Budgetlægning 2026
Læs mere om budgetlægningen for 2026-2029 i Haderslev Kommune
Budgetstrategi
I Haderslev Kommune er der for budget 2026-2029 udarbejdet en budgetstrategi.
Budgetstrategien skal sætte retningen og rammerne for budgetlægningen 2026-2029 og sikre udmøntningen af den økonomiske politik for Haderslev Kommune.
Med dette års budgetstrategi er målet, at skabe udvikling med økonomisk ansvarlighed. På den måde sikrer Haderslev Kommune sig fortsat at have et solidt og robust fundament for god velfærd for borgerne og skabe vækst i hele kommunen.
Læs Haderslev Kommunes budgetstrategi for 2026-2029 (PDF)
Budgetproces
Budgetlægningen for 2026 er som tidligere år inddelt i to faser; Forberedelsesfasen og Forhandlingsfasen.
Formålet ved faseinddelingen er, at skabe synlighed i opdelingen mellem den administrative proces (forberedelsesfasen) og den politiske proces (forhandlingsfasen).
Det tekniske budgetmateriale er udarbejdet med henblik på den administrative proces og er udgangspunktet for kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet, som er den 9. september 2025.
Det supplerende budgetmateriale er udarbejdet med henblik på den politiske proces og har til formål at give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag i forhandlingsprocessen.
Den 3. september 2025 er der afholdt budgetseminar for kommunalbestyrelsen og Hoved-MED, hvor det tekniske og det supplerende budgetmateriale blev præsenteret.
Læs budgetmaterialet her:
Budgetforlig
Haderslev Kommunalbestyrelse har den 19. september 2025 indgået bredt budgetforlig for 2026 og overslagsårene 2027-2029.
Forligspartierne står bag et forlig under overskriften: Velfærd og udvikling i en reformtid.
Med dette års aftale, ønsker forligspartierne at holde hånden under den nære velfærd og fortsat skubbe
gang i udviklingen med tre overordnede, strategiske initiativer; kapacitet på plejeboliger, placering
af svømmefaciliteter og samlet campus-område, samt en række øvrige prioriteringer.
Læs hele budgetforliget her (pdf)
Du kan også se uddrag af budgetforliget her (pdf)