NU I UDBUD - Jegerup - Ranunkelvej
Landsbyidyl ved den gamle Hærvej
Ranunkelvej
Byggegrund på Ranunkelvej 3, Jegerup, 6500 Vojens, matr.nr. 560 Jegerup Ejerlav, Jegerup, areal på 850 m² - mindstepris kr. 55.250. Anvendelse til boligformål.
Byggegrund på Ranunkelvej 7, Jegerup, 6500 Vojens, matr.nr. 643 Jegerup Ejerlav, Jegerup, areal på 790 m² - mindstepris kr. 51.350. Anvendelse til boligformål.
Sådan afgiver du tilbud
- Udbudsperiode: 19. maj – 3. juni 2026 kl. 12.00
- Ejendommen sælges til højest bydende (mindstepris skal opfyldes)
Tilbud sendes pr. mail til : udbudejendom@haderslev.dk med overskriften ”tilbud på (den pågældende adresse)” og skal indeholde:
- Underskrevet tilbudsblanket med tilbudt købesum samt oplysning om køber, inkl. CPR-/CVR-nummer. Vedståelsesfrist: 3 måneder.
Tilbudsgiver erklærer samtidig med sin underskrift på tilbudsblanketten at være villig til at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller lignende, senest samtidig med indgåelse af købsaftale.
Jegerup
Jegerup en aktiv og charmerende landsby beliggende på den jyske højderyg- et landskab formet under den sidste istid. Dette giver området en unik geografi med bakker, gode udsigter og smukke landskaber. Den gamle Hærvej, den historiske rute fra Viborg til Slesvig, løber gennem sognet og indbyder til vandreture og cykling i naturskønne omgivelser. I nærheden ligger Maugstrup Præsteskov, hvor det også er muligt at overnatte i shelters.
Jegerup ligger midt mellem byerne Sommersted og Vojens, hvorfor der ikke er langt til de daglige indkøb. Byen er en lille men meget levende landsby med et stort lokalt engagement. Fællesskabsfølelsen blandt borgerne er stærk og styrer de mange fælles aktiviteter i byen. Et eksempel er opførelsen af medborgerhuset “Egehuset” som blev skabt af lokale ildsjæle. Her finder man byens kultur og fritidscenter med cafe, Hærvejs Herberg, billardklub, Lokalhistorisk forening og mødelokaler, der danner rammer om et væld af aktiviteter - fra sport og kultur til sociale arrangementer. En af de store tilbagevendende begivenheder er Jegerup Byfest, som varer en uge og kulminerer i en stor fest.
Med sin beliggenhed tæt på Vojens, er der ikke langt til svømmehal, ishockey, speedway og mange andre sportsaktiviteter. Den korte afstand både til Vojens og Haderslev kombinerer det bedste ved landsbylivet med en nem adgang til byernes mange faciliteter.
Den tidligere skole i byen er i dag omdannet til en daginstitution med pasningstilbud for børn i alderen 0–6 år. Der er skolebus til Vojens, hvor den nærmeste skole ligger – kun få minutters kørsel eller 10–15 minutter på cykel. Vojens tilbyder også supplerende pasningsmuligheder og et bredt udvalg af fritidsaktiviteter.
Jegerup ligger ideelt for pendleren, da Motorvejen E45 i syd og nordlig retning ligger 10 minutters kørsel fra byen.
Fakta om Jegerup
|
Indbyggere pr. 01.01.2025 |
403 |
|
Indkøb |
Dagligvare- og detailbutikker findes inden for kort afstand i Sommersted, Vojens og Haderslev. |
|
Motorvejsafkørsel til E45 |
10 min kørsel |
|
Afstand til Haderslev |
15 km |
|
Afstand til Vojens |
5 km |
|
Afstand til Sommersted |
5 km |
Anne Bjorholm
Mobil: 29 74 34 33
E-mail: abho@haderslev.dk
Lotte Hänel Graven
Mobil: 21 51 75 94
E-mail: lhj@haderslev.dk
Cecilie Suhr Bertelsen
Mobil: 21 14 93 18
E-mail: cebe@haderslev.dk