskovparken er der ønske om at man etablerer en mulighed for at lede tag- og overfladevand på terræn videre til Ulvkær Bæk. Der er to underføringer på Ulvkær Bæk, det skal sikres at der både ved Fredskovparken og Hejsager Strandby bliver etableret nye underføringer som er dimensioneret til nuværende og fremtidige regn hændelser.
Langs skrænten ved Kelstrup Kystvej og Kelstrup Skovvej er der etableret højvandsmure som er med til at holde på skrænten. Højvandmurene langs Kelstrup Kystvej og Kelstrup Skovvej var ikke nok til at forhindre erosion flere steder på skrænten. Der har været spørgsmål om placeringen af den kommende klit. Har den betydning for beskyttelse af skrænten? Beskytter klitten mest hvis den topper nogle meter foran muren, eller hvis den topper lige ved muren? Det samme skete ved Blokhusskoven, her er der dog ingen mur til at holde på skrænten. Det er derfor nødvendigt med skråningsbeskyttelse for at stoppe erosionen.

6. Er sandfodring nok

Ja, er det korte svar.
Vores Kyst bruger en naturbasseret løsning på næsten hele strækningen. Stranden i Hejsager danner grundlag for den kommende løsning. Stranden i Hejsager har været robust overfor stormfloder de sidste 150 år, og derfor bliver bredden og hældningen på stranden brugt som skabelon i resten af området. Ved Blokhusskoven er der akut erosion som håndteres med en skråningsbeskyttelse med en sand strand foran. Alt tyder på at en sandfodring vil beskytte de lavtliggende områder mod oversvømmelse og skråningsbeskyttelsen vil fjerne erosionen ved Blokhusskoven.

Solrød Strand oplevede store skader på klitten, men der var ingen af de bagvedliggende huse som blev oversvømmet. Solrød Strand er bygget op efter samme princip som Vores Kyst, det har givet anledning til nogle spørgsmål om sandfodring er det rigtige. COWI har efter stormen undersøgt stranden i Solrød og kan se at sandet fra klitten er flyttet ud på stranden, så stranden er blevet bredere. Mængden af det sand bølgerne har flyttet svare til den mængde som stranden er vokset med. Udbedringen af skaderne håndteres være at flytte sandet tilbage og genopbygge klitten til samme niveau som før stormfloden.

7. Er Vores Kyst robust og fremtidssikret

Grunden til at stranden ved Hejsager bliver brugt som skabelon til at opbygge stranden fra Hejsager Strandby og ud til Kelstrup, er netop fordi den strand har vist at den er robust og har ikke ændret sig meget de sidste 150 år.
Sikringsniveauet på 2,5 meter vil i 2072 kunne klare en 100 års-hændelse. Så klitten vil i 2024 være overdimensioneret og vil med tiden blive underdimensioneret hvis ikke klitten forhøjes.

Når sikringsniveauet skal forhøjes, så skal man igen søge om tilladelse hos Kommunen, som skal lave en tilladelse til selv kystbeskyttelsen, der skal også søges om en VVM-tilladelse, med de undersøgelser der hører til.

8. Overvejer Haderslev Kommune at ændre byggehøjden fra den nuværende 2,45 meter

Hvis man i forbindelse med genopbygning eller nybyggeri ønsker at sokkelkoten liger over 2,45 meter, kræver det en faglig og individuel vurdering i hver sag.

9. Næste møde

Det næste møde bliver den 1 eller 8 februar.

Her vil kommune og COWI fremlægge konkrete forslag til en bidragsfordeling med tilhørende priser som de bidragspligtige grundejere kan forholde sig til.
Hvis sikringsniveauet forhøjes til 2,75 meter, vil det øge udgifterne til sandfodring, det vil også fremgå af bidragsfordelingen hvor stort et beløb der drejer sig om.

COWI vil kigge på udsigtsforholdene for de 100 huse som har havudsigt, og se på hvordan en øget sikringshøjde vil på virke de berørte grundejere.

COWI vil præsentere deres bølgemodeller

I starten af 2024 kommer der en mødeindkaldelse med den endelige dato

Spørgsmål til dispositionsforslaget

Ulvkærbæk og Majgrøft

Ulvkærbæk er et målsat vandløb, det betyder at det er skrevet ind i statens vandområdeplaner. Det betyder at der skal arbejdes på bedre fysiske forhold, reducering af forurening. Som det fremgår af dispositionsforslaget, så var den oprindelige plan, at der ved store regnmængder kunne ledes vand fra Ulvkærbæk over i Majgøften.

Efter nærmere undersøgelser, vil det være uhensigtsmæssigt at lede ferskvand ind i det lavt liggende og flade område. Tilmed er der fundet flotte strandengs arealer som ikke skal udsættes for mere ferskvand.

Hvis der skulle ledes vand ind på arealet, er der fare for at der ved store vandmængder kommer vand ind i sommerhusområdet. For at passe på strandengen og sommerhusene, arbejder vi med at bruge Ulvkærbæk til at lede vand ud til vådområdet mellem Hejsager Strandvej og klitten.

Der er to underføringer som udgør indsnævringer på vandløbet, det skal undersøges hvilken dimensionering nye underføringer skal have.

Majgøften leder vand fra lavt liggende naturområde ud gennem diget. I diget er der etableret en højvandslukker, i forbindelse med klimasikring i baglandet skal det vurderes om den gamle højvandslukke skal udskiftes så den passer til fremtidens vejr.

For at håndtere tag- og overfladevand fra Fredskovparken, skal der etableres en rende/wadi langs den ene side af vejen. Lavningen skal ikke være dybere eller bredere end at man kan vedligeholde den med en plæneklipper. Det er vist i dispositionsforslaget ved at der er tegnet en blå streng ind til Fredskovparken.

Broer

I dispositionsforslaget er der tegne bade/bådebroer på hele kyststrækningen, det er blot for at vise at der i fremtiden også er mulighed for broer i området. Der er ikke set til om de eksisterende broer flyttes ud på den nye kyststrækning. Fremadrettet ønskes det at broerne viser ejerforholdet. Private broer kan ændre farve til gul, evt. offentlige broer ændres til rød.

Hvem bekoster flytningen af eksisterende lovlige broer? Det kan være at udgiften indgår i det samlede projekt. Hvordan er proceduren for flytning af broerne?

Hvorfor et dige/klit uden yderligere beskyttes?

For hele området etableres der en klit som topper i 2,5 meter over daglig vande. Den nye strand gøres så bred som nødvendig for at opnå en h give bølgerne plads til at tabe deres energi. Kystprofilen fra Hejsager er brugt som skabelon på resten af kyststrækningen. Den flade profil fra Hejsager har vist sig at være robust overfor storme i en periode på årtier. Vores Kyst projektet arbejder på at genoprette den naturlige kystdynamik i bugten. For at sikre transporten af sand fra skrænterne ved Blokhusskoven, er det vigtigt at der ikke etableres spæringer der kan stoppe for transporten.

Der er spurgt ind til mulighed for at etablere stenrev/bølgebrydere ud for Kelstrup. For at at en bølgebryder skal kunne fungere er det nødvendigt at den selv ved højvande er lige under eller over havoverfladen. Som man kan se på billedet, så har bølgebrydere den effekt at der lægges sand mellem bølgebryder og stranden. Med tiden vil der skabes forbindelse ud til bølgebryderen, og der dannes i princippet en høfde.

Stien mellem sommerhuse på Hejsager Strandvej og stranden 

I dag går der en sti fra Hejsager Strandvej 195 mod øst ud til Hejsager Strandby 20.

I dispositionsforslaget er den beplantede del af klittoppen flyttet hen til stien. Den oprindelige plan var at der med en fremrykket klit, var plads til tag – og overfladevand kunne nedsive. Lokale erfaringer viser at der ikke har været problemer med vand på terræn, derfor er klitten flyttet længere ind i land.

Små justeringer til den videre projektering

I Hejsager Bæk ligger pumpen og slusen i dag på nordsiden af vejen. Fremmadrettet vil der ikke være brug samme pumpekapacitet som i dag, da det vil være muligt at styre tilførslen af vand fra bækken. Med fordel kan man flytte pumpen ud til højvandslukken i klitten. Det samme kan man gøre i Kelstrup Bæk. Her skal pumpen flyttes fra Kelstrupvej ud til højvandlukken i klitten.

Diget langs Hejsager Strandby 

Det anlagte dige langs Hejsager Strandby er tænk ind i den kommende kystbeskyttelse og klimasikring af Hejsager Strand og ønskes forlænget fra Ulvkær Bæk mod vest til enden af vejen. Diget beskytter området optil en vandstand på ca 1,7 meter. 

Efter etablering af vores kyst vil klitten beskytte mod en vandstand på 2,5 meter, og diget langs vejen vil danne det nødvendige areal (ca. 16.000m2) til parkering af vand i tilfælde med højvandstand og høj vandføring i vandløbet.

Status på naturundersøgelser

§3 natur i området

COWI gav et grundigt udarbejdet tilbud på opgaven med at lave en naturkonsekvensvurdering i og omkring Vores Kyst området. Opgaven ender med at rapport der beskriver hvilke særlige dyr og planter der er i området, som der måske skal tages særlige hensyn til. 

I mosen/engen ved Hejsager Bæk er der fundet et stort område (5000-8000 m2) med Hvas avneknippe. Det er en flerårig urt, der danner tætte bestande ved hjælp af sin tykke, krybende jordstængel. Frøspredning er så vidt vides sjælden eller ikke forekommende i Danmark. Den findes i våd, kalkholdig dyndbund. Den er en vigtig indikator for vådt kalkkær.

Området mellem stranden og Hejsager Strandby er der registreret strandeng. Der er dog tale om en fejlregistrering eller at naturen har ændret sig siden registreringen. Den nuværende naturtype kan betegnes som grå/grøn klit, og er ikke en beskyttet naturtype.

Natura 2000 området

Vådområdet bagved Hejsager Strandby er registreret som strandeng, eng og mose. Det er alle naturtyper der skal passes på, også derfor skal der ikke ledes mere ferskvand ind i området.
Der er fundet strandtudser i området øst for ishuset ude i Natura 2000 området. De er dog fundet så langt væk at de ikke vil vandre ind i projektområdet. Der er ikke fundet markfirben i i Natura 2000 området.

Såopmåling

LE34 har udført såopmålinger og lavet sedimentprøver i bugten

Såopmplingerne viser at der ud fra Blokhusskoven er et lavvandet område der går flere hundrede meter ud fra kysten. Det lavvandede område bliver mindre og mindre jo længere ud mod Halk Nor man kommer. Modellering af sandtransporten viser et mere kompleks system. Fra Blokhusskoven kommer det mere finkornede sand (0,35-0,5 mm) og rejser mod Hejsager. Fra Halk Nor kommer det mere grovkornede sand (0,5-0,8 mm) og rejser mod Kelstrup. Det er retningen på vind og bølger der afgør hvor sandet lægger sig.

Sedimentprøverne viser fordelingen af kornstørrelsen på sandet. Det viser at det fineste sand (0,35 – 0,5mm) findes ud for blokhusskoven og det groveste sand (0,5 – 0,8 mm) ud for Hejsager Strandby. Størrelsesfordelingen på sandet viser at det er sand som vil krybe op på stranden, der er en meget lille del som kan blive luftbåren (<0,020 mm). Ud fra grafen nedenfor, kan man se at middel kornstørrelsen (50%) ligger omkring 500μm (0,5 mm). Det viser også vigtigheden i at finde et råstofområde med samme størrelse sandkorn, så man beholder samme transport dynamikker af sandet som den naturlige vinddrevende transport er nu.

Søopmålingerne skal bruges til at se hvor vi kan pumpe sand ind på kysten, visse steder vil kystprofilen begrænse hvor bred den kommende strand kan blive. Det betyder at der visse steder ikke kan pumpes samme mængder sand ind på kysten. Det kan ende med en mindre bred strand, men med en højere klit. Det vil betyde at der skal bruges mindre sand mængder end tidligere estimeret.

Tidsplan

Det næste arbejde der går i gang er detailprojektere så vi kan sende en VVM ansøgning ind til behandling. Behandlingen af en VVM ansøgning tager 9-12 måneder. Samtidig med VVM behandlingen starter, starter lokalplan arbejdet også. En lokalplan tager også 9-12 måneder.

Her finder du nyhedsbrevet fra Juli 2023

Se de tidligere nyhedsbreve og referater her